Løkke har ført Moderaterne i Folketinget. Nu skal partiet bevise, det kan blive der

Hvad er Moderaterne uden Løkke? Altinget tegner et portræt af organisationen, folketingsgruppen og vælgerne.

"Jeg har svært ved at lægge hovedet på blokken og sige, at det er et farbart politisk projekt, hvis ikke Lars Løkke står i front. Lige nu kan jeg ikke se andre store billetsælgere fra Moderaterne," siger Karina Kosiara-Pedersen.
"Jeg har svært ved at lægge hovedet på blokken og sige, at det er et farbart politisk projekt, hvis ikke Lars Løkke står i front. Lige nu kan jeg ikke se andre store billetsælgere fra Moderaterne," siger Karina Kosiara-Pedersen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupSine Riis LundEmma Qvirin HolstJonas Wiinblad Overgaard

Det var på en gang et nybrud og helt typisk for Lars Løkke Rasmussen.

Under valgkampen sidste år hang hans valgplakater over hele landet, selvom man kun kunne stemme på ham på Sjælland.

På den ene side på kant med normerne, fordi det på en måde bildte vælgerne ind, at de kunne sætte kryds ud for hans navn, selvom han ikke stod på stemmesedlen.

På den anden side en indrømmelse: Lars Løkke Rasmussen er Moderaterne.

Lørdag mødes Moderaterne for første gang til et ordinært årsmøde i DGI-Byen i Vejle. Præcis samme sted, som partiet for under et år siden afholdt sit stiftende årsmøde.

Og meget er sket på det år.

I et af dansk politiks vildeste comebacks lykkedes det den tidligere Venstre-formand og statsminister at gøre Moderaterne til Folketingets tredjestørste parti og komme i regering med Socialdemokratiet og Venstre.

Nu står partiet så lige der, hvor det sker i dansk politik. 

Hvad der kommer hurtigt i dansk politik, forsvinder hurtigt.

Esben Schjørring
Politisk redaktør, Altinget

Men det står også lige der, hvor det skal blive et rigtigt parti, hvis det skal blive et længerevarende bekendtskab i dansk politik.

"For et parti er det sværeste ikke at komme i Folketinget. Det sværeste er at blive der. Det første kræver kendte personer eller personer, der formår at blive kendte. Det sidste kræver en stærk partiorganisation, der kan klare sig uanset formanden. Det er der, Moderaterne befinder sig," siger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

Partiets folketingsgruppe er med ganske få undtagelser uden parlamentarisk erfaring. Samtidig sidder dets altoverskyggende hovedfigur og hans højre hånd i regering. Og det gør udfordringen for Moderaterne endnu større, vurderer Esben Schjørring.

"Selvfølgelig er det en entydig fordel for partiet i forhold til vælgerne, at Løkke Rasmussen er så fremtrædende en udenrigsminister. Men i forhold til at udvikle partiets organisation er det ikke en fordel."

Moderaternes folk skal derfor i lyntempo lære, hvad det vil sige at drive et parti og en kampagneorganisation på topniveau.

"For hvad der kommer hurtigt i dansk politik, forsvinder hurtigt," siger Esben Schjørring.

Altinget er dykket ned i den organisation, de personer og de vælgere, der står lige bag ved Lars Løkke Rasmussen. Tre nedslag i det, der meget vel kan blive helt afgørende for, at partiet ikke alene formår at gribe magten, men også fastholde den, så det kan træde ud af Lars Løkke Rasmussens skygge. 

 

En robust organisation med én billetsælger

På grundlovsdag 5. juni 2021 meldte Lars Løkke Rasmussen ud, at han ville stifte et nyt parti. Det skete i et industriområde i Herlev i en gård bag kontorfællesskabet Visionhouse, hvor Det Politiske Mødested havde kontor tilbage i 2021. 

Men allerede inden havde Løkke mere end antydet, at et parti var på vej, og skinnerne, hele projektet skulle køre på, var allerede lagt ud.

Han havde dannet et politisk netværk ved navn Det Politiske Mødested, hvor medlemmer med samme grundværdier som Løkke kunne diskutere politik, og etableret Foreningen af 8. januar 2021 med et tilhørende erhvervspolitisk netværk med navnet Det Erhvervspolitiske Mødested.

Det var med andre ord en veltrimmet, professionel organisation, der var klar til at hjælpe partiet i gang, så snart han officielt præsenterede det på grundlovsdag 2021. 

Læs også

Og det er netop Moderaternes styrke som nyfødt folketingsparti. Det vurderer Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i partiorganisationer.

"På papiret ligner det en robust organisation forstået på den måde, at de har den lokale, geografiske forankring, de har det politiske mødested og en erhvervsklub," siger hun.

For eksempel har Moderaterne nu bestyrelser på plads for de ti storkredse. Samtidig eksisterer Det Politiske Mødested fortsat. "Et folkeligt advisoryboard", som partiet selv kalder det.

Og flere af partiets folketingskandidater, heriblandt politisk ordfører Monika Rubin, er blevet en del af Moderaterne gennem netop Det Politiske Mødested. 

En ting er dog den græsrodsbevægelse, som Moderaterne har fået etableret. Noget andet er ifølge Karina Kosiara-Pedersen, at det i stigende grad er vigtigt for partier at have penge til at professionalisere med både ansatte og undersøgelser, der kan bidrage til at målrette annoncer og kampagnebudskaber.

Og her har Moderaterne skabt et indsamlingsforum, som man ellers kun kender fra etablerede partier på Christiansborg. For 20.000 kroner årligt giver Moderaternes erhvervsklub eksklusiv og direkte adgang til fire årlige møder, hvor Moderaternes ministre deltager. Og det første møde efter regeringsdannelsen er allerede blevet afholdt.

"En lang række partier får primært deres indtægter fra den offentlige partistøtte, og det er fint nok, men det betyder også, at de skal bruge de penge inden for hvert år, mens de penge, som partierne får fra medlemmer, virksomheder og organisationer, kan bruges til at spare op til valgkamp," siger Karina Kosiara-Pedersen.

Men Moderaterne står imidlertid også med en klar udfordring, påpeger hun. 

"Jeg har svært ved at lægge hovedet på blokken og sige, at det er et farbart politisk projekt, hvis ikke Lars Løkke står i front. Lige nu kan jeg ikke se andre store billetsælgere fra Moderaterne."

Derfor er Moderaterne i den grad stadig afhængig af én mand: Lars Løkke Rasmussen.

"Det er afgørende, at den berømte tagsten, som Lars Løkke tidligere talte om, ikke rammer i morgen. Men hvis den ikke gør, så har Moderaterne både struktur og ressourcer på plads, som gør, at de har potentiale til at være en længerevarende faktor," vurderer Karina Kosiara-Pedersen.

Skal det lykkes, er partiet dog nødt til at rekruttere kandidater til de kommende valg, som i højere grad kan være med til at tegne partiet og det politiske projekt.

"For hvis man kigger på de politiske projekter for regeringen, særligt hele reformen, der skal forandre velfærdsstaten til velfærdssamfundet, så er det Lars Løkke og kun Lars Løkke. Og der er ikke andre, der har været meget skarpe på det. Det er på den måde stadig et Løkke-parti," siger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. 

 

En uerfaren folketingsgruppe skal drive partiet

Hvordan ser den folketingsgruppe, der udgør det daglige, politiske grundlag i Moderaterne, så ud?

Partiet stormede ind i Folketinget og blev det tredjestørste parti med 16 mandater. Men som et helt nyt parti er det samtidig en folketingsgruppe, hvor 14 ud af partiets 16 mandater aldrig har været i Folketinget før.

Tre af de 16 folketingsmedlemmer er havnet på ministerholdet. Det gælder den for offentligheden ret ukendte ældreminister Mette Kierkgaard og de to fremtrædende partimedlemmer Lars Løkke Rasmussen og Jakob Engel-Schmidt, der er blevet henholdsvis udenrigsminister og kulturminister.

Derudover er Christina Egelund og Lars Aagaard, der ikke sidder i Folketinget, også blevet en del af Moderaternes ministerhold som uddannelses- og forskningsminister og klima-, energi- og forsyningsminister.

Lars Løkke Rasmussen og Jakob Engel-Schmidt er de eneste i Moderaternes folketingsgruppe, som tidligere har siddet i Folketinget – og dem må Moderaterne altså undvære som menige folketingsmedlemmer. 

Det kan ikke nytte noget, at vi ekskluderer folk, som ikke har antydningen af noget synderegister.

Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister og formand for Moderaterne

Men det ser Jacob Bruun, der var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da Løkke var statsminister fra 2015 til 2019, og senest rådgav Løkke under regeringsforhandlingerne, ikke som det store problem. Han lægger derimod vægt på det ugentlige gruppemøde som et godt opsamlingssted for folketingsgruppen.

"Det er her, man deler viden og drøfter politik. Det er det bedste sted at mødes og have et forum. Om det ville være bedre og anderledes, hvis de ikke var ministre og sad på Christiansborg ... Det ved jeg ikke. Så ville de jo også bruge deres tid på andre ting," siger Jacob Bruun.

Jacob Bruun har især lagt mærke til Henrik Frandsen og Monika Rubin som to politiske talenter. Det er også netop Monika Rubin, der er blevet politisk ordfører, mens Henrik Frandsen har fået rollen som gruppeformand.

Og rent organisatorisk har Moderaterne også etableret et sekretariat, der består af flere personer med stor Christiansborg-erfaring: Sekretariatschef Lonnie Thelander kommer eksempelvis direkte fra Radikale Venstre, hvor hun har været ansat i næsten ni år, og partisekretær Kirsten Munch Andersen har været både konsulent og souschef i Venstre i en årrække.

"Men der er selvfølgelig en stor opgave i folketingsgruppen, der basalt handler om at blive dygtigere til det parlamentariske arbejde," siger Jacob Bruun.

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har også lagt mærke til Monika Rubin og nævner samtidig Mohammed Rona.

"Det er nogle af dem, der har tegnet en indholdsmæssig side af partiet,” siger han.

Samtidig er det dog stadig ubetinget Løkke, der er den bærende kraft i partiet.

Midtpunktet Lars Løkke Rasmussen er ifølge Altingets politiske redaktør ubetinget den bærende kraft i Moderaterne.
Midtpunktet Lars Løkke Rasmussen er ifølge Altingets politiske redaktør ubetinget den bærende kraft i Moderaterne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Da Lars Løkke Rasmussen tilbage i august 2022 præsenterede sine spidskandidater, lagde han netop vægt på, at langt de fleste moderate kandidater ikke havde nogen form for politisk, parlamentarisk erfaring.

"Vi vil gerne have rigtige mennesker fra det rigtige liv til at gå ind i politik. Dem er der for få af," sagde han dengang til Politiken og fortsatte:

"Det kan ikke nytte noget, at vi ekskluderer folk, som ikke har antydningen af noget synderegister eller bare har levet livet pænt hele vejen igennem."

Det har vist sig at være næsten profetisk.

 

For allerede inden valget havnede flere kandidater i stormvejr: Jon Stephensen blev fyret fra teatret Aveny-T, og advokat Tobias Elmstrøm fik bøder for grov tilsidesættelse af god advokatskik. Og kun 23 dage efter folketingsvalget forlod det nyvalgte medlem Kristian Klarskov Folketinget, efter Jyllands-Posten kunne afsløre, at han ikke var den succesfulde iværksætter, som han selv og Moderaterne havde promoveret ham som. 

For nylig er der dukket nye detaljer op i Jon Stephensen-sagen, hvor Børsen kunne bringe en lækket lydfil, der antyder, at Jon Stephensen skulle have forfalsket en underskrift. Og TV 2 har senest skrevet en historie, hvor 30 kilder anklager Jon Stephensen for blandt andet magtmisbrug og trusler.

Læs også

Selvom de efterhånden mange skandaler endnu ikke har sat sig betydeligt i Moderatenes meningsmålinger, kan anklagerne fortsat få betydning for partiet, vurderer Jacob Bruun.

"Hvis jeg var Moderaterne, ville jeg være meget opmærksom på ikke at fremstå som mærkelige amatører," siger han.

Når sagerne indtil videre ikke har smittet så meget af på Moderaterne som parti, skyldes det ifølge Esben Schjørring, at der ikke er ret meget parti at smitte af på.

"Moderaterne er stadig i gang med den proces at blive et rigtigt parti med tilstedeværelse i både kommunal-, regional- og landspolitik. Og Moderaterne står fortsat fint i målingerne. Så den positive buzz er der stadig. Men det er klart, at hvis der hvert halve år er en ny negativ sag, så forsvinder den buzz," siger Esben Schjørring.

 

En ustabil vælgergruppe fra både højre og venstre

Bag Løkkes store succes står de 327.699 vælgere, som 1. november satte et kryds ud for liste M. 

Der hersker ikke megen tvivl, om at flertallet gjorde det, fordi de tilvalgte Lars Løkke Rasmussen. Med 38.439 personlige kryds blev han valgets tredjestørste stemmesluger, og der var længder ned til partiets næste stemmesluger, Henrik Frandsen.

Både Løkke og Frandsen har dog til fælles, at de begge er tidligere populære V-politikere, og det kan tænkes at have en andel i begges stemmetal. I hvert fald kom omtrent hver anden af Moderaternes vælgere direkte fra det gamle bondeparti.

Det fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen, som er professor på Københavns Universitet og laver vælgerundersøgelser for Altinget.

Det er imidlertid ikke de klassiske landmænd, som er strømmet over til Løkke og co.

"Det, Moderaterne har taget fra Venstre, har især været by-vælgerne. Dem, som Fogh også havde fat i. Løkke har ikke tiltrukket landbrugsvenstre," siger Kasper Møller Hansen.

Den geografiske spredning i de moderate stemmer viser en tydelig forankring i byerne, Sjælland – hvor Løkke var opstillet – og en lille højborg omkring Tønder, hvor Henrik Frandsen tidligere har været borgmester. Men det halter med opbakningen blandt jyderne i de mere landlige egne. Især i Nordjylland er de tidligere V-vælgere tilsyneladende i stedet gået mod Inger Støjberg.

En ting er det geografiske tilhørsforhold. Ser vi på de vælgere, der har tilvalgt Løkkes projekt, er det samtidig fristende at sige, at de ligner ham. Partiets typiske vælger er nemlig en mand, der er mellem 50 og 59 år, og som bor i byen. Netop som Lars Løkke Rasmussen, der er 58 år og bor i Nyhavn.

Men der er selvfølgelig flere nuancer, når vi zoomer ind på det moderate vælgerhav.

Løkke, som har tilbragt størstedelen af sit arbejdsliv som folkevalgt, har en lang videregående uddannelse som jurist i bagagen. Men Moderaternes kernevælger har en kort videregående uddannelse og er privat ansat. Det kunne være en finansøkonom, som efter sin uddannelse nu er funktionær i Danske Bank.

Mange af partiets vælgere har ikke overraskende tidligere stemt på Venstre. Men partiet består imidlertid ikke blot af frafaldne V-vælgere. Der er også kommet lidt over en fjerdedel vælgere fra Socialdemokratiet og Radikale. Resten stammer fra andre blå partier – især Konservative – mens Løkke også har fået nogle vælgere op af sofaen, fortæller Kasper Møller Hansen.

"Det er en vælgergruppe, der kommer fra både højre og venstre. Det betyder også, at projektet er afhængig af opbakning fra vælgere, der er rodfæstede i forskellige ideologiske overbevisninger,” siger Kasper Møller Hansen.

Netop det kan komme til at udgøre en væsentlig udfordring for partiet: For når Moderaterne skal lave ny politik i fremtiden, er partiet nemlig afhængig af, at både tidligere socialdemokratiske vælgere og V-vælgere kan se sig selv i det, vurderer valgforskeren.

Hvis vælgerne ender med at blive utilfredse med Moderaterne – og partiets projekt, er de formentlig også mere villige til at stikke af igen. Valgforskning har vist, at vælgere, der har skiftet parti, er mere tilbøjelige til at gøre det igen.

"Partiets opbakning er langt mere ustabil end de andre ældre, traditionelle partier. Vælgerne er ikke opvokset med partiet, og de har ikke skabt en identitet som moderat eller skabt en tradition med at stemme," siger Kasper Møller Hansen og afrunder:

"Det er et projekt, der kan falde sammen, hurtigere end det blev skabt."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget
cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)

0:000:00