Manden, der skal tegne Danmarks nye kontanthjælpssystem, bliver hyldet for at være politisk neutral, men sådan har han ikke altid været
PORTRÆT: Torben Tranæs har i årtier påvirket dagsordenen på den socialpolitiske arena. Nu har regeringen sat ham i spidsen for at skitsere et helt nyt system for ydelser. Han bliver i dag hyldet for sin høje faglighed og neutralitet, men fortiden er langt mere kulørt.
Jeppe Sahlholdt
JournalistpraktikantForskningsdirektør og tidligere vismand Torben Tranæs træder ind i det nye årti med en svær opgave.
Så svær, at hans nye arbejdsgiver, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), selv har kaldt den for et ”diabolsk dilemma”.
Men det er i manges øjne heller ikke en helt almindelig økonom, som er blevet sat til at løse knuden. Det er en mand, hvis billede kan tegnes af både dybblå og ræverøde farver, som har otte halve og hele børn i sit liv, og som har både social indignation og kongeligt porcelæn på paletten.
Forskningsdirektøren for Vive, som også indtil for nylig var økonomisk vismand, skal i det næste år stå i spidsen for regeringens ydelseskommission. Den skal gentænke systemet for sociale ydelser og komme med bud på, hvordan man kan gøre livet lettere for de mest pressede børnefamilier. Samtidig må det ikke åbne en flanke for, at blå blok kan sige, at regeringen slækker på udlændingepolitikken eller mindsker incitamentet til at arbejde.
- Født 27. oktober 1959
- Uddannet cand.polit. 1989
- Ph.d. i økonomi ved Københavns Universitet 1994
- Forskningsprofessor ved SFI (nuværende Vive) 2002-2003
- Forskningschef for Rockwool Fondens forskningsenhed 2003-2015
- Forskningsdirektør for Vive 2015-
- Økonomisk vismand 2015-2019
- Formand for S-regeringens ydelseskommission 2020-
Han kan læse en politisk situation og er en utroligt god formidler. Men han sætter dagsordenerne, han har dem ikke.
Lotte Jensen
Direktør, Vive
Hvis der er nogen, som kan knække dén nød, er det Torben Tranæs. Det mener en række politikere, fagfæller og kolleger, som roser økonomen i de helt høje toner.
Han er fagligt kompetent på et usædvanligt niveau. Og han er upartisk og ekspert i at fremlægge konkrete muligheder for politikerne uden at sige, hvilken vej de skal vælge. Sådan lyder den typiske beskrivelse.
Han er ikke politisk og kommer aldrig med råd om, hvad politikerne skal gøre. Han lægger vægt på at være neutral og forholder sig udelukkende til, hvad forskningen siger. Men han ved, hvordan han kommer med budskaberne, så de kommer ind i en politisk kontekst.
Hans Jørgen Nielsen
Direktør, Analysevirksomheden Slotsholmen
”Han kan læse en politisk situation og er en utroligt dygtig formidler. Men han sætter dagsordenerne, han har dem ikke,” som Torben Tranæs’ nuværende chef, direktør i Vive Lotte Jensen, siger.
Neutral og konstruktiv
For Peter Hummelgaard har Torben Tranæs’ evne til at være løsningsorienteret og navigere sagligt i en politisk debat også været afgørende.
Han henviser blandt andet til Tranæs’ forskning om indvandrere i Danmark som eksempel på, at han kaster sin faglighed ind i selv betændte politiske debatter.
”Forskere ved typisk en masse om, hvordan tingene er skruet sammen. Men ikke nødvendigvis så meget om, hvordan man forbedrer dem. Eller om, hvordan man lytter til politiske signaler og handler på dem. Det har Torben Tranæs vist, at han kan,” siger ministeren, som kalder Tranæs for ”en af de ypperste forskere på området”.
Også direktør i analysevirksomheden Slotsholmen Hans Jørgen Nielsen, der har kendt Torben Tranæs i mange år, har tidligere i Berlingske fremhævet hans fokus på fakta.
”Han er ikke politisk og kommer aldrig med råd om, hvad politikerne skal gøre. Han lægger vægt på at være neutral og forholder sig udelukkende til, hvad forskningen siger. Men han ved, hvordan han kommer med budskaberne, så de kommer ind i en politisk kontekst,” forklarede han.
Politisk fortid
Men selv om den nye formand for Ydelseskommissionen bliver hyldet for sin neutralitet, er han hverken farveløs eller holdningsløs. Og han har heller ikke altid været upolitisk.
I sine helt unge dage i slutningen af 1970’erne styrede han som medlem af Venstresocialisterne det marxistiske partis aktiviteter på sit gymnasium i Svendborg. Senere var han i en årrække medlem af Socialdemokratiet.
Og i 1996, mens han var lektor i økonomi, udgav han sammen med tre yngre socialdemokrater, hvoraf den mest kendte hedder Henrik Sass Larsen, debatbogen 'Tilbage til friheden – Den eneste vej frem for Socialdemokratiet'.
Bogen satte spørgsmålstegn ved den socialdemokratiske velfærdsmodel. De fire fornyere bag bogen ville blandt andet få danskerne i middelklassen til i højere grad at klare sig selv. I stedet burde ydelserne ifølge forfatterne rettes mod de allermest udsatte borgere.
Traditionalister i partiet kaldte dengang bogen for et ”naivt, men velformuleret oplæg fra nogle historieløse unge mænd”.
De fire unge mænd bag "Tilbage til friheden". København sensommeren 1996. Fra venstre er Henrik Sass Larsen, Jan Juul Christensen, Torben Tranæs og Hans Stavnsager. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Fagligt drive
Altinget er taget på kort visit hos Torben Tranæs i hans store lejlighed på Østerbro i København for selv at møde manden, som nu skal hjælpe S-regeringen med et af de mest centrale politiske spørgsmål i denne valgperiode.
Det er lørdag eftermiddag i starten af januar, og kaffen bliver serveret med mælk i det musselmalede stel. Den 60-årige topøkonom har smækket benene op på en stol over for sig.
Han smiler, da jeg nævner debatbogen og hans politiske fortid.
”Som jeg husker det, var jeg ikke længere medlem af partiet, da vi skrev den. For mit vedkommende var det ikke et udtryk for nogen politiske ambitioner, men snarere en trang til at deltage i den offentlige debat,” siger han.
I modsætning til sine medskribenter, som alle indtil for nyligt var aktive i partiet, havde Tranæs en mere faglig vinkel. Han var en del år ældre end de andre, og med en færdiggjort ph.d. i økonomi underviste han på Københavns Universitet.
Et par år senere fik han ansvar for Rockwool Fondens forskningsenhed.
”Vi havde mange spændende diskussioner, og var langtfra enige om alt i bogen. Jeg kan huske, at jeg for eksempel ville fokusere mere på de økonomiske incitamenter og den slags,” siger han.
Hvad betyder det for din rolle som neutral ekspert, at du har den her poltiske fortid?
"Jeg har i de sidste tre årtier fungeret som faglig ekspert, og mine indlæg er altid blevet vurderet ud fra et fagligt grundlag. Det er ikke hemmeligt, at jeg har en politisk fortid, og dem som gennem tiden har valgt mig til det ene eller det andet, har vidst det, så det forestiller jeg mig ikke spiller nogen rolle," siger Torben Tranæs.
Blød økonom eller hård neoklassicist?
Der er heller ikke noget, der tyder på, at Torben Tranæs i dag har nogen særlig politisk slagside, hvis man skal måle på, hvordan han bliver opfattet i offentligheden.
Her har han fået ris og ros fra både røde og blå, når han eksempelvis har markeret sig i debatten om kontanthjælpsloftets virkning, effekten af den særlige uddannelse for nytilkomne flygtninge IGU og danskernes brug af sort arbejde.
Og mens flere karakteriserer ham som en nærmest blød økonom med særligt øje for sociale problemstillinger, kritiserer andre ham for at være en del af den hårde kerne af neoklassiske økonomer.
En af 'the usual suspects'
Professor Ove Kaj Pedersen har ligefrem beskrevet et broderskab af økonomer, der med fokus på arbejdsudbud som nøglen til velstand styrer tankegangen på Slotsholmen.
Og spørger man tidligere folketingsmedlem og finansordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted, som stadig er en fremtrædende debattør, når det gælder økonomisk politik, er der ikke meget rødt over den nyudnævnte formand for Ydelseskommissionen.
”Det ville have været befriende, hvis regeringen havde turdet sætte en økonom i spidsen, hvis tilgang ikke har præget Finansministeriet og mainstream, neoklassisk økonomi i de sidste to årtier. Han er jo en af dem, man kan kalde the usual suspects blandt de neoklassiske økonomer,” siger Pelle Dragsted.
Han understreger dog, at han på ingen måder betvivler Torben Tranæs’ dygtighed eller faglighed.
Socialt bevidst
Afgående overvismand i De Økonomiske Råd Michael Svarer, som har arbejdet sammen med Tranæs i fire år, tegner ikke overraskende en anden profil af Tranæs.
Han er overbevist om, at regeringen har truffet det rette valg.
”Det er et godt match. Hans faglighed passer som fod i hose, for socialområdet betyder utroligt meget for ham. Nu er vi jo økonomer, og det er måske ikke det, vi er mest kendt for, men han har virkelig hjertet på rette sted. Han er ikke sådan en kold og kynisk økonom,” siger han.
Ifølge Tranæs selv kommer interessen for sociale problemstillinger blandt andet fra hans opvækst med en mor, der var socialrådgiver.
Det var sidst i 1970’erne, og det var ikke altid trygt for hende at besøge sine klienter alene, så det skete ofte, at Tranæs som 18-årig sad bag rattet, når de kørte afsted på aftenvagt.
Besøgene endte ofte hos en bestemt dreng, som knyttede bånd til familien. Når bølgerne gik højest i drengens hjem, inviterede moderen ham med hjem til familien Tranæs.
”Det var en tillid, som gik ud over den normale jobbeskrivelse. For mig gav det et tidligt kig ind i en helt anden verden,” siger Torben Tranæs i dag.
Langtidsholdbart?
Nu skal forskningsdirektøren få sin sociale interesse og faglige indsigt til at gå op i en højere enhed med politisk tæft. For der er høje forventninger til de resultater, hans kommission skal levere.
Allerede på dagen for kommissionens offentliggørelse skød to af regeringens støttepartier dens grundlag ned.
Enhedslisten og SF var stærkt utilfredse med, at kommissionen skal tegne en model, hvor ydelserne samlet set ikke bliver dyrere for staten. Det fik hårde ord med på vejen og blev blandt andet kaldt ”dybt kritisabelt” og "fuldstændig forkasteligt”.
”Jeg har fuld forståelse for, at de tager hul på diskussionen allerede nu. Men vi er ikke blevet bedt om at anbefale, om der skal bruges flere eller færre penge. Vi skal ud fra en given økonomisk ramme vise, hvordan man får det mest hensigtsmæssige system. Det andet hører hjemme i de efterfølgende politiske forhandlinger, hvor man kan skrue på udgifterne,” siger Torben Tranæs.
Journalist Kristine Korsgaard har bidraget til dette portræt.
Blå bog: Torben Tranæs
Forskningsdirektør, tidligere vismand og nuværende formand for regeringens ydelseskommission
- Født 27. oktober 1959
- Uddannet cand.polit. 1989
- Ph.d. i økonomi ved Københavns Universitet 1994
- Forskningsprofessor ved SFI (nuværende Vive) 2002-2003
- Forskningschef for Rockwool Fondens forskningsenhed 2003-2015
- Forskningsdirektør for Vive 2015-
- Økonomisk vismand 2015-2019
- Formand for S-regeringens ydelseskommission 2020-