"Mange unge menneskers liv er på spil"

BAGGRUND: Uddannelsesverdenen har ventet utålmodigt, spændt og nervøst. I dag sker det. En ekspertgruppe under regeringen fremlægger sine længe ventede anbefalinger, der skal hjælpe tusinder af udsatte unge til at få en uddannelse.

I dag fremlægger regeringens ekspertgruppe sine anbefalinger til at sikre, at flere unge hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse.
I dag fremlægger regeringens ekspertgruppe sine anbefalinger til at sikre, at flere unge hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse.Foto: Colourbox
Erik Bjørn Møller

Det er ikke fordi der mangler beviser på, at der er noget, der ikke fungerer. Alene en hurtig opremsning af fakta og overskrifter fra mediernes verden de seneste dage og uger slår fast, hvad det handler om:

”Tusinder af unge farer vild i uddannelsessystemet.”

”Reformer skyder forbi: 70.000 unge har hverken uddannelse eller job.”

”Det er en jungle af forberedende tilbud, som unge skal vælge fra.”

Der tegner sig et billede af, at vi har stillet det mest komplekse system op for de vanskeligste unge med de største problemer. 

Stefan Hermann
Rektor på professionshøjskolen Metropol og formand for regeringens ekspertudvalg om bedre veje til uddannelse

”16 procent af alle unge er hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 23.”

Sådan har det været længe
Og sådan har det egentlig været længe, uden at det dog har påkaldt sig den store interesse i medierne. Måske fordi de 70.000 unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et job, ikke er dem, der går forrest ved protestaktioner foran Christiansborg, når café-pengene er i fare.

Og fordi det er de udsatte og svageste unge, det handler om. Dem med ufaglærte forældre. Dem med psykiske problemer. Dem med misbrugsproblemer eller andre sociale problemer. Dem, der er røget ind i kriminalitet. Eller dem, der har det svært med det danske sprog og den danske kultur. Dem, der foreløbig har oplevet et ungdomsliv, der består af nederlag på nederlag.

Nu øverst på dagsordenen
Det nye er, at både regeringen, kommunerne og diverse aktører i uddannelsesverdenen nu efterhånden alle har problematikken allerøverst på dagsordenen, efter at den ene reform efter den anden er blevet landet på gymnasieområdet, erhvervsuddannelsesområdet og folkeskoleområdet.

Derfor nedsatte tidligere undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), allerede sidste år Ekspertgruppen om bedre veje til uddannelse, som under ledelse af Metropol-rektor Stefan Hermann skulle kulegrave hele uddannelsesområdet for de mange tusinde unge, der ikke går den lige vej fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse.

Og som Stefan Hermann tidligere har udtrykt det over for Altinget: ”Der tegner sig et billede af, at vi har stillet det mest komplekse system op for de vanskeligste unge med de største problemer. De synes, det er utroligt svært at overskue – og så finder de ud af, at der også er en masse stopklodser i form af visitation, finansiering, regler, ansvar og forvaltninger.”

Statsministeren varmede op
Mandag skar statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud i pap, at problemstillingen med de mange svage unge står højt på regeringens dagsorden, da han over for to hidkaldte Politiken-journalister varmede op til ekspertgruppens anbefalinger ved at fastslå, at ”vi har begået et kollektivt uddannelsessvigt”.

Det budskab er blevet gentaget i forskellige former i uddannelsesverdenen i hyppigere og hyppigere grad. Det nye var, at statsministeren sagde det – omend budskabet nok ikke kom synderligt meget bag på de mange forskellige aktører i uddannelsesverdenen.

Her har man utvivlsomt hæftet sig mere ved statsministerens udmelding samme steds om, at regeringen ”i overskuelig fremtid” vil spille ud med et samlet reformudspil ”til nyorientering af hele det forløb efter skolen for dem, der ikke bare klarer sig selv,” som Løkke Rasmussen udtrykte det.

I skrivende stund ved endnu ingen, hvordan ekspertgruppens anbefalinger kommer til at lyde.

Oprydning i vildnisset
Men kun de færreste er i tvivl om, at anbefalingerne blandt andet kommer til at rumme en markant forenkling og oprydning af det vildnis af forberedende tilbud, der gennem årene har knopskudt sig for at hjælpe den store gruppe af svage unge videre i uddannelsessystemet.

Det skal medføre, at både lærere, sagsbehandlere, socialrådgivere, mentorer – og ikke mindst de unge og deres forældre – lettere skal kunne finde vej gennem systemet, der ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) er blevet så indviklet og uoverskueligt, at selv garvede uddannelsesfolk har svært ved at bevare overblikket.

Det indebærer, at der i dag findes forberedende tilbud som almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenuddannelse (FVU), særlig tilrettelagt uddannelse (STU), erhvervsgrunduddannelse (EGU), koordineret ungdomsuddannelse (KUU) – og produktionsskoler og frie fagskoler. Uddannelsesmulighederne er forankret forskellige steder og finansieres forskelligt – hvilket også har medført en tiltagende kritik af mulighederne for kassetænkning i systemet, vel at mærke på bekostning af den enkelte unge. Hertil kommer, at der har vist sig at eksistere op til hele 200 forskellige kombinationer af de forskellige forberedende tilbud til unge.

Men de mange aktører venter ikke bare spændt på ekspertgruppens anbefalinger. De er også nervøse. For hvad kommer eksempelvis en markant forenkling af systemet til at betyde for VUC, der blandt andet står for AVU og FVU? Og hvad sker der for eksempel med produktionsskolerne, der har succes blandt store dele af målgruppen?

Aktører hvæsser knivene
Nervøsiteten blev blandet med irritation, da KL for nylig med et vel-timet udspil lagde op til at luge ud i tilbuddene til udsatte unge ved fremover at etablere ét forberedende uddannelsestilbud og ét samlet kommunalt ansvar for de mange tusinder unge.

Reaktionerne gav måske et fingerpeg om, hvad der blandt andet kommer til at ske i dag efter klokken 11.15, når regeringen har præsenteret anbefalingerne fra ekspertgruppen. For nok handler det om at vurdere og debattere, hvad der er bedst for at få flere unge i uddannelse. Men det handler også om at beskytte sine egne hævdvundne territorier. Og derfor er der ingen tvivl om, at organisationer, skoler, uddannelsescentre og mange andre aktører i de næste måneder får travlt med at forsøge at påvirke undervisningspolitikerne i netop deres favør, inden regeringen spiller ud med et samlet reformudspil.

KL fik for nylig straks svar på tiltale fra Uddannelsesforbundet, hvis formand, Hanne Pontoppidan, pegede på, at det netop er kommunerne, der hidtil har haft ansvaret for at gøre de unge klar til at tage en ungdomsuddannelse – men den opgave har de ikke formået at løfte, ”så hvorfor tro, at det skulle være anderledes nu?” spurgte hun.

På samme måde reagerede også Produktionsskoleforeningen på KL-udspillet. Heller ikke her faldt man i svime over kommunernes intentioner. Som foreningens sekretariatschef, Axel Hoppe, udtrykte det: ”Når vi går i gang med at forbedre, så skal vi ikke dømme alt det nuværende ude. For der er ting, der virker, men de har brug for bedre vilkår.”

Hvad betyder fokus på de unge?
Ingen vil være forbavsede, når ekspertgruppen spiller ud med anbefalinger, der sigter mod en forenkling af systemet. Her er det de konkrete forslag til forenklinger, der vil afgøre, hvilke politiske slag, der skal udkæmpes i de næste måneder.

Og samtidig retter spændingen sig mod, hvad indholdet mon bliver i det foreløbige overordnede budskab om, at ”der skal mere fokus på de unge”. For det står klart, at en forenkling af systemet ikke kan stå alene.

Som undervisningsminister Merete Riisager udtrykte det forleden:

”Der er mange unge menneskers liv på spil. De skal have tidlig hjælp, så de ikke føler, at de støder hovedet mod muren flere gange.”

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Stefan Hermann

Direktør, Life Fonden, fhv. rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00