Maria Gjerding: Myter om økologi skader debatten

KOMMENTAR: Der er mange myter i omløb om økologi. Myter som lever i bedste velgående, selvom de gang på gang er tilbagevist af omfattende forskning og saglige undersøgelser, skriver Maria R. Gjerding (EL). 

I det seneste nummer af Samvirke indgår en artikelserie om forskelle på økologiske og konventionelle fødevarer. Bladet har udløst en heftig debat om økologi og brugen af sprøjtegifte i det konventionelle landbrug. I den forbindelse har myter om især økologien fået fornyet luft under vingerne godt båret på vej af de mest rabiate dele af landbrugslobbyen.

Men de talrige fejlagtige myter om økologi forplumrer debatten, og står i vejen for en saglig diskussion om, hvordan vi skal omstille landbruget til et bæredygtigt erhverv. Så lad os nu få de sejlivede myter aflivet engang for alle.

Myte #1: Økologi kan ikke brødføde verden.

Myten er sejlivet, men meget forkert. Konklusionen i alle FNs større rapporter, hvor man samler al forskning på området, er klokkeklar: økologisk landbrugsproduktion kan brødføde den voksende befolkning, blandt andet fordi sult i verden ikke handler om, at landbruget ikke producerer nok. Tal fra FN viser, at verdens landbrug lige nu producerer næring til op mod 12 milliarder mennesker, men en stor del ender som foder til dyr i kødproduktionen, som biobrændstof i de rige landes biler eller som madspild.

Skal vi undgå sult i verden, handler det om at sikre, at maden ender hos dem, der har brug for den. I den rige del af verden undgår vi ikke at forholde os til vores kødforbrug, vores madspild og vores fejlslagne satsning på biobrændstoffer, der laver mad til benzin. I Danmark kunne vi starte med at kigge kritisk på vores egen kolossale konventionelle svineproduktion, der lægger beslag på et stort areal i Sydamerika til produktion af foder. Et areal, der i stedet kunne bruges til at producere mad til den lokale befolkning.

Samtidig viser undersøgelser, at i de regioner, hvor befolkningen sulter, for eksempel i Afrika, kan økologi øge udbyttet fra landbruget markant. Simpelthen fordi jorden bliver sundere og stærkere af de økologiske dyrkningsmetoder. En sund jord giver højere udbytte, og er mere robust over for perioder med tørke eller kraftig nedbør. Vejrfænomener der bliver hyppigere med klimaforandringerne. Skal vi bekæmpe sult i Afrika er strategien åbenlys: omlæg til økologi og fokusér på de lokale fødevaremarkeder.

Dokumentation:

https://www.sciencedaily.com/releases/2016/02/160203085855.htm

http://www.globalen.dk/single-post/2016/02/03/Studie-%C3%98kologi-kan-br%C3%B8df%C3%B8de-alle-og-er-mindre-klimabelastende-end-konventionelt

http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/ditcted2012d3_en.pdf

https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G17/017/85/PDF/G1701785.pdf?OpenElement

Myte #2: Man behøver ikke at vælge økologi, da rester af sprøjtegifte i vores fødevarer ikke er farlige

Mennesker i Danmark udsættes for et højt niveau af kemikalier, der med stor sandsynlighed er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller som skader hjernen på den ene eller anden måde. Kemikalierne forbindes med den stigende forekomst af kræft, at flere og flere drengebørn fødes med misdannede kønsorganer, at børn går tidligere i pubertet og at flere par har svært ved at få børn. Mange kemikalier er også under stærk mistanke for at medføre lavere intelligens, indlæringsproblemer og ADHD.

En del af den kemiske cocktail, der påvirker os og kan gøre os syge, stammer fra landbrugets sprøjtegifte.

Forskere og danske myndigheder er lige nu magtesløse over for at regulere disse kemikalier på en måde, der beskytter befolkningens sundhed godt nok. Vi ved, at de forskellige kemikalier spiller sammen på dybt komplekse måder, vi ved, at de kan forstærke hinandens effekter, og at nogle stoffer kan være mest skadelige ved de laveste koncentrationer. Men de komplekse forhold gør, at det er yderst vanskeligt at føre konkrete beviser for de enkelte stoffers skadelige effekter. Det bliver igen og igen misbrug af industrien til at forhindre indgreb. Samtidig er reguleringen overladt til EU, som ikke vil lade tvivlen komme borgerne til gode, og som er yderst varsomme med at genere den kemiske industri. Taberne er befolkningen og vores alle sammens sundhed.

Dokumentation:

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/581922/EPRS_STU(2016)581922_EN.pdf

https://www.easd.org/virtualmeeting/home.html#!resources/association-between-diabetes-and-exposure-to-pesticides-a-systematic-review-and-meta-analysis--2

Myte #3: Økologiske fødevarer indeholder også sprøjtegifte og giftige svampe

Det er meget sjældent, at der findes rester af sprøjtegifte i økologiske produkter, da økologisk produktion foregår uden de syntetiske sprøjtegifte, der bruges i det konventionelle landbrug. Hvis sprøjtegifte en sjælden gang findes, skyldes det som regel forurening fra en ikke-økologisk nabomark. Økologi er derfor det sikre valg, hvis man ønsker at undgå rester af gift i sin mad. Derimod er der meget stor chance for pesticid-jackpot, hvis man spiser konventionelt dyrket frugt og grønt. Der er i gennemsnit mere end 50 procent risiko for at få sprøjtegiftrester med i købet, når man vælger ikke-økologiske frugter og grøntsager, viser Fødevarestyrelsens årlige pesticidrapporter.

En vinkel på myten om, at økologiske fødevarer indeholder gifte, er, at for eksempel korn indeholder giftige svampe. Svampeindhold i korn har dog ikke noget med produktionsformen at gøre, men derimod kan vejret, tørring og lagring have indflydelse på, om der kommer giftige svampe i kornet. Heldigvis testes al korn – både økologisk og konventionelt og forekommer der svampe kasseres kornet.

Dokumentation:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/Pesticidrapport%202015.pdf

http://landbrugsavisen.dk/myte-aflivet-ikke-flere-svampe-i-%C3%B8ko-korn

------

Maria Reumert Gjerding er folketingsmedlem for Enhedslisten. Hun er ordfører for miljø, klima, landbrug, dyrevelfærd, grøn omstilling, familie og demokrati. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Vermunds superskurk er DJØF’erne Lisbeth Knudsen: Vermunds superskurk er DJØF’erne Næste artikel J. Fock: Velfærdsstaten kunne ikke opstå med nutidens økonomiske tænkning J. Fock: Velfærdsstaten kunne ikke opstå med nutidens økonomiske tænkning
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.