Maria var fødselslæge i det, hun i dag kalder helvedes forgård: "De børn, der fødes her, fødes med mørke skygger ind over deres liv"

"Alle børn, der fødes i al-Hol-lejren, de fødes med mørke skygger ind over deres liv," siger hun.

"De fødes til et liv bag et pigtrådshegn. Hegnet markerer, hvad de kan se af verden. Mens de vokser op, bor de i slidte telte, som deres mødre er bange for, at de forlader. Børnene virker triste og indadvendte. De har tomme øjne. De har kun adgang til meget basal lægehjælp. De har meget sparsom adgang til skole og uddannelse. Forholdene er kummerlige. Lejren er grum, primitiv og interimistisk," remser Maria Milland op.

I bogen beretter Milland om den første patient, hun modtog, da hun ankom til al-Hol-hospitalet.

Det var en niårig pige. Hun var blevet skudt i bækkenet ved en fejl under en skududveksling.

Skududvekslinger er ikke ualmindelige i al-Hol-lejren. 38 procent af dødsfald er ifølge WHO forårsaget af drab eller vold. Til sammenligning er det ifølge bogen langt under en promille i Danmark.

Milland finder da også hurtigt ud af, at man i 'City Center Mall' i al-Hasakah - den by, hun boede i - foruden forskellige typer dåsemad i øvrigt kunne købe forskellige slags skydevåben.

Det kan være farligt for os, hvis lejrens beboere radikaliseres yderligere af at bo der, for vi lever i en globaliseret verden

Maria Milland
Læge og forfatter

Det går op for Milland, at de på hospitalet giver ve-stimulerende medicin for at få kvinderne til at føde hurtigere.

Mange af kvinderne tør nemlig ikke forlade deres telte efter mørkets frembrud, netop på grund af faren for overgreb, vold eller mord.

"Det er ikke et sted, man bliver et bedre menneske af at blive født ind i", siger hun.

"Så det er da også paradoksalt, at jeg har været med til at bringe liv til verden lige præcis der," tilføjer hun fra den anden side af bordet med et mørkt udtryk i ansigtet.

Men hun er overbevist om, at ethvert barn fødes uskyldigt.

"De fødes med lange, mørke skygger ind over deres liv," gentager hun, "men de fødes uskyldigt."

Hun citerer FN’s generalsekretær António Guterres, som har kaldt al-Hol-lejren den værste lejr på jorden.

Lejren skal afvikles

Milland er ikke i tvivl om, hvad hun mener, der bør ske med lejren: Den skal afvikles.

Det er der to årsager til. Hun peger først på det humanitære aspekt. "Det er mennesker, der bor der," siger hun.

Hun peger dernæst på det sikkerhedsmæssige aspekt: "Det kan være farligt for os, hvis lejrens beboere radikaliseres yderligere af at bo der, for vi lever i en globaliseret verden," siger hun.

Hun mener, at Vesten har et ansvar.

"Alle de lande, som har statsborgere i al-Hol-lejren, bør tage ansvar for at repatriere deres borgere. Mange lande har været lang tid om at hjemtage deres borgere. De fleste danske børn er kommet hjem nu, men det er gået alt for langsomt," siger hun.

Oprindeligt var det 21 danske børn og deres mødre, som befandt sig i enten al-Hol-lejren eller en anden kurdisk kontrolleret fangelejr, al-Roj-lejren. Nu er der kun ét barn tilbage, som ikke må komme hjem.

Kan du forstå dem, der tænker, at det der også kan være en sikkerhedsmæssig problematik i at hente statsborgerne hjem?

"Det kan jeg godt forstå, men det fratager ikke Vesten et ansvar for at handle," siger Milland. Hun mener i øvrigt, at det bliver vigtigere og vigtigere, at Vesten har fokus på problematikken.

Hun påpeger, at der bliver flere og flere flygtninge i verden, og at angreb på humanitære medarbejdere er stigende. Med andre ord: Problemerne går ingen vegne. Tværtimod.

"Vi har nærmest glemt Syrien, fordi vi er så hurtigt videre. Så handlede det om Ukraine, og nu handler det om Gaza. Det er vigtigt, vi bliver ved med at have en samtale om lejrene," siger hun.

Ligheder med Gaza

Milland påpeger, at der i den nuværende situation i Gaza er nogle ligheder med situationen i al-Hol-lejren: I Gaza er der også mange gravide kvinder og børn, som er spærret inde.

Den vurdering kan jeg ikke lave. Jeg hjælper den gravide kvinde, lige meget hvem hun er

Maria Milland
Læge og forfatter

"De gravide i Gaza er særligt sårbare. Danmark bør som et minimum være med til at sikre, at tilstrækkeligt med humanitær hjælp når frem, og vi bør arbejde for en våbenhvile, der muliggør dette," siger Milland hun.

Kan du forstå dem, der er bange for, at nødhjælpen havner det forkerte sted? I den nuværende konflikt i Gaza er der eksempelvis nogle, der påpeger, at nødhjælpen risikerer at ende hos Hamas.

“Den vurdering kan jeg ikke lave. Jeg hjælper den gravide kvinde, lige meget hvem hun er. Humanitære arbejdere laver ikke den afvejning," siger Milland.

Hun afslutter med den samme pointe, som hun afslutter sin bog med:

"Er det virkelig muligt anno 2023, at der findes en lejr, langt ude i den syriske ørken, hvor mennesker opbevares? De mennesker, de bliver ikke bedre af at være der. Det gør vi heller ikke."