Markant stigning i tidsbegrænsede kontrakter for statslige chefer: "Det kan skabe et usundt pres for at tækkes politikerne"

Åremålskontrakten står til at udløbe - og der skal tages stilling til, om kontrakten skal forlænges.

Hvor stor en interesse vil en statslig chef i den situation have i ikke at “gøre sig vanskelig” overfor ministeren, når der skal rådgives i en politisk vanskelig sag?

Spørgsmålet er aktuelt, efter et notat fra Djøf har vist en kraftig stigning i andelen af åremålsansættelser i centraladministrationen.

I 2010 var mellem 44 og 63 procent af cheferne i centraladministrationen ansat på åremål. I dag er det mellem 80 og 85 procent.

"Der er sket en fortsat stigning i antallet af åremålsansættelser, og åremålsansættelse er nu i praksis den reelt eneste anvendte ansættelsesform ved nyansættelser af chefer i centraladministrationen," skriver Djøf i sit notat.

Samtidig er beskyttelsesniveauet i de individuelle åremålsaftaler blevet væsentligt forringet, herunder i tilfælde af uansøgt afsked. 

Vi bakker op om en analyse, så vi kan blive klogere på, om balancen er tippet.

Karina Lorentzen
Retsordfører, SF

Dybvad-udvalget anbefaler nu at gennemføre en analyse, der skal vise, om det er problematisk for chefernes faglige integritet.

“Tidligere var politikere og andre meget opmærksomme på, at det var nødvendigt at fastholde en ansættelsesform, hvor man var i stand til at modstå et uberettiget politisk, personligt pres, og vi synes, man må stille spørgsmålstegn ved, om vi lever op til det kriterium i et system, hvor næsten alle chefer er ansat tidsbegrænset,” siger Karsten Dybvad og tilføjer:

“Vi synes i allerhøjeste grad, det er noget, man bør se på - og også politisk diskutere, hvad det er, man ønsker sig.”