Medlem af Pensionskommissionen: Regeringen nøler om folkepensionsalderen

Økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der var medlem af Pensionskommissionen, opfordrer Folketinget til senest om et år at tage stilling til, hvorvidt pensionsalderen skal stige i et lavere tempo efter 2040.  

For præcis to år siden fremlagde Pensionskommissionen med blandt andet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (tv.) sine anbefalinger om en lavere pensionsalder efter 2040. Der har dog ikke været nogen større politisk debat om anbefalingerne siden.
For præcis to år siden fremlagde Pensionskommissionen med blandt andet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (tv.) sine anbefalinger om en lavere pensionsalder efter 2040. Der har dog ikke været nogen større politisk debat om anbefalingerne siden.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

"Topmålet af økonomisk uansvarlighed."

Sådan lød det for nyligt fra Socialdemokratiet i dagbladet Politiken efter SF havde sat spørgsmålstegn ved, om pensionsalderen skal forsætte med at stige hvert femte år som nu.

Nu løfter medlem af Pensionskommissionen, økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, dog pegefingeren overfor regeringen, som han mener skylder danskerne et klart svar på, hvorvidt de kan regne med at gå lidt senere på pension i fremtiden, sådan som kommissionen foreslog for præcis to år siden.

Og det svar bør de give senest til næste år, hvor Folketinget skal stemme op at sætte den op til 70 år i 2040, som velfærdsforliget foreskriver.

"Vores kommission blev nedsat med beskeden om, at det hastede med en model, så pensions-systemet også er holdbart i fremtiden. Vi foreslår så en lidt lempeligere indeksering af pensionsalderen, som både er økonomisk ansvarlig og har nogle egenskaber, der forhåbentlig kan sikre danskernes opbakning, siger han og uddyber:

"Men så ryger det bare i skuffen." 

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen medgiver, at økonomien ændrede sig i valgåret 2022, hvor Ukraine-krig og tårnhøj inflation skabte en frygt for massiv tilbagegang i dansk økonomi.

Siden har der dog været fremgang på alle fronter, og holdbarheden af de offentlige finanser er ifølge Finansministeriet forbedret fra 1,1 procent af BNP til 1,5 procent.

Selv uden den udvikling ville der dog være råd til at lade pensionsalderen stige i det langsommere tempo, som kommissionen foreslog fra 2045 og frem, pointerer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00