Her er Pensionskommissionens anbefalinger

Pensionskommissionen anbefaler blandt andet at lempe stigningen i pensionsalderen fra 2045, så man fremover kan gå tidligere på folkepension end med de nuværende regler. Det viser kommissionens rapport, som Altinget har fået indblik i dele af. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

Fra 2045 og frem skal pensionsalderen stige med et halvt år mindre, så pensionsalderen gradvist bliver lavere.

Sådan lyder en af hoved-anbefalingerne i rapporten fra Pensionskommissionen, som Altinget har fået adgang til. 

Det betyder, at folkepensionsalderen i 2045 vil være 70,5 år i stedet for 71 år. Og på længere sigt vil forskellen blive større. I 2060 bliver den 1,5 år lavere og i 2100 vil den være 74 år mod 77 år med de nuværende regler.   

"Samlet set vil den anbefalede indeksering betyde, at folkepensionsalderen frem mod 2100 forhøjes med omtrent det halve af, hvad der vil være tilfældet med de nuværende regler," lyder det i rapporten fra kommissionen.  

Overblik

Anbefalingerne i hovedtræk

Et pensionssystem til fremtiden: 

Lempeligere indeksering af pensionsalderen 

En ekstraordinær indbetaling af ATP-bidrag for personer uden (eller med begrænsende) pensionsindbetalinger 

Styrket incitament til at spare op: 

En forhøjelse af det ekstra pensionsfradrag 

Bedre muligheder for at sætte penge ind på aldersopsparing, som udbetales skattefrit

Mulighed for at sætte udbetaling af ratepensioner på pause 

Omlægning af boligydelsen

Pensionister skal ikke længere have nedslag i deres ejendomsværdiskat

Varmetillæg og mediecheck skal udfases

Målretning af offentlige ydelser ud fra alder:

Særlige ydelser til pensionister som rabat på billetter i offentlig transport og skattefrihed for vederlag for bestemte typer af opgaver skal afskaffes. 

Målretning af ældrechecken, så kun pensionister med en formue under to millioner kroner kan få den. Resten kan få den tilbudt som lån. 

De yngste skal ikke nøjes med færre år på pension

Ifølge kommissionen betyder de nuværende regler, at danskerne på trods af den længere levetid gradvist vil få færre år som pensionister. Mens generationen født i midten af 70’erne vil have 21 år som folkepensionister i gennemsnit, vil danskere født i 2020 kun få godt 17 år.   

Derfor foreslår kommissionen, at politikerne fremover fastsætter pensionsalderen ud fra, hvor meget levealderen er steget, når man har nået den senest vedtagne folkepensionsalder og ikke som i dag, hvor den måles allerede fra man er 60 år.

Samtidig skal stigningen fremover kun udgør 80 procent af de ekstra leveår, så hvis danskerne i gennemsnit lever 10 år længere, vil pensionsalderen altså kun stige med otte år.

Ikke behov for mere pension til Arne

Hvor kommissionen lemper i pensionsalderen for alle, afviser den til gengæld behovet for flere muligheder for at trække sig tilbage før tid. De nuværende ordninger om førtids- og seniorpension – og den seneste tilføjelse med Arne-pensionen – er nok til at sikre et retfærdigt system.  

”Det nuværende tilbagetrækningssystem med både folkepension og de førtidige tilbagetrækningsordninger sikrer, at de forskellige grupper har et nogenlunde ligeligt antal leveår på offentligt støttet tilbagetrækning,” lyder det.

Læs også

Arbejdsgivere raser: Alt for tidligt at beslutte

Forslaget vil koste de offentlige finanser omkring 18 milliarder og forringe arbejdsudbuddet med 80.000 i forhold til de nuværende regler. Men der er råd til det uden at sætte holdbarheden i økonomien over styr, som stadig vil være i plus med 0,4 procent af BNP, skriver Kommission.  

Alligevel sender både DI og DA til at sende klare advarsler til regeringen om at følge trop.

”Vi vil kraftigt advare mod at lempe på levetidsindekseringen af pensionsalderen. Konsekvensen kan blive, at vi kommer til at mangle både penge og hænder til at sikre fremtidens velfærd, siger adm. direktør i DA, Jacob Holbraad.

Den aftale er den væsentligste faktor for, at dansk økonomi er så stærkt rustet i dag, og derfor bør politikerne også være utrolig varsomme med at pille ved det. Det kan være politisk meget svært at sætte pensionsalderen op igen, hvis vi får behov for det.

Jacob Holbraad, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Han mener, at politikerne bør vente med at træffe beslutninger om reglerne til vi kommer tættere på 2045.

”Det var fremsynede politikere, som i 2006 indgik det velfærdsforlig, som blandt andet betød, at pensionsalderen blev koblet til en fremtidig stigning i levealderen. Den aftale er den væsentligste faktor for, at dansk økonomi er så stærkt rustet i dag, og derfor bør politikerne også være utrolig varsomme med at pille ved det. Det kan være politisk meget svært at sætte pensionsalderen op igen, hvis vi får behov for det,” siger han.

Hos DI peger vicedirektør Steen Nielsen på, at levealderen hidtil er steget mere end forventet.

”Hvis det fortsætter, kan det vise sig, at der ikke bliver råd til en lavere pensionsalder. Også af den grund vil det være klogt at udskyde beslutningen til 2030, hvor vi vil have et bedre grundlag,” siger han og henviser til, at vi endnu ikke kender virkningerne af de nye muligheder for tidlig tilbagetrækning.

3F fastholder krav 

Omvendt er fagforeningen 3F tilfreds med den lavere stigning, og formand Henning Overgaard anerkender også, at der ikke er politisk opbakning til at lade pensionsalderen stoppe ved 70 år. 

"Vi kunne sagtens komme med forslag til progressive skattestigninger, men dem er der bare ikke skyggen af et politisk flertal for, og derfor vil det få store følger for den offentlige velfærd eller overførselsindkomsterne. En fastfrysning af pensionsalderen vil ramme de svageste og 3Ferne," siger han, men fastholder, at Arne-pensionen skal udvides. 

"Hvis pensionsalderen fortsat skal stige, skal Arne-pensionen udvikles og udvides, så der bliver en værdig mulighed for tilbagetrækning for folk, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og som har de fysisk hårdeste jobs. For de lever også typisk kortere end f.eks. akademikeren, men lægger flere år på arbejdsmarkedet", siger han.

Altinget forsøger at få yderligere kommentarer til rapporten. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening,
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Steen Nielsen

Vicedirektør, Dansk Industri, bestyrelsesmedlem, Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1994), Ph.D. i økonomi (CBS. 2000)

0:000:00