Miljøministeren står fast på sprøjteforbud: ”Jeg har ikke i sinde at tage arealer ud”
SAMRÅD: Kritikken af regeringens forbud mod at sprøjte § 3-natur preller af på miljøminister Lea Wermelin. Det er en magtdemonstration, når hun ikke går efter et bredt kompromis, mener DF.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørMiljøminister Lea Wermelin (S) er hverken til at hugge eller stikke i.
Regeringens forbud mod at sprøjte, gødske og pleje i naturområder bliver, som det er lagt frem.
Det meddelte hun de borgerlige partier under et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag.
”Jeg ser selvfølgelig gerne, at vi laver en bred aftale i Folketinget, om at vi fremover prioriterer mere plads til naturen på vores § 3-beskyttede arealer. Men jeg savner også på det her område en reel vilje fra flere af Folketingets partier til at tage naturens parti. Og jeg har ikke i sinde at tage arealer ud af det foreslåede forbud,” sagde Lea Wermelin.
- I 1992 blev naturbeskyttelsesloven vedtaget.
- Her bliver omkring 10 procent af Danmarks areal beskyttet gennem § 3. Det gælder søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Som udgangspunkt er arealerne beskyttet mod tilstandsændringer, hvilket blandt andet betyder, at man ikke må påbegynde sprøjtning, gødning eller anden aktivitet, der kan forringe arealernes naturværdi.
- I 1992 besluttede man, at gødskning og sprøjtning godt kunne fortsætte på de arealer, hvor det i forvejen foregik. Derfor vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det fortsat er lovligt at gødske og sprøjte på 37.000 hektar engarealer.
- En opgørelse fra Miljøstyrelsen i 2016 viser, at der er i alt 444.071 hektar § 3-beskyttet natur i Danmark
Samrådet tog udgangspunkt i regeringens lovforslag om at forbedre naturen ved at forbyde gødskning, sprøjtning og pløjning af naturarealer, der er beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3 – såkaldte § 3-arealer (læs mere i faktaboks).
Forbuddet vil få betydning for 37.000 hektar § 3-beskyttet natur. Og det vil få negative økonomiske konsekvenser for 9.000 bedrifter, hvor det samlede årlige er opgjort til omkring 40 millioner kroner. Som udgangspunkt er der tale om erstatningsfri regulering, hvor landmanden ikke blive kompenseret. Men der kan i særlige tilfælde gives erstatning eller dispensation til få, særligt hårdt ramte landmænd, fremgår det af lovforslaget.
Ikke så meget som en simpel kop kaffe er vi blevet budt for at drøfte det her.
Mette Abildgaard (K)
Miljøordfører
Lille påvirkning af erhvervet
Mens en stribe grønne organisationer og regeringens støttepartier bakker op om forslaget, så har både landbruget og blå blok tordnet imod det. Dels fordi det rammer landmændene på pengepungen, og dels fordi det ikke er et stort løft af naturen. Og forslaget har også været heftigt diskuteret blandt nogle af landets mest toneangivende eksperter.
Under samrådet understregede ministeren igen og igen, at forbuddet har beskedne økonomiske konsekvenser for langt størsteparten af de berørte bedrifter.
”7.000 ud af 9.000 bedrifter har under fem hektar § 3-arealer. Det siger noget om, hvorvidt det rammer erhvervet meget hårdt, eller – som i det her tilfælde – at den generelle påvirkning er af mindre karakter,” sagde hun.
Miljø
Miljø
