Lækket notat afslører: Regeringens vej til klimamål er markant dyrere end eksperternes bud

Regeringens forslag om at nå 2025-mål ved at hælde mere biobrændstof på biler og lastbiler er væsentligt dyrere end at hæve afgiften på diesel, viser beregninger fra forhandlingerne. Eksperter vil have regeringen til at sadle om.  

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sidder i disse dage i forhandlinger med Folketinget om 2025-målet. 
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sidder i disse dage i forhandlinger med Folketinget om 2025-målet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenMorten Øyen

Det er mere end dobbelt så dyrt for samfundet at vælge regeringens vej til 2025-målet end Klimarådets anbefaling. 

Det viser et lækket notat fra forhandlingerne. 

Et højere fortrængningskrav gør bare brændstoffet dyrere, mens afgiftsstigningen på diesel vil sende prisstigningen i statskassen, og så kan man bruge pengene på noget andet.

Mogens Fosgerau
Professor, Københavns Universitet

Regeringens egne tal viser sort på hvidt, at det vil være dyrere for både statskassen og bilisterne at vælge regeringens forslag til at nå klimamålet i 2025 end et alternativt forslag fra blandt andre Klimarådet og Concito.  

”Hvis man vil føre fornuftig klimapolitik, der giver billige og langsigtede reduktioner, så skal man ikke vælge regeringens forslag,” siger Karsten Capion, senioranalytiker ved klimatænketanken Concito. 

Ifølge regeringen skal de sidste CO2-reduktioner for at nå klimamålet i 2025 findes ved hjælp af biobrændstoffer, der skal fylde mere i tanken på biler og lastbiler.  

Det skal ske ved at hæve det såkaldte fortrængningskrav til brændstofproducenterne, hvilket vil nedbringe det samlede forbrug af fossile brændstoffer. 

Samtidig vil regeringen lægge et loft over de såkaldte førstegenerations biobrændstoffer, der kritiseres for at blive lavet af foder og fødevarer. 

Artiklen fortsætter under tabellen. 

 

Minister vil finde balancen  

På papiret er flere biobrændstoffer godt for det danske klimaregnskab, men forslaget er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at medregne alle klimaeffekterne fra produktionen af biobrændstoffer.

Nu viser regeringens egne beregninger fra forhandlingerne også, at det vil koste både statskassen og bilisterne mere at nå samme klimareduktion ved at hæve iblandingskravet end ved at hæve dieselafgiften, som det blandt andet er blevet foreslået af Klimarådet og Concito.

Regeringens forslag giver lavere priseffekt ude ved standerne på tankstationerne end en forhøjelse af dieselafgiften ville gøre med samme klimaeffekt. Vi skal finde den rigtige balance.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

Forslaget fra regeringen har således en såkaldt skyggepris på 4.000 kroner per ton CO2. Til sammenligning har en højere dieselafgift en skyggepris på 1.900 kroner ifølge regeringens egne tal.

Det betyder, at regeringens forslag samlet set er dyrere for samfundet end alternativet.

Altinget har spurgt klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M), hvorfor regeringen foretrækker den for samfundet dyreste løsning.

Svaret lyder, at regeringen er optaget af at undgå for store prisstigninger på selve brændstoffet.

“Regeringens forslag giver lavere priseffekt ude ved standerne på tankstationerne end en forhøjelse af dieselafgiften ville gøre med samme klimaeffekt. Vi skal finde den rigtige balance,” skriver ministeren i en mail.

Hæver også prisen 

Ifølge ministeriets egne beregninger vil det højere iblandingskrav øge brændstofpriserne med 30 øre per liter eksklusive moms.

Det kræver en afgift svarende til en stigning i dieselprisen på 47 øre per liter at nå samme CO2-reduktion. Afgiftsstigningen på diesel kommer dog til at blive udlignet for bilisterne, da udligningsafgiften tilsvarende vil blive justeret ned.

”Den primære klimaeffekt ved begge forslag kommer ved, at de øger prisen på diesel. Det ved regeringen godt og derfor burde de foreslå at indføre en afgift i stedet for at øge prisen ved at stille krav om at købe hammerdyre biobrændstoffer,” siger Karsten Capion. 

Ifølge professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau skal man særligt bide mærke i, at staten ifølge beregningerne går glip af 500 millioner kroner årligt, hvis politikerne vælger at hæve fortrængningskravet fremfor at hæve dieselafgiften.  

"Et højere fortrængningskrav gør bare brændstoffet dyrere, mens afgiftsstigningen på diesel vil sende prisstigningen i statskassen, og så kan man bruge pengene på noget andet. Det er den store forskel på at regulere ved hjælp af afgifter og ved hjælp af krav," siger han.

Flytter dieselhandel ud af landet

Tallene fra forhandlingerne afslører også, at størstedelen af den CO2-reduktion, der vil ske, hvis regeringen i stedet for at hæve fortrængningskræver hæver dieselafgiften, opstår som følge af øget grænsehandel i udlandet.  

Ifølge ministeriet vil 0,4 ud af de 0,5 millioner ton CO2-reduktioner, som en afgiftsforøgelse på 47 øre per liter diesel vil føre til, ske, når handlen og dermed også klimabelastningen flytter ud af landet.  

Men det er ikke et argument for at se bort fra den løsning, mener professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau, der som medlem af Bilkommissionen allerede i 2020 anbefalede politikerne at skrue op for brændstofafgifterne. 

"Det er ikke det mindste problem, at vi skubber nogle emissioner til Tyskland,” siger Mogens Fosgerau.  

Pointen lyder, at Tyskland også har sit eget klimamål at nå, så drivhusgasserne bliver håndteret, selvom de siver ud af Danmark.  

“Det er tværtimod fint. De kan jo skubbe emissionerne tilbage igen. På den måde kan vi få et kapløb om at have den strammeste klimapolitik. Det er jo faktisk det, der allerede sker," fortsætter professoren. 

Ifølge et folketingssvar fra Skatteministeriet kostede en liter diesel cirka en halv krone mindre i Danmark end i Tyskland i 2022.

Afgift er dyrere for erhvervet 

Af notaterne fremgår det desuden, at selvom et højere iblandingskrav samlet er dyrest for samfundet, er det den billigste løsning, når man isoleret ser på konsekvensrene for erhvervslivet. 

Erhvervslivet vil nemlig få nye omkostninger på 600 millioner kroner årligt som følge af et højere iblandingskrav, mens virksomhederne vil skulle betale hele 900 millioner kroner mere i dieselafgift, hvis den hæves. 

I notatet følger regeringens embedsmænd præsentationen af de tal op med at minde om, at regeringen har lovet befolkningen, at den ikke vil skrue skatter og afgifter i vejret. 

“Der skal endvidere tages højde for regeringens skattestop,” lyder det afsluttende i afsnittet.

Ifølge regeringen udestår der reduktioner på 0,5 millioner ton CO2 for at nå det nedre spænd af 2025-målet om en reduktion på 50-54 procent af drivhusgasserne i forhold til 1990.

Det billede deles dog ikke af Klimarådet. Rådets beregninger viser, at regeringen mangler at finde reduktioner for mindst to millioner ton CO2 for blot at nå klimamålets nedre spænd.

Torsdag fortsætter forhandlingerne om 2025-klimamålet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Capion

Senioranalytiker, Concito
M.Sc. Eng., Energy, Technical University of Denmark

Mogens Fosgerau

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient.oecon. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. i matematik (UCL 1992)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024