Når kasernen kommer i fare går kommunen til kamp

Det danske forsvars kaserner rundt omkring i landet er så store arbejdspladser, at kommuner vil gå langt for at redde dem. I Varde var lobbyister med til at redde kasernen, mens man i Sønderborg er kommet videre efter at kasernen lukkede i 2014. 

Sønderborg Kaserne blev nedlagt i 2014. I dag huser kasernen blandt andet et hotel.
Sønderborg Kaserne blev nedlagt i 2014. I dag huser kasernen blandt andet et hotel.
Andreas Krog

På rådhuset i Slagelse er borgmester John Dyrby Paulsen (S) ikke i tvivl om hvad han ville gøre, hvis der pludselig florerede rygter om, at flådestationen i Korsør stod foran en lukning.

“Jeg ville nedsætte en meget hurtigtarbejdende gruppe, som skulle trykke på alle de knapper, som vi overhovedet kunne komme i tanke om at trykke på. Og måske ville vi få nogle til at hjælpe os med at trykke på dem. Det gælder på i forhold til Christiansborg og i forhold til flådestationen,” siger John Dyrby Paulsen og fortsætter:

“Vi ville tage et møde med cheferne på flådestationen for at høre hvad de tænker om sagen. Så vi ville sætte hele menageriet i sving.”

Et spørgsmål om arbejdspladser

Slagelse Kommune huser både Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne syd for Slagelse og er en af de kommuner i Danmark med flest forsvarsarbejdspladser. Og det er arbejdspladserne, som borgmesteren er parat til at kæmpe hårdt for at bevare, hvis effektiviseringsivrige politikere eller generaler begynder at tænke i lukninger og sammenlægninger.

“Det er en glædelig bivirkning, at vi nyder godt af samarbejdet med kasernen og flådestationen. Men det er først og fremmest et spørgsmål om arbejdspladser,” fastslår John Dyrby Paulsen.

Stabile ansatte 

På rådhuset i Varde er borgmester Erik Buhl (V) heller ikke i tvivl om vigtigheden af at have en kaserne i byen.

“Vi har 1.500 ansatte Forsvaret i kommunen i dag. Det har en kæmpe betydning for blandt andet vores skatteindtægter at have så mange offentlige arbejdspladser i en lille kommune som vores. Desuden er de ansatte i Forsvaret stabile og tager del i det lokale foreningsliv,” forklarer Erik Buhl.

Kommunal lobbyisme

Det er ikke gået stille for sig på Christiansborg, når der gennem årene er blevet forhandlet nye forsvarsforlig og kasernes skæbner er blevet kastet op i luften. Ikke mindst skiftende forsvarschefers faglige anbefalinger til hvad der skulle lukkes og flyttes har kunne sætte ild i ting.

Lukkede kaserner og flyvestationer siden 1997

Randers Kaserne, 1997

Odense Kaserne, 1998

Flyvestation Tirstrup, 1998

Farum Kaserne, ca. 2001

Viborg Kaserne, 2001

Ringsted Kaserne, ca. 2001

Tønder Kaserne, 2002

Næstved Kaserne, 2003

Flyvestation Vandel, 2003

Flyvestation Værløse, 2004

Sønderborg Kaserne, 2014

“Det har gennem årene været en smertefuld proces præget af en enorm mængde kommunal lobbyisme og folketingsmedlemmer, som kæmper for kasernerne i deres valgkredse og de interesser, der er knyttet dertil. Så må alle andre anlægge et helhedssyn på tingene,” pointerer tidligere forsvarsminister og mangeårigt konservativt folketingsmedlem Hans Engell.

Han var sit partis forhandler i 1999 i forbindelse med indgåelsen af forsvarsforliget for 2000 - 2004. Et forlig, som indebar lukning af fem kaserner i Farum, Næstved, Ringsted, Tønder og Viborg samt flyvestationerne Vandel og Værløse. 

Rykker ikke på Christiansborg

Før John Dyrby Paulsen blev borgmester i Slagelse, var han medlem af Folketinget fra 2005 til 2015 og Socialdemokratiets forsvarsordfører, da man i 2012 forhandlede et nyt forsvarsforlig på plads for 2013-2017. 

I den forbindelse var det på tale at lukke Haderslev Kaserne ligesom skæbnen for Varde Kaserne og Sønderborg Kaserne også var usikker. Det kunne man mærke på Christiansborg.

“Kommunerne var alle sammen i foretræde i forsvarsudvalget. Men det er ikke det, der rykker noget på Christiansborg i den slags sager. Det er mere, at man snakker med de folketingsmedlemmer fra ens eget parti, som er opstillet i de berørte kommuner,” vurderer John Dyrby Paulsen. 

Stod til lukning

I forløbet op til indgåelsen af forsvarsforliget i november 2012 hyrede Varde Kommune et københavnsk lobbyfirma til i en længere periode at tale kommunens sag overfor forsvarspolitikerne på Christiansborg.

“I nogle måneder i 2012 var Varde Kaserne på en liste over kaserner, der stod til lukning. Der var de på vej væk. Vi ville stå med en kæmpe udfordring, hvis vi mistede 500 eller 1.000 arbejdspladser. Derfor tog vi kampen,” forklarer Erik Buhl.

Noget af det værste

Efter et intenst forløb trak Sønderborg det korteste strå, da sergentuddannelsen blev flyttet fra byen og kasernen lukkede i 2014. 

Og det var ikke rart for byen, fortæller den daværende borgmester Aase Nyegaard fra Fælleslisten.

“Man kan lukke meget, og man kan flytte meget. Men når jeg kigger tilbage, så var lukningen af kasernen og sergentskolen noget af det værste i min tid som borgmester,” siger Aase Nyegaard i dag.

Den lukkede kaserne i centrum af Sønderborg blev købt af Sønderborg Kommune og har givet mulighed for at skabe et spændende område med blandt andet hotelfaciliteter.

Massiv modstand 

At bruge en kasernelukning som en mulighed til at skabe byudvikling er ikke altid den tilgang, kommunerne vælger. 

“Kommunerne har haft to meget forskellige tilgange til kasernenedlæggelser. Nogle kommuner har set det som en stor trussel. Arbejdspladser og skatteindtægter der forsvandt. Andre kommuner har set det som en mulighed for, at de pludselig kunne inddrage nogle godt beliggende områder, som de kunne bruge i deres byudvikling,” siger Hans Engell og fortsætter:

“Jeg har nogle gange været lidt forundret over den der massive kommunale modstand. For i virkeligheden har kommunerne - hvis de var hurtigt ude - kunne lande nogle aftaler omkring overtagelse og økonomi, som var ganske gode. For Forsvaret har ofte været interesseret i at komme af med kasernerne så hurtigt som muligt.”

Ved forhandlingerne om forsvarsforliget for 2018-2023, som blev indgået i januar 2018, var kasernelukninger ikke på tapetet. Og det er flere iagttageres vurdering, at det heller ikke bliver et emne ved de forhandlinger om næste forlig, som forventes for alvor at gå igang næste år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Dyrby Paulsen

Direktør, Dansk e-Mobilitet, fhv. MF og borgmester i Slagelse (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1990), hd i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1992)

Aase Nyegaard

1. viceborgmester (Fælleslisten), fhv. borgmester, Sønderborg
Master i Arbejdsmarked og Personalemanagement (Aalborg Uni. 2000)

Erik Buhl Nielsen

Fhv. borgmester (V), Varde Kommune
landbruger

0:000:00