Nationalbanken vil have politikerne til at kaste en stor spand vand på inflationsbålet. Men det vil hverken de røde eller blå love

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre mener, at tiden er til den hårde finanspolitiske opbremsning, som Nationalbanken anbefaler. Det risikerer at føre til arbejdsløshed, lyder argumentet. 

Nationalbanken vil have politikerne til at lave en hård finanspolitisk opbremsning for at dæmpe inflationen. Urealistisk og forkert timing, lyder reaktionen på Christiansborg. 
Nationalbanken vil have politikerne til at lave en hård finanspolitisk opbremsning for at dæmpe inflationen. Urealistisk og forkert timing, lyder reaktionen på Christiansborg.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nationalbanken vil have politikerne til at klodse den finanspolitiske bremse hårdt i for at få styr på den stødt stigende inflation.

Det anbefalede banken som en del af sin nye rapport om dansk økonomi, som direktør Lars Rohde fremlagde onsdag.

"Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder," siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse. 

Konkret vil banken have politikerne til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien med én procent af BNP, hvilket vil svare til over tyve milliarder kroner i 2023.

Men det er ikke let af finde en politiker på Christiansborg, der vil love at stramme finanspolitikken i tråd med Nationalbankens anbefaling.

Finansminister Nicolai Wammen afviser fuldstændigt at følge anbefalingen.

“En for kraftig opstramning af finanspolitikken kan føre til en egentlig recession i Danmark og en yderligere stigning i arbejdsløsheden. Derfor vil vi holde fast i den afbalancerede linje, regeringen har lagt frem,” siger han i en udtalelse, Finansministeriet har delt på Twitter.

Støttepartier afviser

Heller ikke blandt støttepartierne er der stor appetit på at gå til finanslovsforhandlinger og potentielt folketingsvalg med ønsker om at skære markant i den offentlige sektor eller udskrive højere skatter, som det vil kræve at følge anbefalingen fra Nationalbanken.

I SF og Enhedslisten mener man ikke, at tiden er til at skære i den offentlige sektor, og i Radikale Venstre kan finansordfører Andreas Steenberg ikke anvise, hvordan man skal gennemføre den anbefalede opbremsning, der kan dæmpe inflationen, som han ellers mener, at man “skal tage meget alvorligt”.

“Det handler først og fremmest om, at vi ikke skal gøre inflationen værre. Vi har partier, der vil give checks ud og fjerne momsen på energi for milliarder af kroner uden at finde pengene. Det er vi meget nervøse for,” siger Andreas Steenberg.

Nationalbanken vil have jer til at bremse op og ikke blot at undgå at puste yderligere til inflationen. Hvordan skal det ske?

“Vi vil gerne se på gode forslag, men det bliver nok svært. Jeg har ikke nogle gyldne forslag. Den store kamp lige nu handler om at undgå at åbne op for sluserne, som flere partier ønsker sig.”

Hvordan kan du både sige, at man skal tage inflationen meget alvorligt, men samtidig ikke have nogle forslag til, hvordan man kan tøjle den?

“Jeg tror, at Radikale Venstre er det parti, der forhåbentlig sammen med Socialdemokratiet, Venstre og Konservative holder lidt igen.”

Skal finansloven være strammere, end regeringen har lagt op til?

“Det vil jeg gerne se på, men jeg har ikke nogle konkrete forslag i lommen.”

K: Svært at gennemføre

I de to blå statsministerkandiderende partier, Venstre og Konservative, er der umiddelbart heller ikke stor interesse for at følge Nationalbankens linje.

Selvom Rasmus Jarlov, finansordfører i Konservative, mener, at man skal tage anbefalingen “meget seriøst”, vurderer han nemlig ikke, at det er realistisk at bremse så hårdt op, som Nationalbanken ønsker.

“Det er svært at sætte store besparelser i værk i den offentlige sektor med tre måneders varsel. Men på kort sigt er det meget vigtigt, at vi ikke tager initiativer, der puster til inflationen og gør problemerne større, end de allerede er,” siger han.

Han peger dog på, at Konservative går til valg på at spare på jobcentrene. Samtidig vil partiet skære markant i de 35.000 nye offentligt ansatte, der er kommet til under den Socialdemokratiske regering.

“Det er vigtigt, at vi ret hurtigt for iværksat nogle tiltag, som kan hive nogle penge ud. Der mener vi først og fremmmest, at det må være i den offentlige sektor, som er vokset voldsomt de sidste tre år under corona,” siger Rasmus Jarlov.

Betyder din forståelse for Nationalbankens advarsler også, at man må vente med at gennemføre de mange skattelettelser, I går til valg på?

“Nej. Vi foreslår, at den offentlige sektor holder lidt igen med forbruget, og at vi til gengæld giver skattelettelser. Det har en inflationsdæmpende effekt, fordi skattelettelser er mindre aktivitetsøgende end offentligt forbrug i og med, at folk har en tendens til at gemme nogle af pengene i stedet for at bruge dem allesammen, mens det offentlige forbrug ryger direkte ud som omsætning i økonomien.”

Skal der gives skattelettelser allerede næste år?

“Ja, det skal der, og de skal være finansieret minimum krone for krone. Især når situationen er, som den er, hvor der ikke er råd til at pumpe flere penge ud i økonomien. Der er ikke noget ved at give skattelettelser med den ene hånd og øge inflationen med den anden.”

V: Bekymret for recession

I Venstre forholder man sig mere skeptisk i forhold til Nationalbankens anbefaling.

Her advarer finansordfører Troels Lund Poulsen ligefrem om, at det kan få store konsekvenser for danskerne, hvis politikerne træder for hårdt på den finanspolitiske bremse.

“Det er ikke det rigtige tidspunkt at lave så voldsom en opbremsning, som Nationalbanken lægger op til. Jeg er helt med på, at man skal have et kritisk øje på dansk økonomi, og at det er en meget alvorlig situation, vi står i, men jeg er tværtimod bekymret for, at vi ser ind i en recession, som en kraftig opbremsning kun vil gøre værre,” siger han.

Hvad baserer du det på, når du er uenig med Nationalbankens økonomiske faglighed?

“Jeg baserer det på en politisk tilgang. Jeg kan se, at virksomhederne begynder at fyre medarbejdere, og at vi ser nedgang i boligpriserne og en historisk lav forbrugertillid. Det er ikke argumenter, jeg opfinder. Det er kendte tal, jeg lægger til grund for min politiske holdning.”

Er der behov for en strammere finanspolitik, end regeringen har lagt op til i sit finanslovsforslag?

“Vi skal holde det her under observation, når vi starter op på drøftelserne om finansloven. De kommer nok ikke til at finde sted før efter et folketingsvalg, men det er klart, at vi skal have et meget årvågent blik på det her.”

Er det tid til skattelettelser allerede ved årsskiftet, hvis I kommer til at lede forhandlingerne om finansloven efter et eventuelt folketingsvalg?

“Hvis og hvis og hvis. Vi tager det i den rigtige rækkefølge. Vi ser, om vælgerne betror os magten, og så fremlægger vi vores politik derefter,” siger Troels Lund Poulsen.

Omtalte personer

Lars Rohde

Nationalbankdirektør
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1980)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Troels Lund Poulsen

MF (V), statsrevisor, fhv. beskæftigelsesminister
student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion