Sådan lyder vurderingen fra boligorganisationen AAB og Landsbyggefonden, skriver Ingeniøren.

Det meste af regningen svarende til 88 millioner kroner ender i Landsbyggefonden og skal dermed betales af alle landets almene lejere.

"Vi har godkendt anslåede omkostninger på 88 millioner kroner til at håndtere pcb-problemer i bygningerne og til nedrivning," siger sekretariatschef i Landsbyggefonden Birger R. Kristensen til Ingeniøren.

Gør ikke indhug i nedrivningspuljen
Dermed svarer nedrivningsprojektet i Rødovre alene til næsten en femtedel af den pulje til nedrivninger i udsatte boligområder, som regeringen, Dansk Folkepart og De Radikale har vedtaget med den nye boligaftale.

Her er der afsat 500 millioner kroner i Landsbyggefonden over de næste fire år til netop det formål. Nedrivningen af de to højhuse i Rødovre sluger dog ikke midler fra denne pulje, da området ikke er på listen over udsatte boligområder.

Der er i alt 312 boliger i de to Rødovre-højhuse, så hvis tilsvarende projekter er lige så dyre, vil puljen række til nedrivning af godt 1.500 boliger. Socialministeriet har dog beregnet, at puljen vil række til nedrivning af 2.000 boliger.

De seneste seks år har Landsbyggefonden ydet støtte til at rive knap 1.000 boliger ned rundt om i landet, især i Nord- og Sønderjylland og på Lolland, hvor der er en overkapacitet af almene boliger.

Også dyrt for boligselskabet
Nedrivningsprojektet i Rødovre vurderes dog at høre til i den dyre ende af skalaen, fordi det er ekstra omkostninger ved at håndtere giftstoffet PCB, som findes i fugemassen på højhusene.

Ud over de 88 millioner kroner som Landsbyggefonden må betale, står ejeren af højhusene boligorganisationen AAB også til at få en regning på mindst 20 millioner kroner.

"De 88 millioner er omtrent, hvad nedrivningsentreprisen inklusive bortskaffelse af byggeaffaldet kommer til at koste. Dertil kommer knap fem millioner kroner til genhusning og udgifter til rådgivning, indfrielse af eksisterende gæld i huse og hjemfaldsforpligtelse til Rødovre og Københavns kommuner. I alt når vi op over 110 millioner kroner," vurderer AAB's administrerende direktør Christian Høgsbro.

Hjemfaldsforpligtelse er den klausul, som grundene i sin tid blev solgt med af Rødovre og Københavns kommuner, om at kommunen efter 100 år kan købe grunden tilbage for samme pris, som den blev solgt til.

Beboere blev evakueret under storm
Årsagen til, at højhusene i Rødovre skal rives ned, er, at det ville være alt for dyrt at renovere dem. Det ville koste cirka 340 millioner kroner, og det mente hverken AAB eller Landsbyggefonden kunne svare sig, fordi det næsten svarer til prisen for nybyggeri af det samme antal boliger.

De to højhuse blev bygget i 1950'erne og blev født med en konstruktionsfejl, som fik dem til at svaje i kraftigt stormvejr.

Højhusene blev landskendte nytårsdag i 2007, da beboerne blev evakueret under en storm, hvor man frygtede, at husene ville vælte.