Kommentar af 
Rasmus Ulstrup Larsen

Nej, regeringens tvangsfordeling i gymnasier øger ikke integrationen

Logikken bag tvangsfordelingen i gymnasiet er, at det vil øge integrationen, hvis elever blandes på tværs af etnisk baggrund. Men teorien lader til at være lodret forkert.

Socialdemokraternes ide om at tvangsfordele elever er lodret forkert og vil ikke øge integrationen, skriver Rasmus Ulstrup Larsen. 
Socialdemokraternes ide om at tvangsfordele elever er lodret forkert og vil ikke øge integrationen, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.  Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Ulstrup Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er sket et nybrud i optagelsessystemet i gymnasieskolen. Til næste år vil det nemlig være forældrenes pengepung, der har betydning for, om elever får tildelt plads på det gymnasium, de har søgt.

Idéen bag de nye regler er, at det skal være slut med gymnasier, hvor ikke-vestlige elever er i stort overtal. Ved at fordele på forældrenes indkomst, vil det have som afledt konsekvens, at gymnasierne vil blive mere etnisk blandede. For som det hedder i Socialdemokratiets udlændingepolitik, skal ingen boligområder, skoler og uddannelsesinstitutioner have mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har da også bebudet, at omfordelingsregler også vil komme til folkeskolen.

Tosprogede elever lærer mere og trives bedre, hvis de får lov at gå på de skoler, hvor de i forvejen er mange tosprogede, fremfor de skoler, hvor de er få.

Rasmus Ulstrup Larsen

Logikken bag tvangsfordelingen er, at det vil øge integrationen, hvis elever bliver mere blandet på tværs af etnisk baggrund. Den logik er det, man i forskningen kalder for kontaktteori. Det er også den logik, der ligger bag de skiftende regeringers mål om at ændre beboelsessammensætningen i landet.

Med kontaktteori antager man slet og ret, at hvis man bliver naboer eller klassekammerater på tværs af etnisk baggrund, så vil minoriteterne blive mere danske.

Det er en modig antagelse. Særligt fordi teorien lader til at være lodret forkert, eller bare nyttesløs. Alligevel kan vi, hvis det står til Socialdemokratiet, se frem til, at teorien også bliver et vilkår for omfordeling i folkeskolen.

Men faktisk er der allerede lavet forsøg med omfordeling i folkeskolen. I Aarhus har man i en årrække benyttet sig af såkaldt busing, hvor tosprogede elever bliver optaget på skoler med primært danske elever.

Og resultaterne? De er ikke ligefrem positive.

Det første der slår en, når man læser undersøgelserne af forsøget i Aarhus, er, at resultaterne nærmest er entydigt dårlige. Tosprogede børn, der bliver omfordelt væk fra deres lokale skole og over i skoler med en stor andel danske elever, oplever ikke blot dårligere trivsel. De lærer også mindre i matematik og læsning, end hvis de gik på de skoler, de oprindeligt var tilknyttet.

De skaber heller ikke de sociale bånd på tværs af etnicitet, som man ville forvente. De isolerer sig tværtimod i etniske grupperinger og føler sig fremmede på skolen.

Eller sagt mere direkte: Tosprogede elever lærer mere og trives bedre, hvis de får lov at gå på de skoler, hvor de i forvejen er mange tosprogede, fremfor de skoler, hvor de er få. Rimelig paradoksalt, når man tager i betragtning, at vi i mange år har haft kontaktteori som den bærende teori for vores integrationsløsninger.

Man kan også kigge på gymnasieområdet. Her fik Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) foretaget en undersøgelse om social kontrol og selvsegregering blandt minoriteter på gymnasierne. I undersøgelsen fremgår det blandt andet, at muslimske piger finder sammen på tværs af klasser og årgange, og på den måde selvsegregerer sig inden for gymnasierne.

En lærer udtaler sågar i undersøgelsen, at de muslimske drenge udfører så stor en social kontrol med pigerne, at pigerne ikke har en chance for at integrere sig med de danske piger.

Det fremgår også, at familiens ære og holdning til tingene, har en stor betydning for de muslimske elevers adfærd og relationsdannelse på tværs af etnicitet på gymnasierne.

Børn og unge bliver slet og ret reduceret til forsøgskaniner på baggrund af en desperat og naiv teori om kontakt som facilitator for god integration.

Rasmus Ulstrup Larsen

På trods af at de forskellige undersøgelser altså peger på en relativt lav succesrate med blandede gymnasier og skoler, så fortsætter vi fra politisk side med at tro, at vi bare skal tvangsblande på livet løs for at løse problemerne.

Det er da også tillokkende at antage, at der er en praktisk løsning på integrationsudfordringerne. For hvis man kan gøre manglende integration til et praktisk problem, er politisk handling nemlig et relevant parameter i løsningerne. Og politikere elsker som bekendt, når de kan løse problemer.

Men hvad hvis danske værdier ikke drypper ned gennem lejlighederne til sine ikke-vestlige underboer? Hvad hvis man faktisk oplever, at man har mindre tilfælles end man troede, når man går i klasse med mennesker, der isolerer sig fra en? Og hvad hvis det viser sig, at omfordelte elever ikke bare bliver fagligt ringere og trives dårligere, når de skal dele klasselokale med andre, men at de også føler sig mere fremmede?

Hvis det er tilfældet, hvad noget kunne pege på, så er hele vores politiske systems målsætninger lodret forkerte. Så river vi boliger op, fjerner det frie skolevalg og tvangsforcerer en integration til ingen eller lille effekt, og i værste fald til modsat effekt.

Børn og unge bliver slet og ret reduceret til forsøgskaniner på baggrund af en desperat og naiv teori om kontakt som facilitator for god integration.

Kontaktteori er ikke mindre end et fremragende eksempel på, at vi i den vestlige verden, ikke kan acceptere, at der er udfordringer, der ikke kan løses politisk. Og det er jo forståeligt nok, for defaitisme er langt hen ad vejen den eneste løsning der er tilbage, når politik ikke kan løse problemerne.

Men måske er defaitisme i virkeligheden bedre end at gøre tingene værre. Om ikke andet kan man håbe, at regeringen besinder sig på kun at lave nyttesløse tiltag i gymnasieverdenen og ikke ødelægge folkeskolen for mange børn og unge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Ulstrup Larsen

Direktør for Kontrast, fhv. politisk konsulent, Nye Borgerlige
cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi (CBS 2016)