Nekrolog: Torben Rechendorff var et ordentligt menneske, som aldrig glemte skuffelsen over Hans Engell

Torben Rechendorff døde 85 år gammel mandag 28. november efter længere tids sygdom.

Han var det store, stovte, stolte egetræ i Det Konservative Folkeparti. Et sindigt og fast holdepunkt med en sjælden indlevelsesevne i en brutal verden.

Torben var min forgænger som generalsekretær i partiet, indtil daværende statsminister Poul Schlüter i 1988 udnævnte ham til kirkeminister og et år senere tillige kommunikationsminister.

Dermed havde han, som han med sin uforlignelige underfundighed udtrykte det, ansvaret for både den horisontale og vertikale kommunikation.

Et stabilt og ordentligt menneske

Min nekrolog afspejler naturligvis den respekt og det savn, jeg personligt har i forhold til Torben. Han var et bredtfavnende, stabilt og ordentligt menneske, der aldrig satte sig selv i scene, og samtidig aldrig var i tvivl om, hvad der på den lange bane tjente partiet bedst, nemlig resultater – ikke populisme. Moderation – ikke yderligheder. Fordomsfrihed – ikke navlebeskuelse. Samarbejdsvilje og ordholdenhed – ikke kynisk partiegoisme og ikke slappe værdier.

Torben var først og sidst et stærkt troende menneske. Som han skriver i "Glimt - af et jævnt og muntert virksomt liv", sin lille selvudgivelse af erindringer i 2008:

"Min konfirmationspræst lærte mig, at kristendom ikke var dyster alvor og trist mørke, men glæde, taknemmelighed og livsudfoldelse. Min kære Lis (Torbens hustru, red.) byggede videre på just det tema. Rimelig fast placering under hendes prædikestol gennem næsten 40 år viste mig, at der ikke var nogen vej uden om Ham, der på det bestemteste hævder, at han 'er vejen, sandheden og livet'."

Apropos troen var det ikke et forsøg på at gå på vandet, da han som kirkeminister i forbindelse med en fotosession uden for ministeriet faldt i Frederiksholm Kanal. Det var ej heller et forsøg på at komme på avisernes forsider, men det gjorde han – to dage før udskrivelsen af det folketingsvalg i 1990, hvor han første gang blev valgt til Folketinget.

Min nekrolog afspejler naturligvis den respekt og det savn, jeg personligt har i forhold til Torben.

John Wagner
Fhv. generalsekretær, Det Konservative Folkeparti

Den fødte kirkeminister

Torben var den fødte kirkeminister, men kunne også være blevet en fortræffelig undervisningsminister – læreruddannet og skoleinspektør i Hørsholm, som han var, indtil han – ikke mindst med støtte af Palle Simonsen – blev konservativ generalsekretær 1981-88.

Torben var konservativ – men ikke så meget, så det gør noget, som hans chef, Schlüter, udtrykte det. Og dog: Torbens kristne livssyn, stærke familieværdier, sociale forståelse, store interesse for historie og kultur, nationale sindelag kombineret med interessen for andre kulturer og glæden ved internationalt samarbejde var i hvert fald den ægte konservatisme, som han i den grad brugte store dele af sit lange liv på at slås for.

Han havde et politisk liv med både store sejre, som da Schlüter blev statsminister i 1982, og partiet fik sit historisk bedste valgresultat i 1984. Men også med skuffelser, som da gode kampfæller som Palle Simonsen, Connie Hedegaard og Henning Dyremose forlod folketingsgruppen til fordel for job uden for Christiansborg.