Nu skrider forligsmanden ind i OK20: Her er den afgørende knast

NYHEDSANALYSE: Forhandlingerne om byggeriets overenskomst er brudt sammen og bremser dermed en samlet aftale for 600.000 privatansatte danskere. Nu er det forligsmandens tur, men byggeriarbejderne er på forhånd klar til at kaste sig ud i massiv nej-kampagne.

Efter næsten tre måneder ved forhandlingsbordet har direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen (th.) og formand for Byggegruppen i 3F Claus von Elling kastet håndklædet i ringen.
Efter næsten tre måneder ved forhandlingsbordet har direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen (th.) og formand for Byggegruppen i 3F Claus von Elling kastet håndklædet i ringen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Det har været åbenlyst fra starten, at en aftale på byggeriets område ville være den hårdeste nød at knække ved de private overenskomstforhandlinger.

Og mandag formiddag afbrød forhandlerne da også kontakten uden nye møder i kalenderen.

Dermed er sammenbruddet i byggeriets forhandlinger en realitet, og forhandlingerne bliver nu flyttet over i forligsinstitutionen, hvor forligsmand Jan Reckendorff skal forsøge at hjælpe parterne til en aftale. Et forlig på byggeriets område er en af de sidste brikker, der skal falde på plads, før den samlede OK20-aftale med betydning for omkring 600.000 danske lønmodtagere i det private kan landes.

I februar landede de såkaldte spydspidsforlig på henholdsvis industriens område og transportområdet. De to aftaler danner udgangspunkt for alle de efterfølgende forlig. Når alle fagforbund har forhandlet deres aftaler på plads, kommer de til urafstemning. Selv om de enkelte forbund har forhandlet hver deres individuelle aftaler, bliver det én samlet afstemning, hvor flertallet afgør udfaldet.

Den afgørende knast i byggeriets forhandlinger har været det markante løft af mindstelønnen, som 3F kræver som værn mod social dumping.

3F kræver 20-30 kroner mere
På grund af akkordarbejde ligger de reelle lønninger i byggeriet langt over de mindstesatser, som især østeuropæiske håndværkere aflønnes efter. Et løft i mindstebetalingen vil derfor mindske forskellen mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft, men det vil kun kunne mærkes for den minoritet i byggebranchen, som kun akkurat aflønner på den rigtige side af overenskomsten, mener Byggegruppen i 3F.

Dansk Byggeri frygter omvendt, at en højere mindstesats vil forplante sig hele vejen op igennem lønstrukturen, hvilket ikke rimer på den bløde landing på vej ud af højkonjunkturen, som for dem er højeste prioritet.

En mæglingsskitse baseret på industriens spydspidsforlig vil derfor være klart at foretrække for Dansk Byggeri. Her lyder det samlede løft i mindstesatsen i den treårige overenskomstperiode kun på 7,5 kroner, hvilket er langt fra de 20-30 kroner, som for 3F vil være en spiselig løsning.

Her er forligsmandens muligheder
Forligsmanden kan nu enten vælge at sende parterne tilbage til forhandlingsbordet, hvis han nærer tiltro til, at det kan lykkes for dem at nå i mål på egen hånd. Eller han kan vælge at overtage forhandlingerne.

Med mandagens sammenbrud in mente, er der formentlig størst sandsynlighed for den sidstnævnte model.

Det vil indebære, at forligsmand Jan Reckendorff skal forsøge at mægle en løsning på baggrund af det, som forhandlerne allerede er blevet enige om, kombineret med de forlig fra andre områder, som allerede er faldet på plads.

Det giver en væsentlig bedre prognose for Dansk Byggeri end for lønmodtagerne.

I den fulde analyse på Altinget Arbejdsmarked kan du læse mere om, hvordan forløbet kan ventes at udspille sig. Hvorfor der kan være udsigt til en massiv nej-kampagne fra byggeriets medlemmer. Og hvorfor vi formentlig alligevel ikke ender i en storkonflikt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00