Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-NilssonSimon Lessel

80 millioner til en ny civilsamfundsstrategi. 52 millioner til en udvidelse af hjemløseindsatsen. En toårig forlængelse af det sociale frikort, og 40 millioner til et nyt videnscenter for udsatte børn og unge. 

Sådan lyder overskrifterne for dette års aftale om reserven for satspuljen, som regeringen har indgået tirsdag med alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er særligt glad for aftalens store fokus på udsatte børn. Her fremhæver ministeren blandt andet beslutningen om at afsætte 40 millioner til at etablere et nyt videnscenter for udsatte børn og unge. 

”Det har været helt afgørende for regeringen. Vi ved, at der er alt for mange anbragte børn i dag, som ikke føler, at de bliver hørt i deres egen sag og dermed i deres eget liv”, siger Astrid Krag til Altinget.

Det vigtigste er, at vi et i svært år har vist, at vi formår at lave en bred aftale, hvor vi løfter udsatte børn, mennesker med handicap og får lavet indsatser til hjemløse og på beskæftigelsesområdet. 

Astrid Krag
Social- og indenrigsminister, Socialdemokratiet

Venstre kæmpede under forhandlingerne ivrigt for at få placeret videnscentret for anbragte unge og forlængelsen af det sociale frikort i den endelige aftale. Derfor betegner partiets socialordfører, Marie Bjerre, det også som to af partiets store aftryk på dette års aftale.

"Vi er rigtig glade for de beskæftigelsesinitiativer, der er kommet på. I særdeleshed det sociale frikort. Der var kun lagt op til, at det skulle videreføres i ét år, men vi ville gerne have en permanentgørelse. Nu er det kommet med, at det bliver en fireårig periode med henblik på, at det skal gøres permanent," forklarer Marie Bjerre.

Frivilligsektoren savner plan for permanent finansiering
I Frivilligrådet er formanden, Mads Roke Clausen, overordnet glad for den aftale, der er indgået – om end den ikke opfylder alle hans ønsker.

”Jeg glæder mig over de ting, der er kommet med på civilsamfundsområdet. Men jeg må også konstatere, at der ikke var flertal for en kulegravning af satspuljen. Det, synes jeg, er ærgerligt,” siger Mads Roke Clausen.

Frivilligrådet har tidligere argumenteret for en gennemtrawling af de samlede udgifter til frivillige indsatser på socialområdet med henblik på at få et samlet overblik over, hvor mange penge der bliver brugt med henblik på en mere målrettet anvendelse af pengene.

Noget som SF og Radikale også kæmpede for under forhandlingerne. Dog uden held som det kan konstateres af aftaleteksten.

Mads Roke Clausen savner også perspektiver for, hvordan vellykkede projekter kan omdannes til permanente indsatser.

”Noget af det, der mangler, er mere tydelige kriterier for, hvordan man kan finde permanent finansiering til de gode projekter,” siger Mads Roke Clausen.

Brancheforening savner grundlæggende oprydning
I Civilsamfundets Brancheforening glæder formand Kira West sig især over vedtagelsen af en civilsamfundsstrategi, som hun kalder et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men samtidig savner hun en grundlæggende oprydning i økonomien på socialområdet.

”Vi ønsker os en samlet finansieringsmodel på tværs af reserven, finansloven og andre kilder. Vi mangler en bred, gennemtænkt og gennemskuelig model for finansieringen af vores organisationer,” siger Kira West.

Med dette års aftale er partierne også blevet enige om syv nye principper for, hvordan pengene fra reserven skal fordeles fremover (se dokumentationsboks). Dem ser Kira West overordnet set positivt på. Men netop ønsket om en overordnet, sammenhængende finansieringsmodel vil hun tage med ind i det forestående arbejde med at udarbejde en civilsamfundsstrategi.

”Vi vil bruge det arbejde som en anledning til at tale for en bred model, der rydder op i hele puljejunglen,” siger Kira West og fortsætter:

”Satspuljen har styret socialpolitikken i mange år. Det er der ingen af os, der har været tilfredse med – heller ikke politikerne. Vi skal om på den anden side af det, hvor det er udfordringerne, der styrer socialpolitikken, og ikke hvilke puljer der er til rådighed.”

Tænketank: Der er lagt gode skinner ud
I Tænketanken Mandag Morgen ser direktør Jonas Keiding Lindholm rigtig gode tendenser i aftalen.

”Vi bevæger os fra en virkelighed, hvor alle politiske partier kunne komme til fadet med deres socialpolitiske prioriteringer til i højere grad at have en parlamentarisk enighed om nogle politiske prioriteringer på et systemisk niveau, som kommer det samlede område til gode,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Med den nye aftale kaster partierne et mere systemisk blik på socialområdet i form af en samlet civilsamfundsstrategi, mere fokus på kvalitet og kapacitet, bedre anvendelse af viden og mere fokus, fremhæver han.

”Der er stadig elementer af midlertidighed. Det ligger i præmissen for reserven. Men man tager et mere systematisk blik på det civile sociale område,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Man er dog endnu ikke helt i mål, mener han.

”Vi er stadig in between satspulje og en mere konsekvent og strategisk udmøntning af midler på socialområdet. Men det kan nok ikke være anderledes i den tid, vi er i – med det halehæng af uforrettede sager og uartikulerede visioner, der var for satspuljen, da den blev opløst. Men man har taget arbejdstøjet på, set på mulighederne, lyttet til råd og lagt skinner ud til noget, der er mere i tråd med det, man har sagt, man ønsker,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Juleaften falder for sent
De gode takter til trods lader direktøren for tænketanken – som også er formand for den sociale forening Ombold – en enkelt syrlig bemærkning falde.

Aftalen rummer også bevillinger til en stribe indsatser, der indtil nu ikke har vidst, om de ville få penge til næste år. Og den melding om finansiering falder alt for sent.

”Det er at lade hånt om aktørerne, deres ansatte og deres værdifulde indsatser, at man skal hen en måned før juleaften, før man har vished for, om man er købt eller solgt. Socialområdet er ikke nogen, man skal dele julegaver ud til. Det skal man arbejde med rettidigt,” siger Jonas Keiding Lindholm og tilføjer:  

”Der må man finde en anden proces. Det her er simpelthen for opslidende. Så der er også forbedringspunkter. På socialområdet må juleaften gerne komme lidt tidligere på året.”

Dokumentation

Syv principper styrer uddelingen af reserven

Disse syv principper ligger til grund for indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet frem til 2024 og dermed også for udmøntningen af den reserve på sammenlagt 760 millioner kroner.

  • Prioritering af forsøgs- og udviklingsprojekter
    Midler fra reserven skal anvendes til at afprøve løsninger på nye sociale eller sundhedsmæssige udfordringer og teste nye måder at hjælpe udsatte børn og voksne, psykisk sårbare, ældre og mennesker med handicap.
  • Langsigtet strategisk prioritering af indsatser
    Der bør være et langsigtet perspektiv i indsatserne. For eksempel bør det overvejes, hvor indsatser vil kunne gøre størst gavn, hvor der mangler viden om effekt eller lovende praksis, og hvor der kan sættes ind tidligt med henblik på at forebygge kommende udfordringer.
  • Et velfungerende civilsamfund
    Penge fra reserven skal også anvendes til at understøtte et velfungerende civilsamfund, som bør tænkes ind i løsningen af opgaver, når det giver mening og i respekt for civilsamfundets særlige karakter. Prioriteringen af midler bør også bidrage til at give civilsamfundet arbejdsro. Driftsstøtte tildeles som udgangspunkt for 3,5 år ad gangen.   
  • Fokus på forankring af indsatser
    Forankring bør tænkes ind fra starten af en indsats, så indsatsen kan fortsætte, når bevillingen slipper op. Det kan for eksempel være igennem partnerskaber med kommuner eller målrettede tiltag for at gøre indsatsen økonomisk selvbærende.
  • Systematisk opfølgning
    Når det er relevant, bør der ved et initiativs vedtagelse indtænkes en systematisk opsamling af viden om projektet og dets resultater.
  • Ubureaukratisk udmøntning af midler
    Udmøntning af midler bør gøres så enkel som muligt inden for rammerne af god forvaltningspraksis.
  • Mulighed for at afvige et eller flere principper
    Aftalekredsen kan beslutte at fravige et eller flere af de ovenstående principper, hvis der er særlige grunde til det.

 

Kilde: Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Jonas Keiding Lindholm

Direktør, Tænketanken Mandag Morgen & Altinget Arena, formand for Ombold, formand for DBU's etiske komité
mag.scient.soc. (Lund Uni. 1997)

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

0:000:00