Ny byggeri-pris hylder det gode arbejdsmiljø

PRISUDDELING: På dette års byggerimesse er det ikke kun bæredygtige varer, klimaløsninger og miljøstrategier, der hyldes, men for første gang uddeles en pris til en virksomhed, der har løftet arbejdsmiljøet.

Nomineringskomitéen bag Byggeriets Klimapriser har oprettet en ny pris på BYGGERI'18, som hedder "Byggeriets Miljøpris", der skal sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen. <br>
Nomineringskomitéen bag Byggeriets Klimapriser har oprettet en ny pris på BYGGERI'18, som hedder "Byggeriets Miljøpris", der skal sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen.
Foto: /ritzau/Jeppe Bjørn Vejlø
Ninna Gøbel Rønberg

Det boomer med mængden af ideer og løsninger inden for grønne og bæredygtige byggevarer, klimaløsninger, miljøstrategier og nu også inden for arbejdsmiljø.

Derfor har brancheforeningen Danske Byggecentre oprettet en ny pris, der skal uddeles til en virksomhed, som har udviklet innovative produkter, der dokumenteret bidrager til et bedre arbejdsmiljø på byggepladsen.

Den nye særpris, "Byggeriets Miljø", overrækkes således første gang på Byggeri'18, som afholdes 13.-16. marts 2018.

”Byggeriets Miljøpris skal sætte fokus på, at der kan hentes mange penge i byggebranchen ved at satse på innovation, der både skaber effektive løsninger og et godt fysisk arbejdsmiljø for ens medarbejdere, ”siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre samt medlem af Nomineringskomitéen i en pressemeddelelse.

Med særprisen ønsker vi at skabe en debat om fysisk arbejdsmiljø og fremme udviklingen af løsninger, der både kan skabe et bedre og et mere sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen.

Nomineringskomiteen bag Byggeriets Klimapriser håber med den nye pris at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen:

”Med særprisen ønsker vi at skabe en debat om fysisk arbejdsmiljø og fremme udviklingen af løsninger, der både kan skabe et bedre og et mere sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen. Det gode arbejdsmiljø skal hyldes,” udtaler han.

Rekordmange prisindstillinger
I år er der rekordmande indstillinger til Byggeriets Klimapriser, og ifølge Carsten With Thygesen, formand for Markedsmodningsfonden og næstformand for Realdania, som indleder årets prisoverrækkelse, vidner dette om en iderig branche:

"Der foregår i øjeblikket  en fantastisk idéskabelse i byggeriet. Meget dansk innovation kommer desværre ikke altid ud over rampen og møder markedsbarrierer, virksomhederne ikke kan overkomme. Byggebranchen skal derfor blive bedre til at række ud efter hjælp og sparring," mener han.

På Byggerimessen udstiller omkring 300 leverandører deres produkter og løsninger. Her får fagpersoner mulighed for at få indblik i de nyeste tendenser, udveksle viden og erfaringer samt få inspiration til idéfasen, opførsel og vedligeholdelse.

Dokumentation

Byggeriets Klimaprisers Nomineringskomité
Nomineringskomitéen for Byggeriets Klimapriser består af repræsentanter fra samtlige af byggeriets parter. Komitéen udpeger vinderne af de tre Klimapriser og Byggeriets Miljøpris – Særpris.

Dansk Byggeri, direktør Lars Storr-Hansen

SMVdanmark – det nye Håndværksråd, adm. direktør Ane Buch

Bygherreforeningen, direktør Henrik L. Bang

Akademisk Arkitektforening, konstitueret direktør Annette Blegvad

Danske Arkitektvirksomheder, direktør Lene Espersen

Konstruktørforeningen, sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen

F.R.I., direktør Henrik Garver

Grundejernes Investeringsfond, udviklingschef Søren Meyer

Dansk Indeklima Mærkning, Thomas Witterseh

PEFC, generalsekretær Morten Thorøe

SBI - Statens Byggeforskningsinstitut, direktør Thorkild Ærø

DI Byg, branchedirektør Elly Kjems Hove

Danske Byggecentre, adm. direktør Palle Thomsen


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00