Ny regering drejer klimapolitikken skarpt til venstre

S-R-SF-regeringen vil således stramme de danske mål for CO2-reduktioner i 2020, så Danmark om kun godt otte år skal udlede 40 pct. mindre CO2 end i 1990. Det svarer til en reduktion på knap 28 mio. ton CO2 i forhold til 1990 - og på ikke mindre end 18 mio. ton fra 2010 til 2020.

Alle reduktionerne skal ske med indenlandske tiltag uden køb af udenlandske kreditter. Blandt regeringens målsætninger er således, at halvdelen af det danske elforbrug skal komme fra vind allerede i 2020. På længere sigt skal el- og varmeforsyningen være vedvarende i 2035 og i 2050 - kun femten år senere - skal det gælde hele den danske energiforsyning.

"Mest ambitiøse politik i verdenshistorien"
Den nye klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) kaldte kort efter sin tiltræden da også den nye regerings klimapolitik for "den mest ambitiøse på det grønne område i verdenshistorien":

"Med det her regeringsgrundlag får vi et rygstød af en helt anden kaliber end det, den tidligere regering havde. Det er historisk regeringsgrundlag med markante målsætninger," siger Martin Lidegaard, som indtil mandag i denne uge har været formand for den grønne tænketank Concito, der løbende har fremlagt detaljerede planer for nedbringelse af CO2-udslippet, og som længe har haft et reduktionsmål på 40 pct. allerøverst på ønskesedlen.

Når den ny regering har et mål om, at udslippet af drivhusgasser skal reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990, så er det udtryk for, at det klimapolitiske ambitionsniveau er markant forhøjet.

Tarjei Haaland
Klimamedarbejder i Greenpeace

Overopfylder klimaplan
Med det øgede reduktionsmål overopfylder den nye regering faktisk den klimaplan, som de tre regeringspartier sammen med Enhedslisten fremlagde tidligere på året. Dén plan ville også gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, men indeholdt ingen skærpede 2020-mål. Og regeringsgrundlaget vækker da også stor begejstring både hos miljøorganisationen Greenpeace og hos Martin Lidegaards tidligere arbejdsplads Concito.

"Når den ny regering har et mål om, at udslippet af drivhusgasser skal reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990, så er det udtryk for, at det klimapolitiske ambitionsniveau er markant forhøjet. Hvis man realiserede - hvad man ikke har gjort - VK-regeringens "Energistrategi 2050", så ville reduktionen kun blive 30 pct. i 2020. Derfor er der virkelig grund til at sige stort tillykke til både den nye regering, den danske befolkning og klimaet i dag," siger Tarjei Haaland, klimamedarbejder i Greenpeace.

Landbrugskommission
Direktør i Concito Thomas Færgeman hæfter sig også ved de øgede reduktionsmål og glæder sig desuden over, at der i hvert fald i løbet af næste år også vil blive bidt skeer med transport- og landbrugssektoren, som er nogle af de vanskeligste nødder at knække i klimapolitikken. Regeringen lægger nemlig også op til en "hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission", der bl.a. skal give bud på, hvordan landbruget kan bidrage til at nå klimamålene.

"Det er en fornuftig og meget realpolitisk betragtning, at man først vil fokusere på energiforliget nu og her. Så er der et COP-møde (i Durban, red.), og så er der et dansk EU-formandskab og et bæredygtighedsmøde i Rio. Derefter har man forhåbentlig i et tæt samarbejde med miljø-, fødevare- og transportministerierne nok til at kunne lave nogle konkrete aftaler, der kan give rammerne til en samlet klimalov i 2012," siger Thomas Færgeman.

Klimaminister Martin Lidegaard bekræftede da også efter sin udnævnelse, at både landbruget og transporten vil skulle bidrage allerede frem mod 2020. Han forventer således, at de 35 pct. af reduktionen kommer fra energisektoren, mens landbrug og transport skal levere 5 pct.

Frygter dansk enegang
Jubelen er knap så stor i landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Klimapolitisk chef Søren Korsholm advarer således mod at stramme kravene alene i Danmark så meget, at produktion - og dermed også CO2-udslip - blot flytter til udlandet:

"Hvis vi bare for målets skyld belaster vores egen klimaeffektive produktion stærkt, uden at det er bundet op med også at flytte internationale mål, så risikerer vi dybest set ikke at hjælpe klimaet, men blot at få øget udflytning af produktion. Det er der en betydelig risiko for, hvis forhøjelsen af reduktionsmålet til 40 pct. er en dansk enegang," siger han.

Søren Korsholm advarer desuden imod hastværk i forhold til en energiaftale, som klimaministeren ellers har fastslået skulle være på plads inden nytår. Landbrug & Fødevarer vil nemlig meget gerne bl.a. have samtænkt energiproduktionen med landbrugets produktion af både biomasse, biogas og bioethanol:

"Det er da en positiv ambition, men den skal have alle delene med. Det er vigtigere at få det hele tænkt sammen end at få det hele færdigt inden nytår. Tingene hænger sammen, og det ville være ærgerligt, hvis centrale elementer ikke er blevet adresseret," siger Søren Korsholm.

Hvad med finansiering?
Dansk Energi er overordnet tilfreds med målene fra den nye regering. Direktør Lars Aagaard påpeger dog, at det endnu ikke står klart, hvordan pengene til at gennemføre energiomstillingen skal skaffes:

"Teknisk set kan den grønne omlægning godt lade sig gøre. Men spørgsmålet er, om man kan få alle dele til at trække i den samme retning. Udfordringen ligger i detaljen - f.eks. hvor pengene til den omstilling skal komme fra," siger han.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at omlægningen til vedvarende energi skal ske "som i dag ved PSO- og lignende ordninger", og at "regeringen vil lægge vægt på, at forventede afgiftstab som følge som udfasningen af kul, olie og gas, reduceret energiforbrug mv. finansieres ved en omlægning af afgifterne som også foreslået i VK-regeringens Energistrategi 2050".