Nye tal: Høj inflation skærer milliardbeløb af velfærden. Det presser regeringen på centralt løfte

Færre ernæringsmedarbejdere på plejehjemmene, nye lukkeuger i et specialtilbud til børn og en reduktion af budgettet til at håndtere spildevandsudslip.

Det er nogle af de kommunale sparetiltag, der er sat i værk de seneste måneder. Ikke mindst med henvisning til de stigende priser.

For samtidig med at der stille og roligt bliver flere ældre og børn, som har brug for pasning og pleje fra kommunerne, så er kommunernes økonomi reelt skrumpet hen over det seneste år på grund af den høje inflation.

Det viser nye beregninger fra KL, der bekræfter, hvad man i kommunerne har frygtet, siden man i juni sidste år indgik den seneste økonomiaftale for kommunerne.

Nemlig at priserne steg hurtigere, end regeringen ville erkende, og at kommunerne derfor blev kraftigt underkompenseret for sidste års inflation.

”Der er kommet færre penge til flere ældre og børn. Det er bundlinjen,” siger KL's formand, Martin Damm (V).

I 2022 fik kommunerne tilført 1,4 milliarder kroner ekstra fra den tidligere S-regering for at dække stigende udgifter til, at der blev flere ældre og flere børn.

Regeringen leverer ikke som lovet

Men på grund af den manglende kompensation for inflationen er kommunernes økonomi ifølge KL skrumpet igen med lidt over halvanden milliard kroner.

”Det betyder jo, at hele den der tankegang om at ville dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere børn, som regeringen har slået sig op på, er helt udvisket,” siger Martin Damm.

At regeringens forudsigelser om sidste års prisudvikling ikke holdt stik, stod allerede klart for KL i august, da regeringen offentliggjorde en opdateret økonomisk redegørelse.

Den der tankegang om at ville dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere børn, som regeringen har slået sig op på, den er helt udvisket.

Martin Damm (V)
Formand for KL

Med den som afsæt kunne KL regne sig frem til, at stigningen mere sandsynligt ville ende på 3,5 procent end de tre procent, som var skrevet ind i økonomiaftalen få måneder tidligere.

Den samme beregning har KL gentaget på baggrund af den seneste økonomiske redegørelse fra marts. Nu lyder et lidt mere sikkert skøn for udviklingen i 2022 på 3,4 procent.

Det, der kan virke som en lille afvigelse i procent, bliver hurtigt til et beløb af statsfinansiel betydning, når der er tale om en samlet kommunal økonomi på op mod 300 milliarder kroner.

Professor: Pengene ser ikke ud til at følge med

I Finansministeriet anser man de økonomiske diskussioner om pris- og lønudviklingen i 2022 for at være afsluttede. Det betyder, at den manglende kompensation nu står til at have reduceret kommunernes købekraft permanent.

Derfor vurderer professor i statskundskab Kurt Houlberg fra Vive, at KL kan have ret i, at kommunerne reelt ikke er blevet kompenseret økonomisk for det stigende antal ældre og børn.

”Det ligner en retvisende beskrivelse af, hvordan situationen de facto er,” siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at han ikke forholder sig til de konkrete beregninger af en eventuel underkompensation.

Men han påpeger, at principperne i økonomiforhandlingerne om en årlig midtvejsregulering af skønne for prisudviklingen indebærer, at et tab vil bliver permanent indlejret kommunernes økonomiske ramme.

KL’s beregninger viser, at regeringens forudsigelser om pris- og lønudviklingen også for 2023 har været mærkbart undervurderet i forhold til virkeligheden.

Med økonomiaftalen for 2023 lød forventningen, at der ville ske en stigning på 2,6 procent. Ifølge KL’s beregninger er et mere realistisk skøn imidlertid en udvikling på 3,1 procent.

Kommuner må træde på bremsen

Regeringens undervurdering af prisudviklingen er ifølge KL-formand Martin Damm en central årsag til, at kommuner rundtom i landet over de seneste måneder har måttet genåbne deres budgetter for 2023 og finde besparelser.

”Da det går op for kommunerne, at man ikke vil lave noget om, så begynder de jo at agere derefter. Og det er også derfor, at vi har set rigtig mange kommuner, som har bremset op og åbnet budgetter og lavet ansættelsesstop og alle de her ting,” siger Martin Damm.

I hans optik er diskussion om udviklingen i 2022 endnu ikke lukket, men vil indgå i de økonomiforhandlinger med regeringen, som løber af stablen sidst i maj.

Her skal der også tages stilling til en eventuel revision af skønnet for udviklingen i 2023, og hvor stor kompensation kommunerne skal have, hvis den oprindelige vurdering skulle vise sig for lav.

Der er tale om et kæmpe løftebrud.

Pelle Dragsted (EL)
Finansordfører

Holbæk er en af de kommuner, der hen over de seneste måneder har måttet finde nye besparelser.

Det er ikke mindst sket med henvisning til de stigende priser, og at den manglende kompensation af kommunernes økonomi i 2022 har kostet et reel varigt fald i indtægterne på 20 millioner kroner.

EL: Et kæmpe løftebrud og vælgerbedrag

Den pressede økonomi fik i mats byrådet til at sende et brev til regeringen med krav om at blive kompenseret for de stigende priser.

”Kommunalbestyrelsen finder det ikke rimeligt, at en udvikling med stigende priser, som kommunerne på ingen måde er ansvarlig for, skal medføre besparelser i den kernevelfærd, kommunerne skal levere,” lyder det i brevet, der er underskrevet af kommunens socialdemokratiske borgmester Christina K. Hansen.

Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted kalder de kommunale besparelser for ”meget ulykkelige” og beskylder regeringen for decideret ”vælgerbedrag”.

”Der er tale om et kæmpe løftebrud. Vi har at gøre med en regering, der er gået til valg på, at velfærden skal følge med, når der kommer flere ældre og børn. Og det er de nu er løbet fra,” siger Pelle Dragsted.

Han har spurgte i starten af marts Nicolai Wammen ind til den manglende kompensation i Folketingssalen. Her lød finansministerens svar, at regeringen bare følger den gængse praksis.

Ekstraordinær udsving udfordrer systemet

”Vi har fulgt den sædvanlige praksis, som gælder. Nogle år har kommunerne kunnet vinde på de aftaler, andre år er mindre gunstige, og det her har så været et af de mindre gunstige år,” sagde Nicolai Wammen.

Tal fra Finansministeriet og KL bekræfter, at Nicolai Wammen har ret, og at udsvingene over de forudgående ti år stort set opvejer hinanden. Lige ind til 2022 som, hvis KL’s skøn holder, afviger ganske markant.

Ifølge Kurt Houlberg fra Vive har systemet fungeret uden de store problemer i de forudgående mange år, hvor inflationen har været lav og stabil.

”Der har været afvigelser i forhold til de forudsætninger, der er lagt ind, men de har altid været forholdsvis små. Det nye i 2022 den væsentlige forøgelse af inflationen, som er fortsat, efter man aftalte midtvejsreguleringen med økonomiaftalen i sommer, og som udhuler alles købekraft. Det er systemet ikke gearet til,” siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Finansministeriets undervurdering af prisudviklingen ikke kun vil have betydning for kommunerne. Også staten og regionerne mister købekraft ved en pludselig stigning i prisudviklingen.

Danske Regioner oplyser til Altinget, at regionerne er blevet underkompenseret med 0,4 procent svarende til godt 500 millioner kroner i 2022 og et tilsvarende beløb i 2021.

Wammen: Helt efter bogen

I regeringens økonomiske redegørelse fra august 2022 kan man læse, at det lave skøn for prisudviklingen forud for økonomiforhandlingerne i maj har været med til at løfte den såkaldte strukturelle saldo, som ligger til grund for regeringens økonomiske råderum.

Omvendt vil en yderligere kompensation til kommunerne for prisudviklingen også koste på regeringens økonomiske råderum.

I en mail til Altinget fastholder finansminister Nicolai Wammen regeringens løfte om, at pengene til velfærd følger med, når der bliver flere ældre og flere børn.

”Det står vi naturligvis ved,” skriver finansministeren.

Det er helt efter bogen.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Når det kommer til kommunernes beregninger af, at de er blevet underkompenseret for prisudviklingen, så peger Nicolai Wammen på, at regeringen har fulgt ”en helt fast praksis", der har været den samme i mange år.

”Vi laver en beregning på baggrund af tallene i Økonomisk Redegørelse i maj, og den beregning holder vi os til. Det gælder både i år, hvor den endelige pris- og lønudvikling er endt med at være højere og i år, hvor den er endt med at være lavere. Det er helt efter bogen,” skriver Nicolai Wammen.

Samme procedure vil man følge i år, hvor man også i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger skal forholde sig til, om skønnet for 2023 er sat rigtigt.