Regeringen indgår sin hidtil strammeste aftale om kommunernes økonomi

Færre penge til byggeri, en lille håndsrækning til velfærden og nye konsulentbesparelser. Det var både regeringens udspil og det endelige resultat i forhandlingerne om næste års kommuneøkonomi. KL-formand forudser besparelser.

Nicolai Wammen (S) kunne onsdag aften præsentere hans hidtil strammeste økonomiaftale som finansminister.
Nicolai Wammen (S) kunne onsdag aften præsentere hans hidtil strammeste økonomiaftale som finansminister. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det var hverken guld eller grønne skove KL’s topforhandlere fik med sig hjem efter de seneste dages intensive forhandlinger med regeringen om rammerne for kommunernes økonomi i 2023.

Det står klart, efter at regeringen og KL sent onsdag aften præsenterede den endelige aftale.

Resultatet ligner i hovedtræk til forveksling det, finansminister Nicolai Wammen (S) allerede lagde på bordet, da han mødte op til årets forhandlinger i maj.

Aftalen skal ifølge Wammen ses i lyset af de aktuelt høje inflationstal og en generelt stor økonomiske usikkerhed.

”Det er en meget ansvarlig aftale, der tager højde for, at vi lever i en meget speciel tid,” siger Nicolai Wammen.

Den kommunale anlægsramme er skåret ned fra 19,9 milliarder kroner til 18,5 milliarder kroner i 2023 for at begrænse aktiviteten i en varm samfundsøkonomi. Vel at mærke samtidig med at byggepriserne er skudt markant i vejret.

Fakta

Tidligere velfærdsløft i økonomiaftaler

Kommunerne har med økonomiaftalerne for 2019 til og med 2023 fået løftet den samlede serviceramme med 7,1 milliarder kroner i løbende priser.

2019: 1,2 mia. kr.
2020: 1,7 mia. kr.
2021: 1,5 mia. kr. 
2022: 1,4 mia. kr.
2023: 1,3 mia. kr.

Aftalte anlægsudgifter

2019: 19,7 mia. kr.
2020: 20,9 mia. kr.
2021: 22,9 mia. kr.
2022: 20,2 mia. kr.
2023: 18,5 mia. kr.


Kilde: KL

Rammen til velfærd bliver løftet med 1,3 milliarder, hvilket er marginalt mere end de 1,25 milliarder Wammen lagde på bordet fra dag ét.

Det er lige akkurat det, der antages at skulle til for at fastholde status quo i takt med, at der bliver flere ældre og flere børn.

Svære lokale prioriteringer i vente

Oven i de andre forhold er regeringen også kommet igennem med sit krav om yderligere konsulentbesparelser for et trecifret millionbeløb. Det lægges oven i den mere end én milliard kroner, der i forvejen skal spares på den konto i forlængelse af tidligere økonomiaftaler.

Det er sket på trods af, at KL’s formand Martin Damm (V) flere gange i løbet af forhandlingsforløbet har sagt, at den dagsorden var udtømt.

Ifølge ham vil den nye aftale betyde, at landets lokalpolitikere kommer på en svær opgave, når de skal have enderne til at mødes.

”Vi har nogle udgifter, som trænger sig på i kommunerne. Vi får dækket nogle af dem, og så skal vi ellers på den i landets kommunalbestyrelser med nogle svære prioriteringer,” siger Martin Damm.

Han har selv peget på, at det ikke er tilstrækkeligt for kommunerne kun at få dækket de stigende udgifter, som følger med, at der bliver flere ældre og flere børn. Også på det specialiserede socialområde vokser udgifterne, det samme sker ifølge KL på sundhedsområdet.

Velfærden kan blive ramt

Uden ekstra penge til at dække de to "rudekuverter" risikerer landets kommuner ifølge Martin Damm at skulle spare på andre velfærdsområder. Men han så ingen anden mulighed end at indgå den aftale.

”Vi kunne godt have ønsket os, at situationen var en anden. Men det er den jo ikke, og det er også derfor, vi har indgået aftalen. Vi er jo nødt til at anerkende, at det råderum, der har været i dansk økonomi, er prioriteret til anden side,” siger Martin Damm.

Det sidste med henvisning til, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget med det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik har valgt at prioritere hovedparten af de kommende års frie finanspolitiske råderum til at øge forsvarsudgifterne.

Økonomiaftalen for 2023 er den pengefattigste, regeringen har indgået, siden statsminister Mette Frederiksen (S) og kompagni overtog magten i 2019. Både når det angår bevilling til velfærden, men i særdeleshed også når det kommer til kommunernes mulighed for at bygge og renovere.

Laveste anlægsniveau side finanskrisen

”Når der, heldigvis, kommer flere børn og ældre de kommende år, så følger pengene med. Men derfra er det prioriteringer ude i kommunerne, hvor man står med en svær opgave,” siger Nicolai Wammen.

Ud af de 18,5 milliarder kroner til anlægs skal kommunerne selv betale den ene milliard. Og det samlede beløb er kun undergået en enkelt gang siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, og det var ifølge Finansministeriets opgørelse i 2007.

”Det er en historisk stramt. Og det betyder, at vores kommuner bliver nødt til at se i deres portefølje af planlagte projekter og se i 2023, hvad for nogle der er de vigtigste og andre må vente,” siger Martin Damm.

Han understreger, at for KL er det en helt ekstraordinær situation set i lyset af den høje inflation, og at forventningen her er, at man kan vende ”tilbage til en mere normal situation” i 2024 og fremefter.

Økonomiaftalen for 2023 løfter kommunernes velfærdsøkonomi nogenlunde lige så meget, som den sidste aftale VLAK-regeringen indgik. Det var på det tidspunkt det højeste løft siden økonomiaftalen for 2009.

Frihed på beskæftigelsesområdet og penge til fattige kommuner

Udover de økonomiske rammer indeholder aftalen også en række passager om blandt andet mere frihed til kommunerne, undersøgelser af det specialiserede socialområde og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Det meste er dog allerede igangsatte initiativer eller tidligere indgået aftaler. En undtagelse er, at fire endnu ikke udvalgte kommuner, får muligheder for at blive frikommune på beskæftigelsesområdet.

Ind til nu har det kun som forsøgsordning været muligt for syv kommuner at få større frihed på ældre-, børne- og skoleområdet gennem såkaldte velfærdsaftaler.

”Det ønsker vi at få Folketingets opbakning til, sådan at også beskæftigelsesområdet kan blive testet i det her velfærdsaftaleformat,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Herudover er den såkaldte særtilskudspulje til særligt vanskelig stillede kommune blevet aftalt hævet med 250 millioner kroner i 2023.

Samtidig er der afsat et tilskud af en tilsvarende størrelse, som fordeles til kommuner efter hvor mange ukrainske flygtninge, der er visiteret til at bo i deres område.

Læs hele aftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

Christian Rabjerg Madsen

Indenrigs- og boligminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)