Finanslovspenge har reddet bundlinjen for velfærden til de ældste, men ikke til de yngste

Det samme gælder for kommunernes regnskabsførte udgifter fra 2018 til 2021. Og det vel at mærke på trods af, at 2021 endte med et ekstraordinært højt udgiftsniveau på grund af covid-19-smitten.

Det viser Altingets gennemgang af de kommunale budget- og regnskabstal for perioden.

Udviklingen på børne- og ældreområdet, skal blandt andet ses i lyset af, at der i samme periode har været en markant stigning i udgifterne på det såkaldte specialiserede socialområde. 

På skoleområdet er udgifterne til gengæld nedadgående som følge af, at der er blevet færre børn i den skolepligtige alder i perioden. Men udgifterne er ikke faldet i samme takt som antallet af børn i aldersgruppen.

Løft fra finanslovspuljer gør forskellen

KL argumenterer i de verserende økonomiforhandlinger med, at de stigende udgifter på det specialiserede socialområde finansieres ved at holde igen på udgifterne til først og fremmest ældre, skole og pasning af børn.

Derfor er det ifølge KL ikke nok til at fastholde status quo på velfærdsområderne, hvis regeringen kun giver de ekstra penge, som teknisk følger af den demografiske udvikling.

Opgørelsens overordnede billede ændrer sig en smule, hvis man medtager de tidligere finanslovbevillinger der i perioden 2018 til 2022 er overgået fra puljer til kommunernes bloktilskud, og dermed giver udslag i de lokale budgetter og regnskaber.

Medtages disse udgiftsstigninger, så ligger den økonomiske udvikling på ældreområdet tættere på udviklingen i antallet af ældre. Billedet bliver mere markant, hvis man medtager puljer fra de seneste års finanslove.

Her indgår også penge til minimumsnormering i daginstitutionerne. Medregnes de midler overstiger udviklingen i det samlede forbrug stigningen i antallet af børn i aldersgruppen.

Ældrepleje

Ældreplejen er umiddelbart det af de store velfærdsområder, hvor udgifterne er vokset mest og hurtigst siden 2018.

Ser man på de rå regnskabstal for kommunerne, var udgifterne i 2021 vokset med lidt over 4,5 milliarder kroner fra 45,6 til 50,3 milliarder kroner (2022-priser) svarende til lidt over ti procent.

Med til den historie hører imidlertid også, at udgiftsniveauet i 2021 var ekstraordinært højt på grund af corona. Ser man udelukkende på kommunernes budgetter er udgifterne steget med 4,9 milliarder kroner fra 2018 til 2022. Det svarer til en stigning på 10,6 procent.

I perioden fra 2018 til 2022 er antallet af borgere på 65 år eller derover steget med syv procent, mens antallet af borgere på 80 år eller ældre er steget med 14 procent.

De rå tal fra Danmarks Statistik afslører imidlertid ikke, at en del af de stigende udgifter skal ses i lyset af, at tidligere tiders finanslovsbevillinger er overgået fra puljer til kommunernes bloktilskud i perioden.

Det gælder for eksempel for den såkaldte værdighedsmilliard, der blev besluttet med finansloven for 2016. De penge tæller med i de kommunale budgetter og regnskabstal fra 2020.

Med finansloven for 2017 blev der indført et såkaldt klippekort til bedre hjælp på plejehjem på 400 millioner kroner, som overgik til bloktilskuddet i 2019. Og i 2018 kom der yderligere 500 millioner kroner til bedre bemanding i hjemmeplejen, og de penge tæller med i kommunernes budgetter fra 2022.

Trækker man de ekstra finanslovsmidler ud af opgørelsen, så er de budgetterede udgifter til ældreplejen blot steget med 2,8 milliarder kroner fra 2018 til 2022 svarende til lidt over seks procent.

Altså procentvis mindre end udviklingen i antal borgere på 65 år eller derover, og under det halve af stigningen i antallet af ældre på 80 år eller mere.

Med finansloven for 2021 blev der afsat yderligere 400 millioner kroner til ’flere hænder og højere faglighed’ i ældreplejen og yderligere 125 millioner til ’værdighed i ældreplejen’ med finansloven for 2022.

De penge tildeles fortsat kommunerne gennem puljer og dermed uden om de almindelige budget- og regnskabstal.  Medregnes de puljer sammen med de ekstra midler fra tidligere finanslove, så er kommunernes budgetter til ældrepleje samlet vokset med 11,5 procent fra 2018 til 2022.

Børnepasning

Også antallet af børn er steget de senere år. Fra 2018 til 2022 er antallet af børn under seks år vokset fra godt 361.000 til knap 375.000 svarende til en stigning på 3,6 procent.

I samme periode er kommunernes budgetter til pasning af børn blot steget med 1,5 procent svarende til 400 millioner kroner.

Ser man på kommunernes regnskabstal er de bogførte udgifter vokset med 2,3 procent fra 2018 til 2021. Men det skal igen ses i lyset af, at der må antages at indgå ekstraordinære covid-19-udgifter i tallene for 2021.

Med finansloven for 2020 blev der tildelt 500 millioner stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025 til at indføre minimumsnormeringer. Men de midler tildeles fortsat separat, og skal som udgangspunkt finansiere et løft på tværs af kommunerne.

Med finanslovsaftalen for 2021 blev der afsat yderligere 200 millioner i såvel 2021 som 2022 og årene efter til hurtigere indfasning af minimumsnormering. Medtages de samlede bevillinger til minimumsnormering er udgifterne fra budget 2018 til budget 2022 steget med 1,4 milliarder kroner svarende til 5 procent.

Det specialiserede socialområde

Kommunernes forbrug til udsatte og borgere med handicap har været et gennemgående tema ved økonomiforhandling efter økonomiforhandling det seneste årti.

De seneste år som et hovedtema på grund af stigende udgifter, som ifølge KL ligger udover den demografiske udvikling, og dermed også hvad der som udgangspunkt er afsat penge til med økonomiaftaler.

Også de år, hvor der er afsat et lidt højere beløb til en økonomiaftale, end hvad det rene demografiske træk tilsiger, er udgifterne til socialområdet ifølge KL vokset endnu mere. Og det vel og mærket ude, at der er kommet nævneværdige beløb fra finanslove målrettet området.

Ser man på budgetterne, så er de planlagte udgifter vokset fra over 48 milliarder kroner i 2018 til godt og vel 52,5 milliarder i 2022. Altså med over fire milliarder kroner svarende til syv procent.

Det hører imidlertid med til billedet, at de faktisk afholdte udgifter i gennem alle årene har ligget væsentligt over det budgetterede. Det betyder også, at budgetterne har ligget væsentligt under det forudgående års faktiske forbrug, og dermed vil have krævet udgiftsreduktioner for at overholde.

Budgetterne er blevet overskredet med mellem 1,4 og 2,7 milliarder kroner i perioden.

Ser man på de regnskabsførte udgifter er der sket en stigning på 2,6 milliarder kroner fra 2018 til 2021. Alene fra 2020 til 2021 steg udgifterne med godt 1,6 milliarder. Et tal som KL også har fremhævet flere gange op til dette års økonomiforhandlinger.

Det er dog svært at forestille sig, at ikke også udgifterne på det specialiserede socialområde i både 2020 og 2021 skulle være påvirket af ekstraordinære forhold i forbindelse med covid-19-smitten. Lige som det også er tilfældet for skoler, ældrepleje og daginstitutioner.

I maj 2021 blev der indgået en aftale om at styrke indsatsen for anbragte børn og unge. Med aftalen fulgte omkring 200 millioner kroner til kommunerne fra 2022 stigende til godt 700 millioner kroner, når aftalen er fuldt indfaset. Disse midler indgår ikke i kommunernes budget for 2022.

Skole

Modsat de øvrige store velfærdsområder, så er udgifterne til skoleområdet faldende. Det skal først og fremmest ses i lyset af, at der er blevet færre børn i den undervisningspligtige alder i perioden.

Ser man på de rå budgettal fra Danmarks Statistik er udgifterne til skoleområdet faldet med godt 700 millioner kroner fra 2018 til 2022. Det svarer til et fald på 1,2 procent i en periode, hvor antallet af børn i alderen 6 – 16 år er faldet med 3,3 procent.

Med finansloven for 2020 blev der imidlertid afsat penge til ’flere lærere i folkeskolen’. I 2020 var der tale om 300 millioner kroner, so blev uddelt via en pulje. Men fra 2022 er bevillingen (dette år 550 millioner kroner) overgået til det kommunale bloktilskud og er dermed med til at trække kommunernes budgetter op.

Når kommunernes budgettal ’renses’ for denne ekstrabevilling, så er det samlede fald på 1,2 milliarder kroner svarende til 2,1 procent fra 2018 til 2022.

På regnskabssiden er udgifterne faldet med godt 375 millioner kroner fra 2018 til coronaåret 2021.

Med finansloven for 2022 blev der igen afsat penge til skoleområdet. Både til at sænke klasseloftet i de mindste klasser, bedre mulighed for at udskyde skolestart og til at styrke fritidstilbuddene til skolebørn.

Langt hovedparten af de midler udmøntes dog først fra 2023 og i første omgang gennem puljer uden om kommunernes budgetter og regnskaber.