Nye tal viser halvering på ti år: Landbruget køber langt færre skadelige sprøjtemidler

Der bliver brugt langt færre skadelige pesticider i landbruget end for ti år siden.

Det viser nye tal for Miljøstyrelsen.

Af den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik fremgår det således, at den samlede miljø- og sundhedsbelastning fra de sprøjtemidler, som blev solgt i 2019, er bragt ned med 53 procent siden 2010 (se figur nedenfor).

Den politiske målsætning om at bringe belastningen ned med 40 procent siden 2011 er også opfyldt med en reduktion på 48 procent.

Udviklingen vækker glæde hos miljøminister Lea Wermelin (S).

”Vi skal passe godt på vores grundvand og vores natur. Derfor er det en klar politisk målsætning, at belastningen fra landbrugets brug af sprøjtemidler skal ned. De nyeste tal viser, at vi virkelig er kommet langt. Det er godt nyt,” siger hun i en pressemeddelelse.

Det er ikke godt, at behandlingshyppigheden bliver ved med at stige.

Claus Vangsgård
Seniorkonsulent, Danva

I 2012 besluttede et bredt flertal i Folketinget at omlægge pesticidafgifterne, så det blev dyrere at vælge de mest skadelige pesticider. Og efter en voldsom hamstring i årene inden afgiften slog igennem, ligner det efterhånden, at salget ligger stabilt på den rigtige side af målsætningen.

Og samtidig er det forbrug af pesticider – som landmændene selv indberetter – også faldet de senere år. I rapporten konstateres det da også, at forskellen i salgstal og det indberettede forbrug efterhånden ligner hinanden meget, og at den store hamstring i 2012 sandsynligvis ikke længere påvirker salgstallene synderligt. Dermed synes målet om at flytte landmandens forbrug væk fra de mest skadelige stoffer at være lykkedes efter hensigten.

Selvom man er et godt stykke på den rigtige side af målsætningen på 40 procent – og har været det i flere år – så varsler ministeren alligevel flere initiativer, når hun til efteråret skal drøfte en ny pesticidstrategi med Folketingets partier.

”Her vil de nye tal om salg og anvendelse af sprøjtemidler indgå, når vi skal tage de næste skridt og fastsætte mål og indsatser til at sikre tryghed om vores drikkevand,” siger Lea Wermelin.

Danva: Det er ikke godt
Og ifølge Danva, er der da også rigeligt at tage fat på. Hos vandselskabernes interesseorganisation er man således ikke specielt imponeret over de nye tal. Ifølge seniorkonsulent Claus Vangsgård  er pesticidbelastningen en god indikator for, hvor stor skade sprøjtemidlerne udgør for blandt andet bier og insekter. Men det giver ikke et særligt godt billede af, hvor store problemerne er for grundvandet.

Her bør man i stedet skele mod behandlingshyppigheden – der er udtryk for, hvor ofte landmændene sprøjter deres marker. Det tal har Miljøstyrelsen også opgjort, og det viser en støt stigende tendens de seneste 20 år.

”Det er ikke godt, at behandlingshyppigheden bliver ved med at stige. For jo oftere du kører på marken, desto større er risikoen for at noget går galt, eller at det kommer et stort regnskyl lige bagefter,” siger Claus Vangsgård.

Derfor har han også en bøn til ministeren, når hun til efteråret skal sætte nye mål for pesticidindsatsen.

”Vi bør indføre et mål for behandlingshyppigheden, lige som vi havde engang. Ser vi på forbrugsdata er behandlingshyppigheden det højeste niveau de seneste ti år. Det er ikke godt nok,” siger Claus Vangsgård.