Økonom: Danmark er mere ulige, end vi tror

KRONIK: Den økonomiske lighed i Danmark er ikke så stor, som vi tror. Tager man velstandsfordelingen med i beregningen er Danmark et mere ulige land end Storbritannien og i liga med Namibia og Zimbabwe, skriver Paul Tiedemann, økonom.

Af Paul Tiedemann
Økonom

Kan De erindre at have overværet eller deltaget i en diskussion om økonomisk ulighed i Danmark, hvor det ikke i cirka hver anden sætning blev fremført, at Danmark er et af denne verdens økonomisk set mest ligestillede lande?

Det er en forestilling, der tilsyneladende rækker ud over ellers modsatrettede ideologiske og politiske anskuelser, at vi her i landet som udgangspunkt er så lige, at ingen reformer – uanset sådannes åbenlyse eller skjulte fordelingsvirkninger - kan rokke ved det grundlæggende: at vi, når det handler om økonomisk lighed, er i særklasse.

Folkevalgte, politiske kommentatorer, økonomer og såkaldte tænketanke taler med én stemme i dette spørgsmål.

”Danmark er fortsat et af verdens mest lige lande, og mere lige end vores nabolande,” lød det for eksempel fra en af den borgerlige regerings økonomiske ministre ved fremlæggelsen af regeringens skatteudspil i slutningen af august i år. En del international statistik peger imidlertid på, at dette ikke er tilfældet.

Fordelingen af befolkningens formuer inddrages aldrig i debatten
Økonomisk ulighed kan opgøres på lige så mange måder, som man har matematisk fantasi til. To elementer er imidlertid ikke til at komme udenom:
- fordelingen af befolkningens indkomster,
- fordelingen af befolkningens formuer, det vil sige den akkumulerede velstand. 

Hvis man ønsker et retvisende indtryk af et bestemt samfunds økonomiske lighed for eksempel udtrykt ved distributionen af realiserbar købekraft over et livsforløb, vil det indlysende være nødvendigt at se på begge størrelser og – i både teori og praksis - direkte meningsforstyrrende at udelade den ene eller den anden.

Problemet er imidlertid, at diskussionen i det offentlige rum så godt som udelukkende føres på baggrund af spørgsmålets ene side: indkomstfordelingen. Formuesiden berøres af grunde, der får stå hen i det uvisse, ikke.

En del af baggrunden for, at det forholder sig sådan, er formentlig, at den statistiske tradition både her og i udlandet har indebåret en fokusering på den datamæssigt mere håndterbare indkomstside frem for den vanskeligere (sine steder umulige) formueside.

Indkomstfordelingen er isoleret direkte misvisende indikator for ligheden
Fordelingen af et samfunds indkomster udtrykkes som oftest ved den såkaldte Gini-koefficient. Denne beskriver en populations (by, region, nation eller lignende) statistisk opgjorte indkomstfordeling i forhold til en hypotetisk situation afgrænset ved sine yderpunkter, hvor den ene pol er bestemt som fuldstændig indkomstlighed, mens den anden pol er givet ved, at en enkelt indkomsthaver disponerer over den samlede indkomstmasse.

I det første tilfælde er Gini-koefficienten 0 – i det andet tilfælde er den 1, mens alle tilfælde i virkelighedens verden ligger et sted herimellem. Jo lavere, jo mere lige og vice versa. 

Danmark har i mange år ligget meget højt i internationale sammenligninger af indkomstlighed opgjort efter denne formel; for eksempel var vi i år 2000 med 0.25 nummer 1 på listen. For det senest opgjorte år (2015) var Danmark på en niende plads i EU efter Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Sverige, Finland, Belgien, Holland og Østrig i nævnte rækkefølge.

Så uafviseligt det er, at et givent samfunds indkomstfordeling spiller en rolle for dets økonomiske lighed, lige så uafviseligt er det, at betragtningen er – og kan kun være - partiel og ufuldstændig. I mange tilfælde er indkomstfordelingen isoleret set en direkte misvisende indikator for et samfunds reelle økonomiske ulighed.

Velstandsfordelingen er mere skæv end indkomstfordelingen
Velstands- eller formuefordelingen er defineret som fordelingen af husholdningernes finansielle aktiver (indeståender, værdipapirer, værdi af pensioner og forsikringer med mere) plus materielle aktiver (fast ejendom, varige forbrugsgoder med mere) fratrukket gæld.

Denne kan i princippet opgøres på samme måde som indkomstfordelingen. Der er som nævnt ikke i den internationale statistik nogen stor tradition for at beskæftige sig med velstandsfordelingen og til dels som følge heraf heller ikke i den økonomiske litteratur.

Den på området mest dybtgående og omfattende undersøgelse* er gennemført af en gruppe økonomer i 2009. Denne ser på velstandsfordelingen i en række lande for år 2000. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at velstandsfordelingen globalt set er langt mere skæv end indkomstfordelingen:
- 10 procent af alverdens husholdninger ejede cirka 70 procent af den samlede globale formue,
- Gini-koefficienten for den globale velstandsfordeling var 0.802, mens den tilsvarende for indkomsterne var 0.642.

Dette er der måske ikke umiddelbart noget overraskende i.

Hvad der derimod formentlig vil være en overraskelse for de fleste danskere, kommer til syne i en oversigt, gruppen præsenterer over den globale velstand fordelt på de enkelte lande, undersøgelsen omfatter.

Her ligger Danmark med en [velstands] Gini-koefficient på 0.808 tredjesidst (= havde den tredjehøjeste ulighed) kun overgået af Namibia og Zimbabwe. Vi præsterer i velstandslighed lavere end notoriske ulighedssamfund som for eksempel Storbritannien (0.697) og USA (0.801). 

Undersøgelsen belyser det samme fænomen fra en anden synsvinkel, hvor der ses på hvor store andele, de rigeste henholdsvis ti, fem og en procent ejede af den samlede formue i år 2000.

Sammenligner vi Danmark med Storbritannien og USA ser billedet således ud:

Danmark:
De rigeste ti procent i Danmark ejer 76.4 procent af den samlede formue.
De rigeste fem procent i Danmark ejer 56 procent af den samlede formue.
De rigeste en procent i Danmark ejer 28,8 procent af den samlede formue. 

Storbritannien:
De rigeste ti procent i Storbritannien ejer 56 procent af den samlede formue.
De rigeste fem procent i Storbritannien ejer 44 procent af den samlede formue.
De rigeste en procent i Storbritannien ejer 23 procent af den samlede formue. 

USA:
De rigeste ti procent i USA ejer 69,8 procent af den samlede formue.
De rigeste fem procent i USA ejer 57,7 procent af den samlede formue.
De rigeste en procent i USA ejer 32,7 procent af den samlede formue. 

Det vil sige, at i Danmark ejede de rigeste ti procent over trefjerdedele af den samlede formue, mens de rigeste fem procent ejede over halvdelen og den allerrigeste procent ejede knap 30 procent. Opgjort på denne måde er Danmark mere skævt end Storbritannien og USA med den undtagelse, at den allerrigeste procent i USA ejede en smule mere end sin danske pendant.

Det var i år 2000. Er der ikke sket noget siden da?

Den internationale finansvirksomhed Credit Suisse har i nogle år (blandt andet med hjælp fra forfatterne af den ovennævnte undersøgelse) indsamlet og offentliggjort statistik over den globale velstand.

I den senest foreliggende publikation herfra, Credit Suisse Global Wealth Databook, 2016, tegnes et i store træk uforandret billede:

I Danmark ejede de rigeste ti procent 69.3 procent af den samlede formue (2009), mens det tilsvarende tal for Storbritannien var 48.0 procent (2014) og for USA 75.0 procent(2013). USA og Schweiz topper listen over ulighed i formuefordelingen med Danmark på en tredjeplads blandt de godt tredive lande, der foreligger pålidelige data for**.

Mønsteret er radikalt anderledes, end hvis der ses isoleret på indkomstfordelingen i de undersøgte lande, der afhængigt af hvilken kilde og år – her Verdensbanken, basisår 2012 - man lægger til grund ville hedde:
Danmark: 0.29
Storbritannien: 0.33
USA: 0.41

Som det ses, taler disse tal et helt andet sprog.

Og hvad så?
Det ønskværdige eller uønskværdige i økonomisk ulighed kan diskuteres. Om eller ej skal imidlertid ikke drøftes her, fordi det er pointen i teksten uvedkommende. Hvad der imidlertid er svært at bogføre som uproblematisk er, at den her antydede skævhed stort set ikke optræder i debatten om økonomisk ulighed her i landet.

Hvis det mønster, der er skitseret i det ovenstående, står til troende, bør udgangspunktet for forhandlinger om politiske initiativer, der påvirker den økonomiske ulighed i Danmark, da ikke korrigeres?

Ville det ikke være på sin plads at lade den i debatten nærmest enerådende forestilling om, at vi økonomisk set er verdens mest lige land, akkompagnere af frit tilgængelig statistik på tværs af landegrænserne, jævnfør ovenstående, hvis det billede, der herved fremstår, kommer tættere på virkeligheden?

Ville det ikke være et oplagt udgangspunkt for at se nærmere på om - som det hedder – de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder?


*JB Davies et al.,  The Level and Distribution of Global Household Wealth, National Bureau of Economic Research, November 2009
** De data, der ligger til grund for resultaterne i de citerede kilder, er behæftet med usikkerheder og indebærer en række opgørelsesmæssige forskelle, der vanskeliggør uforbeholdne sammenligninger.

Forrige artikel Replik: Carl Valentins fejlslagne forsøg på karaktermord Replik: Carl Valentins fejlslagne forsøg på karaktermord Næste artikel Forsker: Det politiske Danmark massakrerer arbejdsmiljøet Forsker: Det politiske Danmark massakrerer arbejdsmiljøet
  • Anmeld

    Eugen Pedersen · Pensionist

    Ulighed

    Det måtte være en helt naturlig ting at uligheden vil stige så længe der bliver regnet i %, det er vel åbenlyst at hvis en med en indtægt på 300.000kr får 10% så er der tale om en forhøjelse på 30.000kr, men skal der gives det samme til en indtægt på 3.000.000kr så er gevinsten 300.000kr, altså en kæmpe forskel på uligheden der er til at føle på. dette vanvid skal stoppes inden det går helt galt.

  • Anmeld

    Torben Vegener Hansen · Fhv. socialrådgiver nu folkepensionist

    Det økonomiske råderum

    Det er vigtigt, at vi i fremtiden også medtager formuefordelingen med i beregningerne omkring ligheden/uligheden. Det mest korrekt ville efter min mening være, at der sker en beregning udfra det økonomiske råderum.

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Aktiver

    Vi skal vel også til "aktiver" regne vore "samfunds forsikringer" det at vi har fri skole, sygehus mv. -at vi alle lever "all inklusive " i modsætning til eks. UK og USA hvor man lever "a la Carte" altså selv betaler direkte eller til forsikring ?

  • Anmeld

    Henning Nørskov · Selvstændig

    Hvem er VI?

    Som Eugen Pedersen så rigtigt skriver, er der en naturligt uligheden mellem rig og fattig. Som årene går, bliver uligheden kun stører.

    Hvad kan vi gøre ved det...
    Sætte Kontanthjælpen op?
    Hæve mindstelønnen?
    Forhindre private virksomheder i at tjene penge?

    Tal fra Nationalbanken: Hver Dansker er blevet 64.000 kr. rigere i 2016. Vi er gode for 1.248.000 kr. og regnes mursten ind, er tallet 2.5000.000
    Altså er vi gennemsnitligt blevet rigere og må formode det er godt for statskassen og dermed også velfærd.
    Om naboen ejer en BMW eg hvorfor han gør det, er ikke vigtig. Det vigtige er at vi alle, uanset om vi tjener 200.000 kr. eller 2.000.000 kr. om året betaler vores skat og lur mig ikke om de personer der tjener mest, også bidrager mest også i form af den nedsatte registreringsafgift på biler.

    Og til Paul Tiedmann, hvem er du? og når eller Journalisten i overskriften skriver. Danmark er mere ulige, end vi tror. Hvem er VI og hvor ved du/I fra hvad VI tror!

    Rigtig God Søndag.

  • Anmeld

    otto herskind jørgensen · lektor em.

    pensionsformuer

    Er min andel af pensinskapitalen medregnet i min formue? Hvis ikke er uligheden urimelig stor. Det at "eje" et tilsagn om en pension på 100.000 kr. årl. er vel nu 8-10 mio. værd. Altså mere "rigt" end at eje dem i bankindestående eller realkapital.

  • Anmeld

    Jens Ole · Pensionist

    Naturligt ???

    Jeg ved ikke om jeg har forstået jer ret, men ulighed har intet med vores natur at gøre.
    Ja. Vi bør hæve mindstelønnen og hæve de laveste socialydelser.
    Når det er sagt har det vigtigste for mig at vi i Danmark har et godt sikkerhedsnet, som fri sygehusbehandling for alle og sikring mod sygdom og arbejdsløshed, skoler og at vi drager omsorg for de som falder igennem maskerne i vores samfund.
    Er det på plads har jeg intet imod at virksomheder og selvstændige tjener gode penge.
    Men det er min klare overbevisning at vores sammenhængskraft og velfærdssamfundet er det fundamentale for Danmarks rigdom. Det har gjort det muligt at have en høj grad af sikkerhedsnet under borgerne og trods højt skattetryk kan man stadigt tjene styrtende med penge. Alle de lande vi sammenligner os med i Europa, som Holland, Belgien og andre velfærdssamfund er jo klart de, som har klaret sig bedst økonomisk, og det til trods for at de har det højeste skattetryk.
    De nøgne tal i indlægget fra Paul Tiedemann viser måske også at det nok er lidt klynk når velhavende i Danmark brokker sig over skattetrykket.
    Vi bør måske også tænke sådan . At hvis kun, få, får egentligt økonomisk fremgang når økonomien går godt. Så kan de som ikke får noget ud af det jo være fløjtende ligeglade med vækst og overskud på betalingsbalancen.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Forskellen på rigdom og veltilpashed

    Det er en generel misforståelse at økonomisk rigdom er lig med veltilpashed. Det belyses på glimrende vis ved Danmarks placering i tabellen over Gini-koefficienter mht. velstand. I Danmark kan man snildt føle sig veltilpas uden at skulle spekulere over hvor man er henne på en eller anden rigdomsskala.

    I USA & England er det svært at føle sig vel tilpas og glad for tilværelsen, hvis man er "working poor" og ikke kan klare til dagen og vejen, uanset hvor hårdt man arbejder; for slet ikke at tænke på et liv som pensionist.

    For 20 år siden spurgte en amerikansk journalist i et tog mig om hvad jeg mente om socialdemokraterne i Danmark. Som svar tog jeg mit sygesikringskort frem og fortalte om alle de goder jeg kunne modtage med det i hånden. Han tabte underkæben - og så kom det som et skud: "that´s communism!". Dernæst satte jeg trumf på: jeg er almindelig lønmodtager; min viv og jeg har 5½ ugers ferie, som vi fordeler på skiferie om vinteren og rejser udenlands om sommeren. - Uden at vide det gættede jeg på at meget mere end 3 ugers ferie havde han aldrig været i nærheden af.

    Det er klart nødvendigt at være årvågen for at opretholde den danske velfærdsmodel så vi alle fortsat skal kunne føle os vel tilpas livet igennem.

    Folk der knokler skal belønnes - de skal bare hales i frakkeskøderne før de begynder at opfatte sig selv som overmennesker.

  • Anmeld

    Ingen hus · Husspecialist

    Hus

    I Danmark bliver man rig på at eje huse, ikke på arbejde.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger

    @Ingen hus - husspecialist

    Gør man det?? Så er der noget, jeg har gjort HELT forkert!!
    Fortæl mig lige fidusen.
    På forhånd tak.
    Vh
    I.R.Bertelsen
    Husejer af lille hus i provinsen

  • Anmeld

    Ole Christoffersen · Pensioneret Ministerråd

    Arveafgiften

    Med den nye sænkning af arveafgiften sikrer regeringen og DF en endnu mere skæv formuefordeling i fremtiden.

  • Anmeld

    Søren Fosberg · pensionist

    Vedr indlæg af Henning Nørskov

    Inden du forsøger at snakke udenom kunne du måske se Tiedemanns referencer efter hans artikel og forholde dig til dem.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Rend mig i ligheden

    Hvorfor skulle vi være økonomisk lige ?
    Det ville jo svare til at jeg skulle arbejde for andre, hvis jeg tog overarbejde eller blev bedt om det. NEJ TAK, det er jeg ikke interesseret i.
    Det er galt nok som det er - den deroute Danmark startede, da man fra 1961 kunne stemme sig til andres penge.
    Siden folk på fattighjælp fik stemmeret er antallet af socialrådgivere og uarbejdsdygtige eksploderet.
    I dag er der mere end dobbelt så mange, der er blevet for syge til at arbejde - det til trods for lægevidenskabens gentagne milepæle.
    Gratis penge skaber hypokondri, desværre.
    Ser man isoleret på de handicappede, så er der tværtimod en tendens til at "man ikke skal fortælle at de ikke kan" - og mange kæmper sig til en karriere.
    Lighed er noget lort, som kun bringer os ad Venezuela til !!

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    LIGHED er blevet et grimt ord.

    At stræbe efter indkomst- og formuelighed er det samme som at stræbe efter at vi alle skal være lige fattige.
    Så økonom Paul Tiedemann`s kronik er et partsindlæg for Enhedslistens misundelsespolitik.
    Forskellen imellem hans tal for f.eks. Storbritannien og Danmark er jo, at i DK er der forholdsvis flere rige i 10%-segmentet, end i GB, men det bliver de øvrige 90% i DK jo ikke fattigere af. Så den gode økonom er ude i et særdeles tvivlsomt politisk æriende.

    Gini-koefficienten lyver på samme måde. Den er et politisk misundelsesredskab, for et lands velfærdsstade skal udelukkende måles på hvor gode/dårlige forhold den laveste socialklasse har.

    Hverken jeg eller andre bliver jo fattigere af, at Kirk-familien m.fl. har samlet sig formuer de så er nødt til at arbejde med for at holde værdien af - til gavn for en masse andre.

    Det ville være rart om økonomer og journalister satte sig lidt ind i procentregningens kringelkroge og holdt op med at puste til den lille misundelse i vælgerhavet.

    LIGHED et i dag et meget misbrugt ord. I 1789 betød det Lighed i muligheder og Lighed i privilegier. I dag betyder det i dansk journalistik: Lige meget/lidt til alle. Og det er ødelæggende.

  • Anmeld

    Henning Nørskov · Selvstændig

    svar til Søren Fosberg.

    Blot til information. Der bliver hentet oplysninger fra år. 2000, 2009 , 2015.
    Ligeledes tal om hvad de 10% rigeste ejer. Det er ikke interessant. Men derimod at de 10% rigeste i DK, betaler næsten en tredjedel af alle skatter og afgifter. Nok til at dække udgifter til SU, Folkepension, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Tal fra 2016.
    Rig eller fattig, vi skal alle bidrage til ældreplejen, sygehusvæsnet, de dårligst stillede.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Paradokset! ??Den rige boligejer??

    Da vi som unge i 70'erne købte grund og selv byggede hus samtidigt med at vi begge arbejdede og fik børn, så fejrede vi ofte den fælles arbejdsindsats ved at dele en øl til frokosten om lørdagen!
    Som årene er gået, fortsatte vi spareøvelserne ved at investere i selvgjort vedligeholdelse, renovering osv. Børnene fik gode, høje uddannelser, og de arbejdede sideløbende med at de studerede. Da de søgte studieophold i udlandet, støttede vi dem selvfølgelig økonomisk, så godt, vi kunne.
    **En god uddannelse, er den bedste arv, man kan give sine børn.**
    Vi kunne tage lån i huset for at hjælpe børnene med de særlige uddannelsesudgifter OG til de nødvendige vedligeholdelsesudgifter til huset undervejs.
    Vi har begge haft fuldtidsjob indtil pensionsalderen.
    Som alenepensionist med en (heldigvis) tjenestemandspension, der svarer til udb for en førtidspension plus laveste folkepension, så klager jeg ikke. Klarer den ved fortsat sparsommelighed. Kan nemlig ikke få hverken indefrysning af ejendomsskat (skylder for meget i huset jfr. vurderingen) ..ejheller boligtilskud/boligydelse ("Tjener" for meget)...eller få omlagt lånet i huset til en rigtig lav procentsats.!! Sådan!?
    ....
    SÅ er det, jeg tænker: Er der ikke et eller andet dygtigt talmennesker, der kan lave en beregning over, hvad man som mig reelt betaler til den offentlige kasse, fordi man sidder i eget, selvbygget hus? Tænker på: ejendomsskat+afgifter+bidragssatser og moms ved vand- og kloakafledning, Co2, osvosvosv. Ved betaling af gas og el samt moms på det hele? Gassen og ellen i sig selv koster ikke meget, men afgifter, bidrag og skatter løber OP. Bidragssatser til realkreditinstituttet skal man minsanten også betale !?
    Snurrige fiflerier.
    At skulle betale ejendomsskat har altid været en gådefuld oplevelse, da jeg ikke ved og heller ikke har kunnet få oplyst, hvorfor man skal betale skat for at eje det, man selv har købt, betalt og har selvbygget i dyre domme.
    Nå, men er nok en "gammel", sur pensionist??
    Vh og s.u.
    I.R.Bertelsen
    "Rig" boligejer i
    "Det lille hus på Prærien".

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    i forlængelse af Bertel Johansen...

    Paul Tiedemann er tilsyneladende ganske ukendt. Google kender ham kun for det nærværende partsindlæg.
    Personligt vil jeg dog gætte på at han er spyttet ud af RUC, som den regnefattige venstrefløj der gerne vil (for)lede landet. Ellers gætter jeg på Ålborg, som jo også virker mere politisk end redelig.

  • Anmeld

    Torben Vegener Hansen · Fhv. socialrådgiver nu folkepensionist

    Hvorfor er lighedstanken så farlig?

    Det er tydeligt, at de velbjergede er bange for lighedstanken, da de så skal afgive nogle af deres privilegier.

  • Anmeld

    Henning Nørskov · Selvstændig

    Hvem er Økonom Paul Tiedemann


    Hvem er denne Paul Tiedemann?
    I.R. Bertelsen. Det undre mig også at der skal betales ejendomsskat og så samtidig er det muligt at trække renter fra på bolig lån. Det samme med Ejerafgift på biler og ligeledes kunne trække renter fra på lån.
    Hvorfor skal der være håndværkerfradrag. De fysiske butikker har det også svære. Skal de overses. Tilskud til en rulle garn, tilskud til sin cykel eller rep. på denne.
    Hvad er ret og rimeligt. Hvilke land skal vi sammenligne Os med. Mangler vi noget.
    Måske det ikke har så meget med artiklen at gøre, måske denne Paul Tiedemann er en fiktiv person, redaktionen har skabt.

    Jeg forstår godt en sur pensionist. Vi knokler hele livet og så er der nogle mennesker der forsøger sig som selvstændig og rammer guldåren, eller måske ikke.

    Vi kan være uenige om mange ting, men enig om at være uenige.
    Jeg tror jeg, for mit vedkommende lukker den her.

    God Søndag


  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Peter Poulsen

    Dit indlæg sætter mange tanker i gang.
    Du er nok blandt de heldige, hvis forældre sørgede for, at du fik den bedste arv: En god uddannelse. Held og lykke med det.
    Og jeg håber for dig, at du ikke bliver blandt dem, der af en eller anden grund skal få erfaringer med, hvordan det opleves, når man bliver nødt til at bede om forståelse fra andre.
    V.H.
    I.R.Bertelsen
    Forælder til to veluddannede selvhjulpne voksne børn og et barn med multihandicap.

  • Anmeld

    Christian

    Paul Tiedemann/Povl Tiedemann

    Paul Tiedemann kunne godt være Povl Tiedemann. Tjek Linkedin.

  • Anmeld

    Henning Nørskov · Selvstændig

    Svar til I.R. Bertelsen

    Hvid sen var til mig, vil jeg da lige svarer.
    Mine forældre. Min far var arbejdsmand, min mor var hjemmegående, men havde arbejdet på fabrik og gjort rent.

    Jer er uden uddannelse, da der ikke var penge til uddannelse i mit hjem.
    Jeg har arbejdet på skiftehold i 26 år. og startede som selvstændig, sideløben med skifteholds arbejdet i 3 år.

    Jeg er stadig selvstændig og kæmper hver dag for brød på bordet.
    Trods det, er jeg ikke misundelige på "de rige"
    Jeg er sund og rask. Min familie er sunde og raske og vi får alle mad på bordet.

    Slut herfra

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Henning Nørskov

    Også god søndag til dig.
    Ja. Vores velfærd og sammenhængskraft i samfundet handler om, at vi alle gør vores bedste, ...og at vi trives i tryghed.
    At nogle "rammer en guldåre" har jeg stor respekt for. Det giver jo mulighed og jobs til mange andre. Iværksætteri og initiativ er helt uundværligt.
    Vores velfærdssamfunds model, der giver os alle et sikkerhedsnet i ryggen er uvurderligt. Så mange som muligt skal gerne kunne føle os veltilpasse livet igennem. Det giver ro,tryghed og harmonisk udvikling i samfundet.
    Tænker: Kender familier med en tynd pengepung, der har et dejligt familieliv. Kender også familier med velpolstrede pengepunge, hvor familielivet simpelthen ikke kan fungere. Så det er ikke så enkelt endda.
    God søndag til alle

  • Anmeld

    Jens Ole · Pensionist

    Respekt for det

    Henning Nørskov, men du bør forstå at vi er flere som har andre livsværdier og mål, end at tjene penge.
    Jeg er selv førtidspensionist, som er oppe i alderen, Jeg arbejder 2 dage om ugen, for det er selvfølgelig rart at have lidt mere til sig selv. Ingen kan beskylde mig for at lave mindst muligt og at simulere skader og sygdom for at undgå at arbejde. Men Peter Paulsen har det åbenbart anderledes. Måske skulle vi overveje om det er rigtigt at folk som han har stemmeret. Hans stemme er jo nok også spildt, da vi skal tilbage til først i 1800 tallet for at finde politikkere med hans holdninger.

  • Anmeld

    Egil Hulgaard · Byrådsmedlem (C)

    Hvordan skal man regne?

    Artiklen er interessant, fordi den prikker til historien om vores lighed. Men husk lige at den vedr. formueforhold og altså alene formueforholdene. Dermed er den jo lige så skæv, som det den kritiserer.

    Hvad er danskernes forhold til deres formue? En stor del bruger alt hvad de har hen til næste udbetaling, nogle af nød, men andre ikke. Man kan have et fint liv uden formue, hvis man tjener nok. Hvis jeg ejede en formue og mine børn ingenting ville vores fordeling jo være skæv. Samtidig kan det for nogle ikke betale sig at have en formue. Den kan jo så gemmes væk på den ene eller anden måde.

    Vi r et lille land. Hvis en dansker skabe en virksomhed, der bliver internationalt stærk vil han blive markant i statistikken, men samtidig have bidraget væsentligt til velstandsvæsksten i Danmark.

    Ingen af to ovenstående problemer er med i analysen, men bør være det før forskellene bør bruges politisk.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Hjulene skal snurre og dreje.

    For at vores velfærdssamfund kan fungere...for at hjulene kan dreje velsmurte, så er det vigtigt, at alle menneskers kompetencer / intelligenser/færdigheder bliver respekteret og kommer i anvendelse.
    Ifølge den amerikanske psykolog Howard Gardner, har mennesket mange intelligenser / kompetencer. Mindst 7.
    I skoleverdenen er det selvfølgeligt vigtigt at finde elevens stærke sider og stimulere udviklingen, ..samtidigt med at man bevidst støtter udviklingen af elevens svage sider. Nogle er intellektuelt, nogle teoretisk , andre manuelt, organisatorisk og praktisk begavede. Nogle er personligt stærke og andre har sociale kompetencer....osv osv. Kombinationerne er mange.
    I vores samfund har vi brug for, at alle talenter og færdigheder kommer i spil. Vi har brug for teoretikeren, håndværkeren, den handlende, det omsorgsfulde, igangsætteren, den praktiske begavelse...og frem for alt det respekterende og samarbejdsvillige talent.
    Selvfølgelig skal vores økonomi være fornuftig. Det må de teoretisk, matematisk begavede regne på. Og så må udgangspunktet være, at alle værdifulde talenter kommer i spil....uanset styrken og niveauet. Det skaber selvtillid hos den enkelte borger...virkelyst og livsglæde....og et sammenhængende, harmonisk samfund.
    ....
    Udelukkende at "danse om guldkalven" er fattigt. Den viden er tusindårig og beskrevet allerede i GT med legenden om Moses, der fik De 10 Bud på Sinaibjerget, men kom til i raseri at smadre tavlerne, da han så, at folk dansede om Guldkalven. Det blev en ommer, og han måtte tilbage efter nye tavler med "De ti Bud".
    ....Stof til eftertanke....når vi skal til valgurnerne....

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Hatten af for dig Henning Nørskov

    Når du er selvstændig, er du nemlig ikke en del af "lighedspuljen".
    Knokler du som selvstændig og kan ikke skaffe dig omsætning nok til blot et kontanthjælpsniveau, så er lighedssamfundet der ikke for dig.
    Så skal du pænt opgive din bedrift og ære i at skaffe brød på eget bord, før du kan få kontanthjælp, eller blot penge med tilbagebetalingspligt.
    Lighedssamfundet ønsker åbenbart ikke folk med rygrad !

    Jeg ved det, for jeg og andre har af egen lomme hjulpet en iværksætter igennem nogle svære måneder for et par år siden.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Dybest set....

    For mig handler 'lighed' ikke om penge, men om menneskesyn. Det handler i min optik om at anskue det menneske, man står overfor som et ligeværdigt menneske....trods forskellighederne.
    ....
    Tænker faktisk på min far, der i den middelstore provinsby var håndværksmester, iværksatte flere firmaet og sad i byrådet. Økonomien var gennemgående god, men der var perioder, hvor der var lavvande, fordi han forsøgte at iværksætte så meget.
    Mine forældre tog sig meget af "folkene", altså svendene og arbejderne, og de interesserede sig for deres familiers ve og vel. Det tænkte jeg ikke meget over som barn og ung. Men da min mor som meget gammel blev alene og fysisk ret ubehjælpsom...og vi børn boede i andre dele af landet. SÅ skete det helt fantastiske: Svendene og arbejderne var jo også faldet væk grundet alder. Men deres børn tog den ene after den anden helt uopfordret initiativ til at besøge min mor. Kørte i byen for hende, kom med små erkendtligheder og hjalp med stort som småt. En fantastisk varm og glædelig oplevelse. Mange af dem kom endog, da hun ved sin død skulle følges det sidste stykke.
    DET var 'sammenhængskraft' i det lille håndværkersamfund, mine forældre havde været primus motorer i. Deres lighedssamfund. Der var aldrig tvivl om, at min far var "Mester" og at det var ham, der bestemte. Men sammenhængskraften opstod, fordi man respekterede hinandens roller, ståsted og menneskelige kvaliteter.
    Stof til eftertanke, når vi her drøfter betingelserne efter et oplæg fra en økonoms monetære betragtninger.

  • Anmeld

    Soeren Jensen · Angageret pensionist tidligere SF.

    Uligheden i DK er større ind regeringen har sagt.

    Dk's ulighed økonomisk og velstand mæsket er betydeligt større ind det regeringen har fremturet med.
    Økomom Paul Tiedemann påvise at formue fordelingen er større i DK ind i sammenlignelige lande. Indkomst fordelingen er også væsentlig større ind de politiske partier har fortalt indtil nu. Læs venligst Paul Tiedemanns artikel på Altinget sider. Har forklarer uddybede Hvordan vores formue og indkomst status. I forhold til sammenlignelige lande, interessant læsning. SJ.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    God pointe Bertelsen

    Havde socialisterne brandbeskattet Bertelsens far så han var økonomisk lige med svendene, så var der ikke blevet flere iværksætterier og ikke skabt jobs til svendene.
    Og virkeligheden i dag er jo ikke den, hvor en fabrikant groft udnyttede en fattig arbejderklasse - den tid er i dag at finde på Tøjhusmuseet m.v.
    Alle forsøg på at skabe lige samfund i verden er endt i en katastrofe. Vi husker fra barndommen at russerne stod i lange køer for at være heldig at købe et "stats"brød inden den fastsatte produktion var udsolgt, og familier stod på venteliste i 15 år for at få en Lada.
    Senest i Venezuela, hvor ligheden har gjort alle fattige, og hvor naboer nu går og skyder hinanden på deres lighedspolitikeres opfordring, og hvor deres enorme oliereserver ikke produceres fordi ingen investorer tør stole på at deres investeringer ikke pludselig nationaliseres og mistes.

    Som Bertelsen fortæller, var økonomisk ulighed ikke ensbetydende med at svendene lå og døde af sult på gaden - tværtimod tog han sig godt af sine medmennesker - når han kunne og ville.
    Modsat dagens lighedssamfund, hvor staten "stjæler" frugten af arbejdsommes indsats og uddeler den anonymt til utaknemlige mennesker, der kun ser deres "ret" og ikke deres pligt, og ikke ved hvem der har blødt for dem, men uvidende om det kalder dem "rige svin" og råber "beskat dem mere", og påstår at en lettelse af en allerede forhøjet skat "betales af de fattige" (læs: dem, som ikke tager ansvar for eget liv).

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Mennesket i centrum når ligestillingen diskuteres

    Pointen er faktisk, at min far i hele sit voksenliv....helt ind i sin sjæl.... var socialdemokrat..og sad i byrådet i en menneskealder.
    Jo. økonomisk havde vi det som reglen trygt og godt. Men det væsentligste for ham var mennesket.. uanset ståsted og uanset pengepungens størrelse.
    Da jeg som ung blev mere politisk opmærksom, undrede jeg mig. Hans bedste ven var konservativt byrådsmedlem. Hvordan kunne de være så nære venner, når han selv var socialdemokrat? Svaret kom prompte: Man kan sagtens være rigtigt gode venner, der stoler på hinanden, selv om man ser forskelligt på mange ting.
    DEN tænkte jeg længe over. Men han havde jo helt ret.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Bertelsen, virkeligheden ændrer sig

    Hvad der var "en god socialdemokrat" i 1970 er ikke det samme i 2017.
    Politik ændrer sig - i den grad.
    Jeg er selv meget frihedsorienteret, og var i midt-firserne inde og snuse til SFs ungdom. Dengang var parolen decentralisering.
    Ser man på venstrefløjen i dag, finder du ikke noget mere centraliserende.
    I dag, 30-35 år klogere, befinder jeg mig uden for det politiske spektrum - måske en slags liberal anarkist.
    De tanker din far havde om sine medmennesker passer meget dårligt med centralisering.
    Den øgede centralisering - og deraf øgede skattebyrde, har fjernet den direkte omsorg for sine medmennesker, for systemet har overtaget, og det økonomiske overskud er røget i puljen som socialrådgivere uddeler, og omsorgen er defineret i 20.000 sider lov, der erstatter det personlige medansvar for de svage med systemet.
    I dag tager folk sig ikke af genboens vanrøgtede børn, de ringer til kommunen.
    Det med økonomien og systemets ommostning belyses vel meget godt af Nyrups valgplakater fra 90'erne, hvor socialdemokraterne gik til valg på en skatteprocent på 36%, mens Liberal Alliance, der i 2017 ønsker en skatteprocent på 40% udråbes til at ville "slagte" de svage og lade dem ligge og dø på gaden.
    Jeg synes godt om de gamle dyder, personligt ansvar for sig selv og sine omgivelser. Så er det egentlig ligegyldigt hvad et politisk parti siger eller har sagt, gjort eller ikke gjort.
    Repræsentativt demokrati bør ikke udvikle sig til repræsentativ ansvarsoverdragelse (og anonymisering)

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Men hvor er politikernes virkelighed blevet af?

    Peter Poulsen:
    Ja, de fleste af os har nok stemt ret yderligtgående i de yngre år. Med erfaringen modererer man sig selvfølgelig.Selv er jeg et liberalt, meget socialt menneske. Og enig: Hurra for de gamle dyder.
    Den voldsomme centralisering og samtidige nedskæring af personaleressourcerne er i effektiviseringens og fjernstyringens navn gået alt, alt for vidt.
    Sidst jeg skulle have hjælp til nogle enkle skattespørgsmål, fik jeg en venlig dame i Frederikshavn i røret. Selv sidder jeg midt på Sjælland. Vi fandt ud af det. Men jeg havde foretrukket at sidde overfor en medarbejder på kommunekontoret, der også havde haft chancen for ansigt til ansigt at vurdere mig....hvis det havde været en svær skattesag.
    De mindre, lokale sygehuse er blevet nedlagt samtidigt med, at man har glemt at støtte etablering af lægepraksisser og lægehuse i nærområderne. Lægemanglen trives selv i større byer.I stedet bygges supersygehuse, hvor patienter transporteres i timevis langt, langt væk, så de pårørende har svært ved at holde den nære kontakt.
    Skolerne centraliseres. Lange skoledage forlænges af kilometervis af transporttid.Lokalbefolkningen protesterer og opretter egne skoler.
    Socialforvaltningerne, der skulle kunne lukrere på lokalkendskab og indsigt er centraliseret til de store kommuner, så ældre, handicappede, langtidssyge og ressourcesvage skal finde overskud og praktiske løsninger, hvis de vil se en rådgiver i øjnene og omvendt.
    Vi pisker afsted på landevejene eller taler og agerer anonymt med hinanden via mobil eller mails. Hvad nu, hvis strømmen svigter??
    ....
    Indrømmet. Nogle kommuner var for små. Nogle skoler var for små.
    Men centraliseringen og public management med deres effektiviserings-, kvalitets- og kontrolleringskrav er gået alt, alt for langt.
    På Tinge sidder politikerne ret fremmedgjorte overfor virkelighedens behov. Groft sagt går de med slør og hørepropper. De har fjernet sig fra indsigten i den sammenhængskraft, der jo også betyder, at man intuitivt "holder hinanden i ørerne". Respekten og forståelsen for borgerens og nærsamfundets puls, er blevet tilsløret.
    Når f.eks.sloganet igen og igen runger: "Det skal kunne betale sig at arbejde", så må man sig undre !! Ja. Selvfølgelig! Hvem har nogensinde påstået det modsatte? Danskerne er et særdeles flittigt folkefærd. De få dovne skal da hives i ørerne. I en familie må man vel selv bestemme, om begge eller kun den ene er udearbejdende? Stop alle de reklamesmarte og tomme fraser.
    Vi vælgere i provinsen,.... i "Udkantsdanmark"....er faktisk hverken uvidende, uoplyste, naive eller dovne. Her i den ret lille provinsby trives foreningslivet. Man holder øje med hinandens unger og tager vare på hinanden, selv om der er langt til skattekontoret, socialforvaltningen, lægen, politiet og ungdomsuddannelserne.....som nu ligger i udkanten af det Danmark, hvori vi bor.... og hvor vi heldigvis snart skal til kommunevalg i storkommunen....




  • Anmeld

    thomas jørgensen · murermester

    det er ikke jer der er offer

    hver gang man bringer denne debat op skal de hedde sig at man vil forhindre folk i at tjene penge i deres firma hvor i sikkert kæmper en brav kamp og at socialisme er lig med stalin og kan ikke ende med andet .men lad vær med påtage jer offerrollen som om det kun er jer der får danmark til at køre rundt. danmark er meget venlige over for selvstændige og gudskelov for det men i glemmer at vi har en en masse veluddannet arbejds kraft som ikke er sprunget ud af ingenting og du som arbejds giver nyder stor gevinst af dette takket være skat. det er et velkendt faktum at dem der ejer og tjener mest nemmest kan slippe for at betale deres skat ved at flytte penge i skjul og regne modellen med at når det regner på præsten drypper det på degnen har for længst spillet fallit . prøv at tag en tur på landet og besøg nogen af de mindre bemidlede dansker og spør dem om man kan få et par sko for 2000kr vores politikere fra den ene fløj til den anden lever i en lukket verden på en lukkede borg og kigger kun på deres kollegere som pangdang til omverden

Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

FORHOLD: Forsvarsministeriets departementschef var inhabil da hans kæreste og nuværende ægtefælle som ministeriets kommunikationschef i 2016 blev tildelt et engangsvederlag, konkluderer Kammeradvokaten, der samtidig frikender forsvarschefen for inhabilitet.