Økonomer klar med ny grøn regnemodel til Finansministeriet: Skader på miljø og klima koster trecifret milliardbeløb om året
Med to nye regnemodeller kan miljø- og klimakonsekvenser nu regnes med i den økonomiske politik. I alt taber samfundet 245 milliarder kroner om året på grund af skader på miljøet, viser beregningerne. Det er vigtig viden for den politiske debat, siger klimaministeren.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDaniel Bue Lauritzen
RedaktørAtmosfæren, hasselmusen og landets mange tusinde kilometer vandløb skal have en stemme i dansk økonomi.
Det er baggrunden for, at Københavns Universitet, i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, DREAM og Danmarks Statistik, har udarbejdet to grønne regnemodeller, som ministerier nu kan bruge til styring af dansk økonomi.
Med modellerne kan man nemlig bedre sætte pris på de miljø- og klimakonsekvenser, som økonomiske aktivitet medfører. Og det er vigtigt, lyder det fra økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der har ledet arbejdet.
Det Grønne BNP inkluderer værdien af en række miljø- og naturtjenester og tager hensyn til omkostningerne ved forurening, udledning af drivhusgasser og nedslidning af Danmarks naturkapital samt gevinsten ved at investere i forøgelse af naturkapitalen.
”Mange synes forståeligt nok, at det er noget mærkeligt noget eksempelvis at sætte en pris på lærkesang. Men hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces,” siger han i en pressemeddelelse.
Den ene regnemodel handler om, at man nu kan beregne et grønt BNP. Med det grønne BNP kan der således sættes værdi på de miljø- og klimakonsekvenser, som den økonomiske vækst fører med sig. På den måde kan man bedre vurdere, i hvor høj grad politiske beslutninger sker på bekostning af miljø og klima.
Der er tale om negative effekter såsom øget luftforurening, tab af biodiversitet og CO2-udledning.
Og tallene viser, at der er mange milliarder i omkostninger på alle tre områder. Ifølge Mandag Morgen lyder de på omkring 245 milliarder kroner om året. Det betyder, at det nuværende officielle nationalregnskab reelt overvurderer den samlede danske BNP med ti procent.
Tages i brug i år
Den anden regnemodel peger mere fremad. Det er en form for regnemaskine, som politikerne vil kunne bruge til at opgøre grønne konsekvenser ved et politisk forslag. Den model har fået navnet GrønREFORM.
Grøn REFORM er en ny miljø- og klimaøkonomisk simulationsmodel for dansk økonomi. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af de sektorer, der har særlig betydning for miljø og klima: energisektoren, landbruget, transportsektoren og affaldssektoren.
Modellen beskriver også udledningen af forurenende stoffer fra de øvrige dele af økonomien samt en række teknologiske muligheder for at sænke udledningerne.
Grøn REFORM-modellen kan bruges til at beregne miljø- og klimaeffekter af den forventede økonomiske udvikling og til at vurdere de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag som f.eks. drivhusgasafgifter.
Begge projekter har trukket på data fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og har samtidigt ført til udvikling af nye datasæt, som kan bruges til at belyse miljø- og klimavirkninger af den økonomiske aktivitet.
KR Foundation og Carlsbergfondet har støttet projekterne.
Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at den model er sin første af sin art, og at den ”har vakt opsigt verden over”. Finansministeriet har deltaget i arbejdet, og det forventes, at den bliver taget i brug i løbet af i år.
Peter Birch Sørensen håber, at man politisk vil tage modellerne til sig, så man bedre kan få tænkt miljø, klima og økonomi sammen i fremtiden.
”Nu får vi forhåbentlig integreret miljø- og klimahensynet mere systematisk i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Der har været en tendens til, at det har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden,” siger Peter Birch Sørensen.
(Artiklen fortsætter under figuren)
Grafik: Mandag Morgen
Aagaard: Kvalificerer debatten
De nye regnemodeller blev fredag formiddag præsenteret ved en konference på Christiansborg. Her deltog klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der takkede forskerne for deres arbejde.
Det kan i hans optik blive et nyttigt værktøj i den klimapolitiske debat.
“Når vi fremadrettet diskuterer, hvor vi skal tage det her land hen, og hvad vores næste klimaambition skal være, skal vi have så godt som muligt et vidensgrundlag. I min optik er der noget temmelig halvgjort ved bare at formulere mål uden at gøre sig det bare rimeligt klart, hvad der skal realisere dem,” sagde han fra talerstolen.
De nye modeller kan både bruges til at kaste lys over konsekvenserne af økonomiske beslutningerne for klima og natur, men også hvordan diverse grønne tiltag påvirker samfundsøkonomien.
Derfor er modellen med til at kvalificere den politiske debat, mente ministeren.
“Det må vi ikke være bange for, når vi snakker klima. For de effekter er jo virkelige. Så why not face the music?,” spurgte han retorisk.
Kan blive et afgørende fundament
DN-præsident Maria Reumert Gjerding glæder sig over, at man nu kan opgøre, hvor store omkostninger der er ved de grønne kriser, vi står med.
”Det er på tide, at vi forstår den værdi, som naturen har for vores samfund og for økonomien. At naturen ikke bare er et gratis gode, som vi kan blive ved med at bruge af, uden at det kommer med en kæmpe pris,” siger hun og fortsætter:
”Det her punkterer i virkeligheden myten om grøn vækst. Der er en gigantisk regning at betale for ødelæggelser af naturen.”
Hun håber, at politikerne på Christiansborg vil tage de nye regnemodeller meget alvorligt.
”Det kan blive et afgørende fundament for at opbygge en bæredygtig og holdbar samfundsøkonomi,” siger hun.