Økonomisk boom i Børns Vilkår: Antal bidragsydere er eksploderet

FREMGANG: Store investeringer i privat fundraising har båret frugt for Børns Vilkår. Men der er stadig børn, der ringer forgæves, når de forsøger at komme igennem til Børnetelefonen.

Børns Vilkår forventer, at omsætningen ender på i omegnen af 140 mio. kroner i 2020-regnskabet. Det er næsten tre gange så meget, som da Rasmus Kjeldahl kom til i 2013.
Børns Vilkår forventer, at omsætningen ender på i omegnen af 140 mio. kroner i 2020-regnskabet. Det er næsten tre gange så meget, som da Rasmus Kjeldahl kom til i 2013.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

Det er gyldne tider i én af Danmarks største børneorganisationer, Børns Vilkår.

Fra 2014 til 2019 blev organisationens omsætning fordoblet til omtrent 100 millioner kroner, og corona-krisen ser mildest talt ikke ud til at have ramt Børns Vilkår på pengepungen. Økonomisk var 2020 et decideret jubelår for Børns Vilkår, som estimerer, man rammer indtægter for mellem 140 og 145 millioner kroner.

"For 3-4 år siden foretog vi nogle investeringer, som virkelig er begyndt at give pote," siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår har oprustet massivt inden for ellers udfordrede private indsamlingskanaler som telemarketing og face2face. Samtidig har organisationen på få år gjort landsindsamlinger til en profitabel forretning, mens andre nye spillere har knækket halsen og trukket sig fra markedet.

Da Rasmus Kjeldahl kom til i 2013, var man for afhængig af få, store indtægtskilder. Offentlige tilskud udgjorde i omegnen af en tredjedel af omsætningen, og samtidig havde man for få samarbejder med Fondsdanmark.

"Trygfonden var helt afgørende for Børns Vilkår dengang. Og det var vi naturligvis glade for, men vi kunne også se, at vi var nødt til at få et bredere indtægtsgrundlag. Jeg er mere tilhænger af mange bække små frem for en stor å," siger Rasmus Kjeldahl.

Øget synlighed
Samtidig har organisationen arbejdet for at øge danskernes kendskab ved blandt andet at markere sig tydeligere i den offentlige debat.

"Tidligere var vi jo ikke så stor en organisation, så vi har virkelig arbejdet intenst med vores synlighed på en række platforme," siger Rasmus Kjeldahl.

Han vurderer, det er én af årsagerne til, at investeringerne i private indsamlinger har båret frugt og er resulteret i en massiv vækst i støtten fra danskerne.

"I 2013 havde vi vel reelt cirka 5000 private støtter. Nu har vi over 40.000. Det har flerdoblet de ikke øremærkede midler og lagt en solid bund under den daglige drift," siger Rasmus Kjeldahl.

"Da jeg kom til, havde vi vel frie midler for to millioner kroner. Og det tal er i hvert fald 20-doblet nu," siger Rasmus Kjeldahl.

I dag udgør offentlige midler blot en sjettedel af organisationens budget. Samtidig er fonds-porteføljen udvidet. Man har eksempelvis etableret et tæt parløb med Egmont Fonden, hvor man sammen blandt andet bekæmper udsatte børns skolefravær.

"Vi har haft fokus på at lave nogle langsigtede partnerskaber sammen med nogle fonde. Og min oplevelse har været, at fondene de senere år har haft øget fokus på at støtte børn og socialområdet. Så det afgørende har været at finde fonde, der vil det samme, som vi vil. Og det er lykkedes med blandt andet Egmont Fonden, siger Rasmus Kjeldahl.

Samtidig kan han også mærke, at organisationen har bevæget sig op i en anden vægtklasse. Fondene stiller større krav end nogensinde.

"Vi skal stå lige så tidligt op i dag for ikke at sige tidligere for at leve op til de stadigt mere professionelle krav, som fondene har til os. Efterhånden som vi får flere specialiter og generelt bliver skarpere, vokser forventningerne til vores teori, dokumentation, evidens og kommunikation. Det er efterhånden en ret kompleks proces at styre sådan nogle projekter," siger Rasmus Kjeldahl.

Vil fortsætte vækst
Udviklingen får dog ikke Børns Vilkår til at søge mod konsolidering trods flere års voldsom fremgang. Man jagter stadig nye partnerskaber og flere økonomiske muskler.

"Vi har et formål om at stoppe svigt af børn, så vækst er nærmest en forpligtelse for os, fordi det er gennem væksten, at du får flere kræfter. Det ville nærmest være en skændsel, hvis vi var tilfredse med vores aktivitetsniveau, når vi ikke har opfyldt vores formål, og der stadig er alt for mange børn, der bliver svigtet," siger Rasmus Kjeldahl.

"Men det er klart, at det interessante er jo ikke vækst i sig selv. Det, jeg er optaget af i vores regnskaber, er selvfølgelig den del af omsætningen, som går til at hjælpe børn," fortsætter han.

Og der er man stadig et stykke fra målet. Flere rapporter har vist, at udsatte børn har lidt under corona-nedlukningen, og Børns Vilkår har længe oplevet et stort tryk på organisationens børnetelefon.

"Selvom vi løbende har tilført flere ressourcer til vores børnetelefon og har et mål om at have 24 timers åbningstid, så er der stadig tidspunkter, hvor børnene ikke kan komme igennem. Og så kan man godt tænke, at man gerne vil sætte gang i nye spændende projekter, og det gør vi også. Men det vigtigste er, at vi holder ploven i furerne og siger til hinanden; vi skal kunne svare på flere opkald," siger Rasmus Kjeldahl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00