Debat

Organisationer: Lovgivningen spænder ben for voldsudsatte børns mulighed for at få hjælp

Hvis vi vil forebygge vold, skal der fokus på de voldsudsatte børn. Lovgivningen spænder lige nu ben for børns mulighed for at søge hjælp. Det skal den nye politiske handlingsplan mod vold i Danmark rette op på, skriver 16 NGO'er og fagforeninger i et fælles opråb.

Et samlet fokus på børn, unge og forældre er nødvendigt for at skabe holdbare løsninger, skriver 15 organisationer.
Et samlet fokus på børn, unge og forældre er nødvendigt for at skabe holdbare løsninger, skriver 15 organisationer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Initiativerne til den politiske handlingsplan mod vold i Danmark er på vej. Det er vigtige skridt, fordi handlingsplanen sætter retningen for de kommende års arbejde med at bekæmpe vold i nære relationer.

Skeler man til ligestillingsministerens udmelding, har arbejdet fokus på at stoppe partnervold, partnerdrab og behandling af voldsudøverne. Et fokus vi er enige i – men hvorfor er børn og unge ikke en del af ministerens fokus?

Debatindlæggets forfattere
  • Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl
  • Konstitueret direktør i Lev Uden Vold, Louise Glerup Aner
  • Direktør i Dialog mod Vold, Jesper Rønn-Simonsen
  • Direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen
  • Direktør for Mandecentret, Jacob Engmose
  • Direktør i Danner, Mette Marie Yde
  • Formand i BUPL, Elisa Rimpler
  • Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke
  • Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum
  • Leder af Joannahuset, Jette Wilhemsen
  • Generalsekretær i BRYD TAVSHEDEN, Isabella Wedendahl
  • Fungerende formand i Dansk Psykologforening, Dea Seidenfaden
  • Formand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen
  • Generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl
  • Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen
  • Leder af analyse og udvikling ved LOKK, Eva Bertelsen

"I skænderier får jeg altid skylden. Nogle gange slår mine forældre mig når det sker. De siger altid, at det er min skyld, at vi kommer op i skænderier," fortæller en 10-årig dreng til BørneTelefonen.

Vi ved fra undersøgelser, at der er sammenhæng mellem at opleve vold i barndommen og selv blive udsat for eller udøve vold i voksenlivet. Dialog Mod Vold har behandlingsforløb for voldsudøvere, hvor 71 procent i behandlingen er vokset op i hjem med vold.

Det understreger, at vi skal sætte ind allerede i barndommen og ikke først, når volden er en del af voksenlivet.

Noget er tydeligvis slået fejl

Samtidig viser nye tal fra Børns Vilkår, at knap hver femte elev i ottende klasse en eller flere gange har været udsat for fysisk vold fra deres forældre inden for det seneste år. Og næsten hver fjerde elev har været udsat for psykisk vold derhjemme.

Det er mange børn, der potentielt kan tage volden med i voksenlivet. Det er især mange, når vi ser det i lyset af, at psykisk vold har været strafbart i over to år, mens revselsesretten blev afskaffet for 25 år siden.

Det vil være uholdbart, hvis den kommende handlingsplan mod vold i Danmark udelukkende fokuserer på voksne

Noget er tydeligvis slået fejl, når alt for mange børn og unge i Danmark stadig er udsat for vold. Endnu mere kan potentielt gå galt, hvis den kommende handlingsplan mod vold i Danmark ikke rummer de alt for mange børn og unge, der oplever volden.

Hvis målet er at mindske og helt stoppe partnervold og partnerdrab, skal der gribes ind tidligt, når der er vold i familien. Vi skal tage fat, hvor volden stammer fra, så hjælpen kommer, før volden eskalerer og gror fast som reaktionsmønster.

Lovgivningen spænder ben for børnene

Vi foreslår derfor, at handlingsplanen ikke kun har voksne i fokus, men hele familien. Handlingsplanen bør blandt andet arbejde for, at alle børn og unge, der har været vidne til eller udsat for vold i hjemmet får tilbudt hjælp til at bearbejde oplevelserne med volden. Det samme gælder behandling til forældre, der udøver volden.

Vi anbefaler også, at man styrker den brede forebyggelse af vold, så skolelærere, pædagoger og andre voksne i børn og unges liv kan spotte og reagere på volden. For selvom en del børn og unge ved, at voksne ikke må slå, er det langtfra alle, der tør råbe om hjælp.

"Første gang hun (red. mor) slog, gav hun mig hul i hovedet og hul på mit skinneben, og da jeg skulle sove var min pude dækket med blod, så vi tog på hospitalet og de spurgte mig hvad der var sket, og jeg var nød til at lyve og sige at jeg faldt, for ellers ville hun slå mig igen," skriver en 14-årig pige til BørneTelefonen.

Børnenes frygt, skam og loyalitet over for forældrene kan stå i vejen for, at børnene søger hjælp til at komme væk fra volden. Men det kan også være lovgivningens manglende fokus på børns rettigheder, der spænder ben for, at børnene overhovedet har mulighed for at søge hjælpen.

Samlet fokus på børn og voksne

Lige nu er lovgivningen sådan, at hvis et barn under 15 år oplever vold i hjemmet og ønsker støtte og hjælp, så skal de have samtykke til det fra forældremyndighedsindehaveren. Også selvom det er den med forældremyndigheden, der udøver volden.

Men hjælpen kan også slå fejl, selv når myndighederne har fået nys om volden. Seneste årsstatistik om de danske børnehuse viser, at selvom mistanken om vold er til stede, så er det langt fra alle børn, der får lavet en retsmedicinsk undersøgelse. Det taler for, at de retsmedicinske undersøgelser bør være obligatoriske, når der er mistanke om vold.

Det er tydeligt for os, at for meget halter, når det handler om vold i nære relationer. Det vil derfor være uholdbart, hvis den kommende handlingsplan mod vold i Danmark udelukkende fokuserer på voksne. Et samlet fokus på børn, unge og forældre er nødvendigt for at skabe holdbare løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00