Overblik: Forstå regeringens nye kontanthjælpsloft

SOCIAL: Torsdag forventes Folketinget at vedtage regeringens omdiskuterede kontanthjælpsloft. Læs her, hvad debatten går ud på.

Placeholder image
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (i midten) ved præsentationen af aftalen om kontanthjælpsloftet. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Torsdag vedtager blå blok sandsynligvis et nyt kontanthjælpsloft.

Men det nye loft er ikke gået ubemærket hen. Det er blevet skældt ud for at ramme handicappede urimeligt, hvilket har medført to justeringer til det oprindelige forslag. Men trods ændringerne, så er oppositionen stadig ikke tilfredse. 

Få et overblik over regeringens såkaldte 'moderne kontanthjælpsloft' her.

1. Hvad er det 'moderne kontanthjælpsloft'?
2. oktober præsenterede regeringen sit udspil til et nyt og moderne kontanthjælpsloft under overskriften: 'Det skal bedre kunne betale sig at arbejde'. Dermed fulgte regeringen op på en af sine mærkesager fra valgkampen.

Ønsket fra regeringens side med kontanthjælpsloftet er at øge kontanthjælpsmodtagernes økonomiske incitament til at finde et arbejde og komme væk fra den offentlige forsørgelse.

18. november landede regeringen en endelig aftale om et nyt kontanthjælpsloft sammen med de øvrige partier i blå blok.

2. Hvad betyder det nye loft?
Det nye kontanthjælpsloft reducerer ikke selve kontanthjælpssatsen. Men det betyder, at man indfører et loft for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager maksimalt kan opnå i støtte fra det offentlige.

Det vil sige, at man eksempelvis kan risikere at få mindre i boligstøtte, hvis det samlede beløb på ens offentlige forsørgelse løber op og rammer loftet.

I aftalen står, at "ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke.”

Se i tabellen, hvordan loftet ser ud for de forskellige grupper.

  Nyt loft Kontanthjælpssats for voksne
Enlige uden børn 13.121 10.849
Enlige forsøgere med et barn 15.031 14.416
Enlige forsøgere med to børn eller flere 15.385 14.416
Samlevende og gifte uden børn 10.849 10.849
Samlevende og gifte med et barn 14.416 14.416
Samlevende og gifte med to børn eller flere 14.416 14.416

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Anm: For modtagere af de lavere ydelser er der beregnet teknisk korrigerede lofter, så modtagere af ydelser på forskellige niveauer så vidt muligt sidestilles.

3. Hvad med 225-timers-reglen, hvad går den ud på?
Ud over at lave et loft vil regeringen også genindføre 225-timers-reglen. Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagerne skal dokumentere, at de står rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde mindst 225 timer om året. Det svarer til omkring seks uger.

Tidligere gjaldt reglen kun for ægtepar på kontanthjælp. Men den skal nu udvides til at omfatte alle, undtagen de kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne vurderer, ikke er i stand til at arbejde på nuværende tidspunkt.

For et ægtepar, hvor en eller begge ikke lever op til reglen, er konsekvensen, at de bliver fratrukket kontanthjælpsydelsen for en person.

For ugifte personer på kontanthjælp bliver støtten reduceret med 1000 kroner, såfremt de ikke lever op til kravet.

4. Er det en gevinst eller et økonomisk dunk i hovedet?
Den nye økonomiske forskel på, hvor meget en kontanthjælpsmodtager modtager i samlet offentlig forsørgelse nu og efter loftet, bliver omtalt forskelligt, alt efter hvilken blok i Folketinget man spørger.

Regeringen betegner forskellen som den økonomiske gevinst, som kontanthjælpsmodtagerne kan se frem til ved at tage et arbejde.

Oppositionen mener derimod, at forskellen er et udtryk for, hvor meget fattigere en kontanthjælpsmodtager bliver efter loftets indførsel.

Rådet for Socialt Udsatte og Socialrågiverforeningen giver også i sine høringssvar udtryk for, at loftet vil være lig med mere fattigdom, og det kan have den konsekvens, at den berørte gruppe rykker endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

For enlige vil det nye loft betyde en forskel på 2.500-3.800 kroner om måneden afhængig af antallet af børn.

Ægtepar vil opleve en forskel på 1.500-2.300 kroner om måneden afhængig af antal børn.

Hos samlevende vil forskellen være 500-1.600 kroner afhængig af antal børn.

5. Hvad med de handicappede?
Siden regeringen og støttepartierne præsenterede deres aftale, er forslaget blevet mødt med en del kritik. Særligt blev der peget på, at handicappede vil blive ramt urimeligt af det nye kontanthjælpsloft.

Det drejer sig blandt andet om handicappede, der bor i handicapboliger med en dyr husleje.

Derudover mener de handicappede, at de kan få problemer med at opfylde 225-timers-reglen på trods af, at de gerne vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men at deres handicap betyder, at de bliver sorteret fra.

6. Hvilken rolle spiller Dansk Folkeparti?
Kritikken fra de handicappede har betydet, at Dansk Folkeparti har presset regeringen til at tilføje justeringer til den ellers færdige aftale, så enkelte grupper kan blive undtaget for kontanthjælpsloftet.

7. Hvem er undtaget?
Efter to justeringer er to grupper handicappede blevet undtaget fra loftet. Den ene gruppe er handicappede, der bor i en særlig handicapbolig, som de har fået henvist af kommunen. Den anden gruppe er handicappede, der også bor i handicapbolig, men som de selv har fundet.

8. Hvorfor skælder oppositionen stadig ud?
Oppositionen er stadig utilfreds med, at handicappede bliver ramt af 225-timers-reglen.

Derudover mener partierne i rød blok, at kontanthjælpsloftet vil ramme børnefamilier hårdt og kan betyde, at flere arbejdsløse ender på gaden, fordi de ikke har råd til huslejen, når der er så få billige lejeboliger.

Også KL og en lang række sociale organisationer, som Rådet for Socialt Udsatte og Socialrådgiverforeningen, peger i sine høringssvar på, at loftet kan have den konsekvens, at flere bliver sat ud af deres hjem.

9. Hvad vil oppositionen i stedet?
De røde partier har stillet en lang række ændringsforslag til regeringens lovforslag. Blandt andet mener Socialdemokraterne, at handicappede bør undtages fra 225-timers-reglen, da den gruppe i forvejen har svært ved at finde et arbejde. Især raser partiet over, at gifte handicappede mister en halv indtægt, hvis de ikke kan leve op til reglen.

10. Hvornår træder det hele i kraft?
Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft per 1. april 2016 med virkning seks måneder senere for både eksisterende og nye kontanthjælpsmodtagere.

11. Hvad får statskassen ud af det?
Regeringen vurderer, at det nye forslag på sigt vil styrke de offentlige finanser med 530 millioner om året og øge beskæftigelsen med 700 fuldtidsstillinger.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser