På Læsø betaler borgerne tre gange så meget i kirkeskat som i Gentofte
Det er vidt forskelligt, hvad danskerne betaler i kirkeskat, alt efter hvilken kommune man bor i. "Det kan blive til en del penge over en årrække, når der er så store forskelle," siger forbrugerøkonom.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistNår danskerne kigger på deres lønseddel, er det vidt forskelligt, hvad der står ud for kirkeskatten.
I visse kommuner i landdistrikterne betaler borgerne omtrent tre gange mere i kirkeskat end indbyggerne i landets større byer.
På Læsø skal man eksempelvis som medlem af folkekirken betale 1,3 procent af sin indkomst i kirkeskat, mens man som borger i Gentofte kan nøjes med 0,4 procent.
Det skyldes i høj grad, at Gentoftes indbyggere i gennemsnit er de rigeste i Danmark, og derfor kan de lokale kirkekasser nøjes med en mindre procentandel.
"Der bor mange i Gentofte, som tjener mange penge. Så når vores procent er 0,4, får vi mange flere penge ind, end hvis den var på 0,4 i eksempelvis Brønderslev," forklarer Yvonne Alstrup, provst i Gentofte.
En Gentofte-borger, som har en gennemsnitsårsløn på lidt over en halv million kroner, betaler lidt over 2.000 kroner om året i kirkeskat, mens tallet for en borger på Læsø er næsten 7.000 kroner.
En borger med en gennemsnitsårsløn betaler til sammenligning årligt i omegnen af 4.500 kroner i kirkeskat, mens en gennemsnitlig direktør må slippe cirka 11.500 kroner.
De store forskelle på landsplan har en betydning for privatøkonomien, fortæller forbrugerøkonom ved Nordea, Ida Moesby.
"Det er interessant, at der er så store forskelle, for alt andet lige betyder det noget for ens privatøkonomi, hvor meget skat man betaler. Det kan blive til en del penge over en årrække, når der er så store forskelle," siger hun.