Paula Larrain: Neutrale journalister hjælper ekstremister til magt

KOMMENTAR: Man kan godt være så neutral, at man i virkeligheden vælger side. Sådan går det, når man giver alle synspunkter lige gyldighed uden at spørge ud fra det fælles værdigrundlag, som vores demokrati bygger på, skriver Paula Larrain.

Hvad er forskellen på en mikrofon og en journalist?

Mikrofonen har ingen holdninger, den har ikke gået i skole, den har intet kendskab til demokrati, og den har ikke engang et værdigrundlag. Den er et teknisk apparat, der faciliterer en viderebringelse af alle synspunkter, helt uden at blande sig eller dømme. Den faciliterer.

En journalist? Ja, spørger man nuværende tv-chefer, er en journalist nogenlunde det samme: En, der faciliterer alle synspunkter, spørger ind, faciliterer, men ikke dømmer.

Flere hævder på sociale medier på baggrund af sagen om SVT's afstandstagen fra en politikers udtalelse, at journalister skal være 100 procent neutrale for at kunne virke i deres fag. De skal med andre ord gøre det samme som en mikrofon. Eller rettere, de skal holde mikrofonen eller opstille det stativ, mikrofonen står på og herfra ”lave historier”.

I en verden, hvor fakta efterhånden er helt lige meget – det er følelserne, der gælder, nationalfølelsen, retsfølelsen, hyggen og frygten – handler det mest om at skabe effekt og handle. Ikke om at informere.

Men hvad sker der, når man bare afdækker, viderebringer, uden at redigere eller perspektivere? Man får en verden, hvor den, der føler mest og råber højest, bestemmer tonen.

Det er her, Danmark er på vej hen, og det er min faglige påstand, at dansk journalistik bærer en del af ansvaret herfor. Fordi man er hoppet med på den med, at journalister skal være 100 procent neutrale.

Det skal journalister ikke. Vi bliver uddannet til at være tilstræbt objektive. Det er noget ganske andet. Det handler om at være fair over for alle ligestillede kilder i hver sine klart optegnede kategorier og sætte informationer ind i en større sammenhæng – altså perspektivere. Neutralitet er ikke det samme som objektivitet.

Objektivitet er heller ikke det samme, som at man ikke har et værdigrundlag. Og her taler jeg ikke om, at journalister skal bringe deres eget moralske kompas i spil, hver gang de interviewer. Journalister skal til gengæld have vores allesammens værdigrundlag med, nemlig demokratiet.

Vores demokrati er ikke neutralt og har aldrig været det. Vores forfædre har kæmpet sig til nogle rettigheder, der bestemt ikke var almindelige for 200 år siden, og kampen for at beholde disse rettigheder foregår endnu. Ikke bare i fjerne egne, hvor krige startes efter krav om demokrati (Syrien), men også hos os selv.

I disse år er det selve grundlaget for demokratiet i Europa, der er i fare, måske fordi vi har taget det for givet for længe. Det er derfor ikke en dagsorden, som man bare kan overlade til dem, der råber højest. Journalister har ikke bare et ansvar for at perspektivere i henhold til virkeligheden, men en pligt til at virke på det demokratiske grundlag, der understøtter ikke bare ytringsfriheden, men også frihed til at tage del i et samfund på lige fod, til at forsamle sig, til at tænke anderledes, kort sagt til at være en minoritet, uanset hvilken. Det, der står i vores grundlov er vores grundlag, og det er ikke neutralt.

Så, hvad er forskellen på en mikrofon og en journalist? En journalist er en, der gennem sit håndværk oplyser befolkning på basis af tilstræbt objektivitet, der hviler på et fælles værdigrundlag, som vi kalder demokrati. Eller mere specifikt, det liberale demokrati.

Det illiberale demokrati ser i disse år dagens lys i Østeuropa. Her er man ved at nå frem til et grundlag, der ikke som vores anser alle mennesker som født ligeværdige. Det nationale ligger over liberale grundsynspunkter. Nationen overtrumfer demokratiet, som vi kender det, og kun flertallets ret, flertallets ideer og flertallets følelser får lov at være frie. Ikke det enkelte menneske.

Skal vi også den vej, eller skal journalister kunne sige fra i tide og udfordre selv de værste synspunkter i, hvad end form mediet selv vurderer er rigtigst? Eller skal journalister være mikrofoner og helt neutralt sidestille alting som lige godt? Ligegyldigt?

Det betyder ikke, at man skal holde op med at debattere alt det svære, fra menneskerettigheder over abortrettigheder til aktiv dødshjælp. Det betyder blot, at man abonnerer på et helt grundlæggende menneskesyn, som er, at alle er født ligeværdige uanset herkomst. Det mener racister ikke, at vi er. Skal journalister så stadig behandle racister som alle andre? Bare et synspunkt ud af mange?

Jeg indrømmer, at det er svært at virke sådan, som en journalist, der tager aktivt stilling for demokratiet. Dansk presse er lige nu fanget af økonomiske udfordringer og overlever derfor i endnu højere grad på at vække opsigt. Og public service-medier bliver presset politisk af netop de politikere, der ønsker journalister neutraliseret. Så man netop kan gå ind og få det vedtagne værdigrundlag til at vakle ved at råbe højere og højere.

Neutrale journalister hjælper til med den proces.

I min optik virker ansvarlige journalister bedst ved at droppe neutralitet og sortere, redigere og perspektivere. Fair og ordentligt – ikke for at vække opsigt, men for at oplyse, vidt og bredt. Ved først og fremmet at tage stilling til demokratiets grundprincipper.

Journalister tager i øvrigt hele tiden stilling til, hvad der er rigtigt og forkert. Som da Simon Andersen fra Radio24syv afslørede en DR-journalist i at samarbejde med Justitsministeriet om en solohistorie, hvor en modpart først meget sent fik lov til at være med. Her var journalistikken meget klar: Den slags er forkert, fordi journalistikken ikke skal være i lommen på politikerne. Radio24syv tog stilling og behandlede historien objektivt og fair. Men netop ikke værdineutralt.

-------

Paula Larrain er uddannet journalist og er blandt andet tidligere jourhavende på Berlingskes udlandsredaktion, diplomatisk korrespondent med sikkerhedspolitik som speciale og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun er i dag selvstændig ordstyrer, foredragsholder, klummeskribent og radiovært på P1. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Jens Chr. Grøndahl: Svensk digter drømmer om dansk undergang, mens Folkhemmet slår revner Jens Chr. Grøndahl: Svensk digter drømmer om dansk undergang, mens Folkhemmet slår revner Næste artikel Christian E. Skov: Er Sveriges borgerlige tvunget til at danse de forbudte trin? Christian E. Skov: Er Sveriges borgerlige tvunget til at danse de forbudte trin?
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Nå!

    Nå!

  • Anmeld

    Christian X

    Naivt og enfoldigt

    Journalister, der forveksler deres rolle med at være dommer eller prædikant for et system, magthavere eller en "moraliserende elite", burde ikke have adgang til offentlige medier med tilskud fra den magtklasse de forfægter. Det er jo en vej, der ender med at føre til Nordkoreanske tilstande.

    Som Churchill sagde: dem der påberåber sig at være antifascister, bliver fremtidens fascister.
    Det er jo netop det al religiøs lære ender med.



  • Anmeld

    Henning Hansen · Flymekaniker

    Manipulerende vrøvl

    Hele indlægget er en gang manipulerende vrøvl, al den stund at danske journalister er røde, og fortier, fordrejer og manipulerer med nyheder, så tilstandene passer i deres politiske korrekte verdendsbillede.

  • Anmeld

    Steen Kolstrup. · pensoonis.

    Skræmmende rigtigt.

    Anerkendelse og respekt omkring demokratiet! Det forpligter!

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Hennig Hansen - noget besynderlig påstand

    Jeg undrer mig over du skriver at danske journalister er røde og fordrejer og manipulerede med kendsgerninger
    Langt den overvejende del af medierne er borgerlige og jeg tror næppe de fremmer socialistiske tanker.
    Når du påstår det må du være i stand til at dokumentere eller påvise eksemplet på det er således.
    Et fod råd at det er altid en god at forhold sig kritiske til hvad bl.a. medierne skriver for alle har et formål at påvirke dem, der læser en avis eller se en nydhedsprrogram eller debatprogram eller hører radio.

  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Bare et eksempel fra den skinbarlige virkelighed...

    Når en fra et parti siger: Spanierne bør da skyde efter både med flygtninge, ikke bare som et varselsskud, men skyde for at sænke båden. Når samme så siger: Om 50 år vil I takke os for at have sagt det.

    Så er det at journalister, bare skal holde mikrofonen hen til vedkommende, og ikke hverken kommentere, spørge ind til, endsige forholde sig det sagte.

    Dette er der nogen i Danmark, der mener er DR’s, Jyllands Postens, radio 24/7’s (m.fl.) opgave, disse mener ligeledes at den slags udtalelser skal flyde ufiltreret ud.

    Disse nogen har nu fået magten i Danmark, men de er stadig ømtålelige ofre for røde lejesvende, som ifølge deres verdenssyn fylder nyhedsscenen. De vil altid synes de er ofre, og vil til stadighed bruge deres magt, den magt de ikke mener at have, til at nedskære, lukke, flytte eller på anden måde forhindre kommentarer, der ikke er uoverensstemmelse med deres verdenssyn.

    Og dette verdenssyn ser de gerne overført til Sverige, som er deres største fjendebillede, med mindre de bliver ligesom os.

    Forstå det, hvem der kan.

  • Anmeld

    Michael Thestrup · Cand. Merc.

    Meningsaktivisme

    Med sin opfordring til at journalister skal være aktive smagsdommere leverer Paula Larrain det perfekte argument for, at journalister bør udvælges politisk (ligesom lægdommere) så deres grundholdninger afspejler befolkningens sindelag. I dag er det sådan, at omtrent 80 pct. af alle journalister stemmer på rød blok, hvilket truer demokratiets fundament. Samtidig er det blå Danmark tvunget til at betale for Danmarks Radios røde lejesvende, hvilket gør det svært for blå medier at hænge sammen økonomisk.
    Man må håbe, at Larrain er håbløst naiv, for alternativet er et bevidst forsøg på at meningstyrannisere befolkningen til at stemme og tænke rødt.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Kritisk journalistik

    Ja, journalister skal virke på demokratiets grundlag og være så objektive som muligt. Samtidig skal de være kritiske. Og det er ikke nogen skade til, hvis de også er velinformerede. De skal f.eks, afstå fra at betegne kritikere af den muslimske indvandring som "racister". Kritisk journalistik er ikke-eksisterende i Danmark, når det gælder EU, ligeledes når det handler om boligspekulationen, den langt lettere vej til rigdom end arbejde.

  • Anmeld

    Bent Gehlsen

    Meget klogere.

    Som sædvanligt bliver meget klog af at læse kommentarerne. Som jeg forstår skal journalister kristiske når de omtaler andre meninger og videregive mine holdninger ukritisk.
    Et glimrende indlæg fra Paula Larrain.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Michael Gertensen noget mærkeligt udsagn

    De såkaldte rødelejesvend er åbenbart fraværende når det gælder dagen i DR 2 og Deadline DR 2 presselogen News og News og x - news
    Det er god taktik af borgerlige at påstå noget der ikke er belæg for, og man kan gøre det uden at dokumenter sine påstande.

  • Anmeld

    Christian X

    Til de blåøjede medløbere


    Når man kender Paulas glødende mærkesag og SVTs nylige skandale med at tage afstand fra lederen af SDs udtalelser, burde enhver med normal IQ kunne se den slet skjulte dagsorden i hendes indlæg.

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/80-procent-af-danske-journalister-stemmer-paa-r-s-sf-og-oe
    Paula er en af de få, der på papiret ikke er rød - det siger ikke så lidt.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Statsministeren generaliserede også.

    I samme udsendelse gjorde statsministeren sig bemærket ved at udbasunere, at Sverigedemokraterne har sit udspring i nazisme. Det er også generaliserende og selvom det er rigtigt for nogle personers vedkommende gælder det jo af gode grunde ikke alle al den stund at Sverigedemokraterne ikke tolererer racisme o.l.

    Hvor er den journalistiske kritik overfor dette?

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    ..Og medløbere og 5' kolonne hjælper fjenden,

    mens de feder sig som værnemagere og købte slikkere..
    mvh

  • Anmeld

    S.Andersen

    Hvorfor?

    Hvad er der nu galt med hygge, national og retsfølelse?
    Kan vi ikke få lov til at beholde det, eller skal det også fjernes for at glæde underlige kulturer og trosretninger?
    Store dele af europa siger fra , kraftige for hver dag der går. Vores frihed skal ikke undergraves af journalister der ikke tør eller vil erkende demokratiets ret til at sætte spørgsmålstegn ved fordelene ved at tillade religiøs overtagelse af et land!

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Nej, det er Paula Larrain`s fordomme der er til fare for demokratiet

    Nej, neutralitet er ikke det samme som objektivitet. Naturligvis ikke, men "Public Service" indeholder en oplysningsforpligtigelse der ikke levner plads til journalistens egen subjektive holdning.

    Men ingen journalistik kan være hverken neutral eller objektiv, alene af den grund, at journalisten har initiativretten, og med sine spørgsmål jo kan lede svarene i én retning. Og med sine valg af emner ligeledes kan styre meningsdannelsen.

    Paula Larrain`s udlægning af journalistens forpligtigelse smager ubehageligt at meningsdiktatur og censur. Og hendes påstand om at "demokratiet er i fare" er jo noget sludder. Hun sætter et ubehageligt lighedstegn imellem egne værdipolitiske holdninger og demokrati - og maner så, at mennesker der har andre værdipolitiske holdninger, og stemmer efter dem, ikke er demokratiske.

    Og det er noget af det mest modbydelige argument vi overhovedet hører for tiden. Respekten for andres meninger er selve forudsætningen for demokratiet, og her svigter Paula Larrain og hendes klarkører fuldstændigt. Så det er hende og dem der er til fare for demokratiet.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Medløberjournalistik

    Igen en præcis kommentar fra Larrain. Tak.
    Danske medier flyder over med medløberjournalistik. Der gives ikke magthaverne det modspil de skal have. Alt for ofte stryges de med hårene, fordi nogle/en del journalister ikke vil være "kontrær" og ikke miste adgangen til at kunne interviewe den pågældende politiker.
    MEdvirkende til elendighederne er også de mange spindoktorer, der sorterer det fra, de ikke synes deres minister skal ulejliges med. OG som også sorterer journalister fra, der stiller for mange nærgående spørgsmål.
    Spindoktorerne er noget fanden har skabt, og de er om nogen til fare for den åbne, frie politiske debat.
    Der er talrige eksempler på medløberjournalistik. Dansk Frikadelleparti ville aldrig være blevet så store, hvis ikke de havde fået velvillig bistand i partiets barnedom af flere medier, hvor EkstraBladet i 90'erne var værst.
    Her gav Tidehvervs-chefredaktør Sven Ove Gade således adgang for Tidehvervspræst Søren Krarup til at skrive ca. 100 kronikker om "de fremmede", der truede den stakkels udsatte danskhed. Ingen enkeltperson har tidligere kunnet få så megen spalteplads til sine (obskure og reaktionære) synspunkter som det blev Krarup til del.
    Heller ikke DR har holdt sig tilbage. Et eksempel herpå var den ellers redelige Kurt Strand, der for en halv snes år siden interviewede Pia Kjærsgård. Hun afviste således, at DF havde stemt for Løkke-regeringens skattelettelser. Det ville Strand gerne have modgået, for han vidste bedre, men i sin øresnegl fik han at vide, at han skulle lade være med at bore i Kjærsgårds åbenlyse løgn.
    Og så fremdeles....
    Det er ikke i United Bluff, at medierne har skabt et uhyre - vi kan også godt herhjemme.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    DR´s utålelige aggressive journalister

    Alt kan naturligvis opleves forskelligt, vi har jo hver vore egne filtre. Men det burde jo være klart for enhver der gider høre efter i DR-TV, at deres nyhedsjournalister er utåleligt aggressive imod enhver politiker eller embedsperson de har i studiet.

    Og denne utålelige aggressivitet ødelægger vores mulighed for at få ordentlig besked, forhindrer os i at høre hvad politikere egentligt vil og mener, hvorimod vi ikke et øjeblik er i tvivl om hvad journalisten mener.

    Ingen nævnt, ingen glemt, og der er da meget enkelte undtagelser, heldigvis, og nu da Tine Gøtzsche er holdt op, er én af de værste heldigvis forsvundet.

    Det er en journalistisk opgave at være kundernes repræsentant, og sikre at vi får så meget af vide om f.eks. politikeres holdninger, og hører det fra deres egen mund. Kun sådan får vi et godt grundlag for at træffe et valg på valgdagen.

  • Anmeld

    Johanna Haas · Cand mag

    Fint indspark i samfunds- og mediedebatten.

    Tak til Paula Lorrain for et fint indspark i samfunds- og mediedebatten! Måtte det blive læst og alvoren forstået blandt journalister og deres chefer.
    Måske bør det tilføjes at den tilsyneladende manglende bevidsthed om samfundets bærende demokratiske grundprincipper desværre ikke er forbeholdt journalister på job, men går igen hos flertallet af.de folkevalgte på Christiansborg, der efter alt at dømme foretrækker at videregive deres spindoktorers eller "særlige rådgiveres" reduktionistiske og manipulerende sætninger frem for at fremkomme med komplekse og efter bedste overbevisning sandfærdige ytringer om et givent samfundsanliggende.
    I et demokratisk (medie)samfund burde det være en del af politikerrollen at bedrive folkeoplysning frem for at misinformere og vildlede befolningen i en evig jagt på mediesponering og stemmer...