Kommentar af 
Pelle Dragsted

Pelle Dragsted: Biden skal stille sig på almindelige menneskers side mod eliten. Ellers får vi en ny Trump om fire år

KOMMENTAR: Det er ikke bare en følelse, men helt reelt, når et flertal af amerikanerne føler sig svigtet af den politiske elite. Det må Joe Biden erkende, hvis han vil undgå at blive væltet af pinden om fire år.

Joe Biden fejrer sejren natten til søndag 8. november dansk tid.
Joe Biden fejrer sejren natten til søndag 8. november dansk tid.Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tillykke til Præsident Biden. Tillykke til USA. Tillykke til verden.

Det er et vigtigt resultat – og en kæmpe lettelse, at vi ikke skal have fire år mere med Trump. Verden er blevet mindre usikker. Den autoritære politiske strømning, som har bredt sig i verden over de seneste år, har fået et vigtigt tilbageslag. Og USA træder nu igen ind i Paris-aftalen. Det er vigtigt. Det er godt. 

Når det er sagt, er der også grund til både bekymring og eftertanke. 

Bekymring fordi meget tyder på et republikansk flertal i Senatet, som vil gøre det mere end svært for Biden at gennemføre en række af de løfter, han er gået til valg på. Ikke mindst den omfattende grønne investeringsplan, en forøgelse af mindstelønnen og en forbedring af sundhedsplejen. Og også bekymring fordi Biden er en establishment-kandidat, der historisk absolut ikke har stået for en særlig progressiv politik – hverken hjemme eller ude.

Fakta
Pelle Dragsted (født 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Eftertanke fordi Trump opnåede et så godt resultat, på trods af corona-epidemien og en dyb økonomisk krise. Der er ret sandsynligt, at han uden coronakrisen ville have fået fire år mere i Det Hvide Hus.

Der er ikke en enkel faktor, der kan forklare fænomenet Trump. Men der er næppe nogen tvivl om, at en dyb mistillid mod det etablerede system og det gamle politiske establishment er en vigtig drivkraft bag Trump og andre højrepopulister.

Hvis demokraterne skal vinde vælgerne tilbage fra højrepopulisterne, så er det ikke gennem en tilbagevenden til den nyliberale status quo, som skabte grobunden for højrepopulismen.

Pelle Dragsted

Og at den mistillid i høj grad skyldes, at flertallet af amerikanerne på trods af en stigende velstand ikke har oplevet fremskridt i deres tilværelse. Fordi hele velstanden i de seneste mange år er gået til en lille overklasse, mens amerikanske lønmodtageres løn ikke er vokset i 35 år. En udvikling, der er fortsat, uanset om det var Demokraterne eller Republikanerne, der havde magten.

Det er ikke bare en følelse, men helt reelt, når et flertal af amerikanerne føler sig svigtet af den politiske elite i begge politiske partier. De ER blevet svigtet.

Trump talte effektfuldt til den frustration og kombinerede det med en klassisk højrepopulistisk scape-goating af minoriteter og modstand mod den kulturelle elites ”politiske korrekthed”.  Og det vil andre, og måske endda dygtigere, højrepopulister også kunne gøre i fremtiden.

Medmindre det demokratiske parti gør noget ved frustrationen. At de viser, at de er en regering for hele befolkningen. Tager lønmodtagernes side mod banker og store selskaber. Genskaber gode og trygge job. Sætter ind mod uligheden. Beskytter lejere mod spekulanter. Sikrer at ingen mennesker dør, fordi de ikke har adgang til sundhedspleje.

Men det forudsætter, at de er parate til at udfordre den økonomiske elite, som de i mange år har været tæt knyttet til. Og det er et stort spørgsmål, om de vil og kan det. Der vil være stærke kræfter imod. Det er de kræfter, der nu allerede er i gang med en fortælling om, at den snævre valgsejr skyldtes, at Biden havde lænet sig for meget til venstre i valgkampen.

Intet kunne være mere forkert. Alle målinger viser, at der i den amerikanske befolkning er solid opbakning til progressive politikforslag. Til en højere mindsteløn. Til en opsplitning af techgiganterne. Til gratis sundhedspleje.

Hvis demokraterne skal vinde vælgerne tilbage fra højrepopulisterne, så er det ikke gennem en tilbagevenden til den nyliberale status quo, som skabte grobunden for højrepopulismen. Så er det gennem en ny politik, der sætter Mainstreet før Wall Street, lejere før udlejere og arbejdere før bosser.

-----

Pelle Dragsted (født 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling, Aarhus Universitet 2016









0:000:00