Kommentar af 
Pelle Dragsted

Pelle Dragsted: Værsgo, Mette Frederiksen. Her er fire forslag, der kan hive en rød valgsejr hjem

Socialdemokratiet satser på, at vælgerne belønner valgperiodens politiske resultater. Men det er en farlig strategi, der i sidste ende kan koste de røde partier valgsejren, skriver Pelle Dragsted (EL).

Der er brug for røde svar på den voksende utryghed. Og det er arbejderpartiernes opgave at give de svar, skriver Pelle Dragsted (EL). Arkivfoto.
Der er brug for røde svar på den voksende utryghed. Og det er arbejderpartiernes opgave at give de svar, skriver Pelle Dragsted (EL). Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Valget er på vej. Og det ser ud til at blive spændende. De seneste målinger viser dødt løb mellem blokkene eller tilmed flertal til højrefløjen, hvis man tæller Lars Løkkes Moderaterne med i den fløj – hvilket nok er klogt at gøre, indtil andet er bevist. 

Valget er langt fra afgjort, men hvis tendensen i målingerne skal vendes, skal der ske noget. Desværre tyder det lige nu på, at den socialdemokratiske ledelse omkring Mette Frederiksen abonnerer på den holdning, at valget skal vindes på denne valgperiodes resultater.

Tankegangen er til at forstå. Socialdemokratiet har sammen med sine støttepartier meget at være stolt over. Først og fremmest en økonomi i topform med historisk lav arbejdsløshed og overskud på statsfinanserne. En kraftpræstation som få troede mulig, da pandemien sendte økonomien i afgrunden for blot 2,5 år siden.

Det er en præstation, som er skabt af en regering og et flertal, der gennem massive hjælpepakker har holdt hånden under både lønmodtagere og erhverv – i strid med økonomisk ortodoksi og højrefløjens advarsler.

Derudover kan der sættes hak ved en gennemført Arne-pension, der nu gør alderdommen bedre for titusinder af danske lønmodtagere, et ret markant økonomisk løft af velfærden og de første vigtige skridt mod minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Derfor forstår jeg godt tilskyndelsen til at tro på, at vælgerne da må belønne de resultater på valgdagen. Den holder bare ikke.

Hvis valget bliver en skønheds- og troværdighedskonkurrence, er der desværre stor risiko for, at det bliver Mette Frederiksen, der trækker det korteste strå

Pelle Dragsted (EL)

Det er altid farligt at tro, at man kan vinde valg på resultater frem for nye politiske visioner og løfter. Det er imidlertid særligt farligt i dette tilfælde, og det er der to årsager til.

For det første har den internationale inflationsbølge også ramt Danmark hårdt. Det betyder, at mange er bekymrede for deres privatøkonomi på grund af stigende udgifter til energi, dagligvarer og bolig. De mennesker kan ikke rigtig bruge fortidens resultater til noget. De har brug for hjælp nu. 

For det andet har minksagen skabt faldende tillid til Mette Frederiksen. Uanset om man mener, at det er retfærdigt eller uretfærdigt, så er det lykkedes højrefløjen at opbygge en fortælling om, at Mette Frederiksen skulle være særligt magtsyg og regeringen mere magtfuldkommen end tidligere regeringer.

I mine øjne er det overvejende bullshit. Alligevel er det efterhånden blevet en sandhed som flere og flere tror på – ikke mindst på grund af en klar højreorienteret bias i det danske medielandskab, hvor eksempelvis Berlingske Media efterhånden har udviklet sig til en slags kampagne-apparat for højrefløjen. 

Hvis valget først og fremmest bliver en skønheds- og troværdighedskonkurrence mellem Mette Frederiksen og den, der måtte ende med at blive højrefløjens statsministerkandidat, så er der desværre stor risiko for, at det bliver Mette Frederiksen, der trækker det korteste strå.

Retfærdigt eller ej, så er summa summarum, at det er en yderst usikker strategi, hvis socialdemokraterne tror, de kan vinde et valg på regeringens resultater eller Mette Frederiksens meritter.

Det, der kan vinde valget, er politik. Politik, der gør en forskel i brede samfundsgruppers liv. Skaber mere tryghed og bedre liv for lønmodtagere, små selvstændige og andre ikke-elitære grupper. Præcis som Arne-pensionen var med til at vinde sidste valg ved at skabe retfærdighed og tryghed for dem, der har været længst på arbejdsmarkedet. 

Læs også

Ligesom med Arne-pensionen er det afgørende, at der er tale om konkrete, materielle forbedringer i menneskers liv. Det som amerikanerne kalder 'bread and butter'-temaer. Og lige så afgørende er det, at politikken er så konkret og så fordelingsmæssigt venstreorienteret, at højrefløjen ikke bare kan kopiere den og sige, at det vil de da også gerne.

Og der er nok at tage fat på. Som sagt vokser utrygheden lige nu blandt mange danskere – lønmodtagere, pensionister og små selvstændige. Der er brug for røde svar på den utryghed. Og det er arbejderpartiernes opgave at give de svar. 

Men at give de svar er også den eneste sikre vej til at vinde et efterårsvalg. Så her kommer fire forslag til dagsordner, der kan vinde valget for socialdemokraterne og venstrefløjen.

1) Inflationshjælp betalt af inflationsbaronerne. Lige nu er hundredtusinder af danskere ekstremt hårdt ramt af prisstigninger. Inflationen rammer pilskævt. Det er lavtlønnede, fattige pensionister, lærlinge og studerende, der rammes hårdest, når elregningen fordobles, gasregningen tredobles og en pakke Kærgården pludselig koster 25 kroner i supermarkedet.

EU-kommissionen og FN's generalsekretær opfordrer til beskatning af inflationsbaronerne. Det er mainstream og ikke noget, som socialdemokraterne burde vige tilbage fra

Pelle Dragsted (EL)

Den højere middelklasse og overklassen klarer sig. De har penge på kontoen som de kan tære på. Inflationen barberer tilmed ned på deres boliggæld i villaen eller ejerlejligheden. 

Der er brug for akut økonomisk hjælp til de mest trængte grupper. Det kan være i form af målrettede hjælpechecks eller et midlertidigt forhøjet bundfradrag for de laveste indkomster. Man kan også sætte ind på udgiftssiden, som den spanske regering har gjort ved at kollektiv regionaltrafik gratis.

Uanset hvordan hjælpepakkerne skrues sammen, skal de være fuldt finansierede for ikke at bidrage til yderligere inflationært pres. En del kan muligvis finansieres af statens øgede moms- og afgiftsindtægter, der følger af de generelle prisstigninger, men en oplagt finansiering – som både er retfærdig og ville lægge en klar politisk kant til højrefløjen – ville være en engangsskat på såkaldte overnormale profitter i de selskaber, der lige nu spinder guld på prisstigningerne.

Det er særligt de energiproducerende virksomheder og fragtvirksomheder som Mærsk, men også fødevareproducenternes overskud skal overvåges. En række lande i Europa har allerede pålagt lignende éngangsskatter, herunder det konservative Storbritannien.

EU-kommissionen og senest også FN's generalsekretær opfordrer også til beskatning af inflationsbaronerne. Det er mainstream og ikke noget, som socialdemokraterne burde vige tilbage fra.  

2) Afmonter huslejebomben. Et andet sted, hvor mange danskere lige nu trues på deres økonomiske tryghed, er de stigende huslejer. Tryghed om huslejen bør være et andet centralt valgtema for venstrefløjen.

Lige om hjørnet venter en tikkende huslejebombe på at eksplodere og ramme op til 200.000 familier som et økonomisk hammerslag

Pelle Dragsted (EL)

Huslejepriserne er vokset så meget, at København nu ligger i den europæiske top seks for huslejeniveauer. Og lige om hjørnet venter en tikkende huslejebombe på at eksplodere og ramme op til 200.000 familier, der bor til leje, som et økonomisk hammerslag.

1. januar 2023 kan de nemlig se frem til huslejestigninger på 10 procent – for mange familier 1000-1500 kroner ekstra om måneden. Huslejebomben er resultatet af en boligaftale med højrefløjen fra 2014, der gav ejendomsinvestorer lov til at lade huslejen følge den generelle prisudvikling.

Men det er dybt uretfærdigt, for prisudviklingen er primært drevet af stigende energipriser, som lejerne selv betaler for over deres el- og varmeregningerne. For ejendomsinvestorerne er der bare tale om en ekstra milliardindtægt. Derfor bør Socialdemokraterne opsige forliget før valget, og love at ændre loven, så lejerne beskyttes mod de helt urimelige og skadelige huslejestigninger.

Det bør dog kun være første skridt i en mere grundlæggende reform af lejerbeskyttelsen, der sikrer langt større værn omkring de 20 procent af danskerne, der bor privat til leje. Den nuværende regulering er et slaraffenland for udenlandske kapitalfonde og andre grådige ejendomsspekulanter.  
   
3) Lønløft i velfærden. Vi har netop set, hvordan antallet af ansøgere til nogle af vores samfunds allervigtigste uddannelser indenfor velfærdsfagene er faldet drastisk. Det tal skal ses i en situation, hvor vi allerede mangler tusinder af medarbejdere på vores hospitaler, daginstitutioner og plejeboliger.

Da socialdemokraterne og højrefløjen desværre har tømt råderummet, er der brug for nye indtægter, der kan betale for et lønløft i velfærden

Pelle Dragsted (EL)

Det er en helt naturlig konsekvens af, at flertallet på Christiansborg i årevis har set den anden vej på trods af utallige nødråb fra medarbejdere, der kræver flere kollegaer og en løn, der svarer til, hvad folk i den private sektor med samme uddannelsesniveau tjener.

Den skæve lønfordeling er resultatet af et lønsystem, som bliver ved med at fastholde de traditionelle kvindefag på et uretfærdigt lavt lønniveau. Løsningen er ret åbenlys: Der skal ske et markant lønløft i de lavtlønnede velfærdsfag – sosu'er, pædagoger og sygeplejersker – der kan skabe indkomst-retfærdighed.

Lige nu afdækker Lønstrukturkommissionen uligelønnen, men socialdemokraterne bør sammen med venstrefløjen udstede et klart løfte om at afsætte et milliardbeløb til den reform, der skal følge kommissionens arbejde. Og det bør gøres inden valget.

Der er tale om mange og varige penge, og da socialdemokraterne og højrefløjen desværre har tømt råderummet med deres oprustningsaftale, er der brug for nye indtægter, der kan betale for et lønløft i velfærden. Det kunne være den millionærskat – som socialdemokraterne tidligere selv har barslet med – eller en formueskat på de allerstørste formuer.

Et kryds, der beskatter de allerrigestes indkomst og formuer og bruger pengene på bedre løn til de mest lavtlønnede, vil også være vigtigt for at gøre noget ved den hastigt voksende økonomiske kløft mellem danskerne, som desværre ikke er bremset eller vendt i den nuværende regeringsperiode.  
 
4) Stop den stigende pensionsalder. Én af de ting, der virkelig bekymrer mange danske lønmodtagere, er den stadigt stigende pensionsalder. Forestillingen om, at stilladsarbejdere skal svinge rundt i stilladserne som 70-årige er åbenlys latterlig og urealistisk. Det kan lade sig gøre i djøfernes regneark, men ikke i den virkelige verden.

Hvis socialdemokraterne sammen med venstrefløjen kan gøre et eller flere af disse temaer til hovedpunkter ved det kommende valg, så vil vi vinde det

Pelle Dragsted (EL)

Arne-reformen lindrer problemerne, men den lindring vil gradvist forsvinde, når aldersgrænsen for Arne-pensionen følger med pensionsalderen op forbi de 70 år. Derfor bør socialdemokraterne gå til valg på at sætte en stopper for den stigende pensionsalder.

Som minimum kunne de melde ud, at de vil følge Pensionskommissionens forslag om en lidt mildere stigning. Men optimalt ville det være at sætte en stopper for pensionsalderen ved for eksempel 70 år – sådan at dem, der har været længe på arbejdsmarkedet, maksmalt skal tvinges til at være på arbejdsmarkedet til de er 67 år. Også fremadrettet.  

Jeg er faktisk ganske sikker på, at hvis socialdemokraterne sammen med venstrefløjen kan gøre et eller flere af disse temaer til hovedpunkter ved det kommende valg – og hvis der udstedes helt klare og konkrete løfter om at skabe nye rettigheder og tryghed for lønmodtagerfamilier og lejere – så vil vi vinde det.

Og – nå, ja – få skabt et mere fair og retfærdigt samfund, hvor dem, der skaber værdierne, også sikres de ordentlige vilkår og økonomisk tryghed, som de fortjener.   

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Lars Løkke Rasmussen

MF, stifter og politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Pelle Dragsted

Rådmand, medlem, Magistraten (EL), Frederiksberg Kommune, bestyrelsesmedlem, Frederiksbergs Boligfond
BA i historie (Københavns Uni. 2001)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion