Anmeldelse af 

Per Stig Møller anmelder: Knud Brix' digte bidrager til politikerleden

ANMELDELSE: Christiansborg-journalisten Knud Brix er sprunget ud som lyriker. Det er der kommet en ind i mellem morsom og kvik samling digte ud af, der dog ikke har meget med virkeligheden at gøre, skriver Per Stig Møller.

Per Stig MøllerAf Per Stig Møller
Forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative

Bragt første gang 15. maj 2017

Den kendte Christiansborg-journalist Knud Brix er sprunget ud som lyriker i en form, der er en mellemting mellem Yahya Hassan og Jess Ørnsbo.

Digtene bidrager ingenlunde til en forståelse af det politiske liv og dets udøvere, men til leden ved det hele.

Per Stig Møller
Forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative

Brix' digtsamling ”Natfolden” ligner egentlig meget godt Knud Brix' journalistik. Fræk, pågående og selvironisk. Han ved godt, at hans ofre på Christiansborgs gange ved, hvad han er ude på: den skæve vinkel, det uopmærksomme øjeblik, hvor der kan komme en smutter, som han klart foretrækker frem for et gennemtænkt statement. Men lykkes det ikke for ham, leverer han ganske loyale indslag i nyhedsudsendelserne. Går den, så går den, men den gik så altså ikke, synes han at sige til sig selv, hvorpå han går glad videre.

Fiktive digte
Digtenes temaer er hentet fra hans journalistiske virke på rejser og på Christiansborg med embedsmænd og politikere. Men hans udformning er fiktion, for der er ikke meget, som er sket, således som han beskriver det. Det gør han også selv opmærksom på over alt, hvor han kan. Han foretrækker at forvride situationerne til det absurde eller latrinære. Han elsker således ordet lort, både om sig selv og andre.

Skulle digtene være maskerede ”nøgle-digte”, er de enten onde, som gengivelsen af familiens og Mogens Lykketofts reaktion efter Svend Aukens begravelse. Eller direkte forkerte, for ”Per” lå ikke på ”det kongeblå tæppe og skreg”, efter at ”Rune” havde smidt maling i hovedet på ham. Han gik bandende og svovlende ned til bilen for at køre hjem og klæde om. Men det er selvfølgelig hverken Auken, Lykketoft, Rune eller mig, Brix fremstiller. De er fiktive figurer, som han skaber over en digterisk udtænkt situation.

Leden ved det hele
Lyrikeren Brix foretrækker at håne, udlevere og spotte menneskene. De er alle misbrugere af det ene eller det andet, eller dårlige karakterer, der helst ikke står ved noget og er mestre i at smyge sig uden om. De ved, at man ifølge Brix kun må lyve hver tredje måned, hvis man skal bevare troværdigheden, som det anføres i et digt. Og det er jo også løgn, for enhver politiker ved, at hvis man lyver, er man ude af spillet, for derefter er der ingen, der tør indgå aftaler med ham eller hende.

Digtene bidrager således ingenlunde til en forståelse af det politiske liv og dets udøvere, men til leden ved det hele. Og netop den lede over alt og alle er digtsamlingens grundtema. Det er langt fra usædvanligt i lyrikken, og på basis af et sådant livssyn kan man sagtens blive en stor kunstner. En digter skal jo ikke nødvendigvis skrive opbyggeligt, men skrue verden og dens tilskikkelser sammen efter sit eget sind og sin egen måde at opleve og møde verden på.

Og det gør så Knud Brix underfundig, selvafslørende, humoristisk og ondskabsfuld, når han kan slippe af sted med det; thi ”renest i min erindring står glæden/ ved destruktion”, som han skriver i et digt. Det er der kommet en ind i mellem morsom og kvik samling digte ud af, som vil være hurtigt læst og hurtigt glemt.

Knud Brix: ”Natfolden”, 68 sider. Forlaget Kronstork

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Brix

Ansv. chefredaktør, Ekstra Bladet
journalist (DJH 2006), master i afrikastudier (Københavns Uni. 2014)

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

0:000:00