Politikerne flirter med ny dansk model for organdonation. Men det vil ikke nødvendigvis give flere organer

Det diskuteres i øjeblikket, hvilke tiltag man bør gribe fat i for at få flere danskere til at blive organdonorer. Det er dog ikke så ligetil, som man måske skulle tro. Eksperter har forskellige opfattelser af, hvilken model for organdonation der giver flest organer.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Det er nærliggende at tro, at et større antal organer kunne blive brugt til organdonation, hvis borgerne automatisk er organdonorer.

Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.

Der findes overordnet to modeller for organdonation: aktivt fravalg og aktivt tilvalg – også kendt som henholdsvis informeret samtykke og formodet samtykke.

I Danmark opererer man med aktivt tilvalg. Det vil sige, at danskere aktivt skal tilmelde sig donorregisteret, hvis de ønsker at blive organdonor.

Men på grund af at der hvert år dør danskere på venteliste til et nyt organ, vil partierne justere den danske model for organdonation.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har talt varmt om en blød variant af aktivt tilvalgs-modellen. Det betyder, at danskere som udgangspunkt er organdonorer, medmindre de aktivt har fravalgt det, men også at pårørende vil blive bedt om at træffe beslutningen, hvis personen ikke har givet sin stilling til kende.

Men man kan ikke uden videre forvente, at et modelskifte vil give adgang til flere organer, lyder det fra Trine Kjær, som er professor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi.

"Et formodet samtykke giver jo ikke nødvendigvis mere aktiv stillingtagen i befolkningen, end informeret samtykke gør. Min vurdering er, at det, der virkelig kan hjælpe i forhold til at øge donationsraten yderligere, er, at vi får sørget for at tage samtalen," siger hun.

{{toplink}}

0:000:00