Anmeldelse af 

Politikernes skjulte penge

ANMELDELSE: Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen sætter med "Skjulte penge" fokus på den danske partistøtte. Bogen er med til at tydeliggøre for selv de mest stivnakkede politikere, at reglerne skal ændres, skriver Niels Krause-Kjær.

Bogen ’Skjulte penge’ afslører, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fået kanaliseret et betydeligt beløb til sin valgkamp, uden at det er blevet indberettet.
Bogen ’Skjulte penge’ afslører, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fået kanaliseret et betydeligt beløb til sin valgkamp, uden at det er blevet indberettet.Foto: Scanpix / Mathias Løvgreen Bojesen

Af Niels Krause-Kjær
Vært på DR2-Deadline og tidligere pressechef for Konservative

Der er citater i bogen ’Skjulte penge’ om den stille, men ofte ganske effektive, økonomiske støtte til politikere og politiske partier i Danmark, hvor man lige skal læse det en ekstra gang for at sikre sig, at man læste rigtigt.

Som det her af godsejer Johan Koed-Jørgensen, en af de drivende kræfter i protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug og økonomisk bidragsyder til Liberal Alliance, både i partiets opstartsfase, da organisationen var med til at udvikle partiets landbrugspolitik, og senere, da Bæredygtigt Landbrug i forbindelse med Landbrugspakken havde sat sig på skødet af daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V):

Reglen om partistøtte er – for nu at sige det mildt – en regel, der i hele sin levetid har inviteret til omgåelse på en for alle involverede uværdig måde.

Niels Krause-Kjær
Vært på DR2-Deadline

”Her må du også tænke på, at en sund regering med sunde politikere, som den vi har lige nu med blå blok, vil give os en øget indtjening på måske halvanden til to millioner kroner om året, hvis de gennemfører de tiltag, som de har lovet.”

Der er al mulig grund til at gå ud fra, at Koed-Jørgensen med ’vi’ mener sig selv. Det kan man da kalde valuta for pengene. Et af problemerne er blot, at man heller ikke i dette tilfælde ved præcist HVOR mange penge og præcist HVEM, der har fået dem.

Det magiske tal 
Og dermed er vi inde ved problemets kerne i den danske lovgivning om partistøtte fra 1995, som ganske mange politikere og partier på forskellig vis har forsøgt at omgå lige siden. Eksemplet med Liberal Alliance er lidt uretfærdigt. Partiet hylder til dels åbenheden og anser det for et kvalitetsstempel, at Saxo Bank med flere ønsker at støtte det erhvervsvenlige parti.

Det kan man til gengæld ikke sige om især Venstre og Konservative. Her har der gennem årene været en ganske kraftig strøm af penge fra virksomheder, erhvervsfolk og brancheorganisationer. Men røret bliver lagt på, kommentarer afvises venligt og bestemt, og kun ganske få, ofte ældre citater, slipper igennem som bekræftelse på trafikken.

De to forfattere, der tidligere skrev en række artikler om emnet, sidder i dag på henholdsvis Politiken og Berlingske. Bogen er et videre resultat af det tidligere artikel-samarbejde. Derfor er flere af historierne på de 250 sider også læst og hørt før. Om Søren Pind-modellen, hvor erhvervsnetværk yder støtte til enkelte kandidater. Eller de netværk først Venstre, senere Konservative og nu også Socialdemokraterne har etableret, hvor medlemmerne mod et kontingent på typisk 20.000 kroner om året inviteres til 3-4 møder om året, hvor de får lov til at stå tæt ved en rigtig toppolitiker, spise lidt blødt brød og måske også gøre opmærksom på et prekært og kostbart politisk problem.

De 20.000 kroner er det magiske tal i hele holmgangen med partistøtte – det er grænsen for, hvad man kan give anonymt. Over 20.000 kroner, skal der navn på bidragsyderen, men kun navn – ikke hvor meget beløbet er over de 20.000 kroner.

Reglen om partistøtte er – for nu at sige det mildt – en regel, der i hele sin levetid har inviteret til omgåelse på en for alle involverede uværdig måde.

Kan man købe sig til politisk indflydelse?
Men én ting er forsøget på at skjule, hvem der har støttet med hvor meget. Noget andet er, om det så rent faktisk er muligt at købe sig til konkret politisk indflydelse. Eksemplerne i bogen er få. Det er en flydende gråzone, hvor det kan være svært at dokumentere, om politikerne agerer, som de gør, fordi de får penge for det, eller fordi de mener det.

De to forfattere beskriver spillet om arveafgiftslobbyen, hvor nogle af de familieejede virksomheder med Foss-familien i spidsen argumenterede for en fjernelse af afgiften i forbindelse med generationsskifte. Nok en vigtig sag for de berørte, men i det store spil en lille sag, der på forunderlig vis pludselig kom på blå toppolitikeres dagsorden ved valget i 2015 og senere har materialiseret sig i konkret lovgivning.

En anden sag er FK Distribution – Danmarks største private spiller inden for hustandsomdeling af tryksager – som mente, de lå i unfair konkurrence med Post Danmark trods afgørelse ved domstolen om, at det ikke var tilfældet. På forunderlig vis var der i 2013 pludselig en række borgerlige politikere, der indkaldte til samråd og stillede over 100 spørgsmål til daværende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF). I alt 15 borgerlige politikere fra V, K og DF – ingen nævnt ingen glemt – der på samme tid fattede en forbløffende interesse for hustandsomdeling af tryksager fik ifølge bogen alle støtte til deres personlige valgkamp fra FK Distribution til en værdi af over 20.000 kroner ved valget i 2015.

Er det kun borgerlige politikere, der modtager skjult støtte? Nej. Men det er primært borgerlige politikere. Selv om fagbevægelsen officielt brød forbindelsen til Socialdemokratiet under Nyrup-regeringen, så er der fortsat penge og hjælp mellem politiske venner. Bogen beskriver således en milliontrafik mellem blandt andet LO og DSU, og betragtelige tilskud fra lokale LO-afdelinger til røde politikere, der arbejder for en bestemt politik.

Nu går den ikke længere
Det er småt med konkrete nyheder og afsløringer i bogen. En af dem er historien om, at landets finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gennem en klub – Liberalt Erhvervsforum – har fået kanaliseret et betydeligt beløb til sin valgkamp, uden at det er blevet indberettet, som loven kræver det. Og som næsten altid i den slags sager, så kastes aben over til den lokale kredsformand med en beklagelse. Og atter forundres man over, hvordan begavede mennesker kan have besvær med at administrere et mere end 20 år gammelt regelsæt, der nok er utilstrækkeligt, men faktisk er meget enkelt.

Danmark ligger højt på anti-korruptions-skalaen. Finland og New Zealand er vore typiske konkurrenter om førstepladsen, som det mindst korrupte land i verden. Men vores partistøtte-regler trækker altid ned i den konkurrence, og også i år er Danmark blevet kritiseret kraftigt af Europarådets Antikorruptionsenhed, Greco. Der tegner sig nu et flertal i Folketinget for at ændre de uværdige og utidssvarende regler.

"Skjulte penge" er med til at tydeliggøre for selv de mest stivnakkede politikere, at reglerne om partistøtte skal ændres. Nu går den ikke længere. 

"Skjulte penge" af Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen udkom 1. juni 2016 på Berlingske Media. Bogen er på 336 sider og kan købes til 250 kroner. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Krause-Kjær

Journalist og forfatter
journalist (DJH 1990)

0:000:00