Energiprisers himmelflugt splitter EU-landene

Særligt sydeuropæiske lande vil have EU til at gribe ind i energimarkederne for at sætte en prop i den seneste tids enorme prisstigninger. Men et nyt udspil fra Kommissionen gør klart, at det hverken er enkelt eller billigt.

Foto: Scanpix
Peter Ingemann NielsenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der er kun svære løsninger på bordet, når EU’s 27 stats- og regeringschefer torsdag og fredag mødes for at diskutere mulige indgreb i de europæiske energimarkeder.

Det viser det indspil til mødet, som EU-Kommissionen onsdag lagde på bordet, som kortlægger fordele og ulemper ved mulige måder at lægge låg på de galopperende gas- og elpriser, som særligt sydeuropæiske lande har krævet skal vedtages på EU-plan.

Debatten kommer efter intenst pres fra særligt Spanien, Grækenland og Portugal, der mener, at det er bydende nødvendigt med EU-tiltag, efter de på nationalt plan er gået langt for at hjælpe både borgere og virksomheder med deres voksende el- og brændstofregninger.

Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, har insisteret på, at han skal komme hjem fra topmødet i Bruxelles med konkrete svar til sine vrede borgere, der har været på gaden i tusindvis den seneste tid for at protestere over deres stærkt stigende el-, varme- og benzinregninger.

Men ifølge Kommissionen kan det både blive dyrt og have uhensigtsmæssige konsekvenser at begynde at pille ved den måde, energimarkederne er skruet sammen på.

”Der er ingen enkelt måde at gå til det på i lyset af medlemslandene forskellige udgangspunkter,” sagde ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, da han præsenterede analysen onsdag.

I sin undersøgelse ser Kommissionen på flere modeller for midlertidigt at gribe ind i markedet for at fjerne den indflydelse, som voldsomt høje gaspriser har på hele elektricitetsmarkedet. Det gælder blandt andet forskellige former for prislofter, interventionsstøtte til fossile brændstoffer og statslige opkøb.

Det sker på topmødet

Torsdag

  • EU-lederne får besøg af den amerikanske præsident, Joe Biden, som vil bruge cirka halvanden time med sine europæiske kollegaer. Drøftelserne med Biden vil særligt handle om støtte til Ukraine.
  • Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, forventes at tale til topmødeforsamlingen på en videoforbindelse.
  • Lederne skal diskutere støtte til genopbygningen af et demokratisk Ukraine – en såkaldt genopbygningsfond, hvor også internationale partnere kan deltage.
  • De europæiske regeringsledere ventes at tilslutte sig Det Strategiske Kompas, som er en retning for EU's forsvars- og sikkerhedspolitik for de næste fem til ti år.
  • Formandsposten for Det Europæiske Råd skal besættes. Det forventes, at den nuværende formand, franske Charles Michel, bliver genvalgt for yderligere to og et halvt år.
  • Forberedelse af EU-Kina-topmøde 1. april. Kinas position i forhold til krigen i Ukraine er på dagsordenen.
  • En forringelse af den politiske situation i Bosnien-Hercegovina skal også diskuteres.

Fredag

  • EU-lederne skal debattere, hvad der kan gøres for at reducere energipriserne. EU-Kommissionen har kickstartet diskussionen om høje energipriser ved onsdag at have lagt nogle modeller med løsningsforslag på bordet.
  • Også den økonomiske situation i EU skal diskuteres. Lederne skal blandt andet drøfte, hvordan EU kan reducere sin afhængighed på områder som råstoffer, fødevarer og sundhed.
  • Covid-19 stjæler også en lille del af opmærksomheden. Lederne skal drøfte en fælles koordinering af pandemiens næste fase.

Men i alle modeller ligger spørgsmålet om, hvad det kommer til at koste de europæiske statskasser, hvis de skal til at kompensere for kunstigt sænkede priser, og hvem der vil sælge energi til europæerne, hvis de ikke kompenserer.

Dokumentation

{{video:ID}}


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00