Pres på regeringen for biomasseplan

Dykker man ned i substansen, kan enigheden være vanskelig at få øje på. Men på de overordnede linjer har Dansk Energi, Concito og Landbrug & Fødevarer fundet fælles fodslag: Politikerne på Christiansborg skal lave en national handlingsplan for biomasse - og hellere i dag end i morgen.

Som indspark til en sådan handlingsplan holdt de tre aktører mandag temadag, hvor formålet var at indsamle viden og holdninger, der skal danne basis for en række fælles, overordnede principper omkring biomasse. Planen er, at et notat på et par sider skal ligge klar om en uges tid, hvorefter det bliver sendt til blandt andre klima- og energiminister Lykke Friis (V), fødevareminister Henrik Høegh (V), formand for Klimakommissionen Katherine Richardson samt medlemmerne af Folketinget.

Ønsker at påvirke Klimakommissionen
Timingen var helt afgørende for mandagens velbesøgte arrangement på Axelborg, landbrugets hovedsæde i København. For selv om der kun er to uger til Klimakommissionens rapport, håber arrangørerne, at det stadig på biomasseområdet er muligt at få indflydelse på teksten. Og hvis ikke det lykkes, så i hvert fald på teksten til det kommende energiforlig.

Gennemgående under temadagen var det, at der bliver efterlyst en politisk handlingsplan, der udstikker rammer på både kort og på langt sigt.

"Det er vores håb og overbevisning, at dagen i dag vil yde et betydeligt bidrag til at understrege behovet for en handlingsplan. Og det er en særlig glæde for mig, at dagen i dag er et fælles arrangement, for det er vigtigt, at vi finder sammen for at finde løsninger på de fælles udfordringer," sagde formand for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack, som påpegede en række positive effekter ved at satse på landbruget som energileverandør - vækst, reduktion af CO2-udslip samt at løse globale udfordringer.

EU skal også til at handle
Det var ikke kun de danske politikere, der mandag blev opfordret til at trække i arbejdstøjet. EU-landene skal gå fra flotte ambitioner til konkrete investeringer, lød det fra europaparlamentariker Jens Rohde (V), der var blandt en række paneldeltagere, der skulle belyse biomassetemaet fra forskellige vinkler.

"EU bryster sig af at være den region i verden med den mest ambitiøse klima- og energipolitik med 20-20-20-pakken fra 2008. Det er måske heller ikke helt forkert, når det handler om målsætninger. Taler vi direkte investeringer, så falmer billedet en lille smule. Vi kommer nemt bagud internationalt, hvis ikke vi forstår, at vi har behov for hver procent af alting, hvis vi skal nå vores mål," sagde Jens Rohde.

"Derfor er mit budskab både til regeringen og til EU-Kommissionen som energiforhandler i Parlamentet på vores energistrategiplan, at den europæiske målsætning om anvendelse af ti procent bioenergi i transportsektoren i 2020 langtfra er ambitiøs nok."

Biomassens barrierer
Noget af det, der optager sindene hos aktørerne på området, er de barrierer og udfordringer, der står i vejen for at komme i gang - ud over altså manglen på en politisk handlingsplan.

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, efterlyste bedre rammer for lokal selvbestemmelse, fokus væk fra "køb dansk"-tanken, internationale bæredygtighedskriterier, og at regeringen ikke skærer i midlerne til forskning og udvikling på området.

Paneldeltager Hans Jørgen Jensen fra Vattenfall pegede på en række "lavpraktiske" problemer set med hans øjne: Der skal laves om på aftalesystemet i varmeforsyningsloven, der skal være sikkerhed omkring investeringer i biomasseanlæg - fireårige forlig giver usikkerhed - definitionen af biomasse skal udvides med eksempelvis fiberfragmenter fra husdyrgødning, og så skal der ses på gartneriernes vilkår.

Helt overordnet er den store udfordring: Hvor skal biomassen komme fra, når der ikke er mere at hente på Danmarks begrænsede arealer?

Der skulle ifølge seniorprojektleder Anders Evald fra Force Technology være potentiale fra dansk landbrug, skovbrug og fra affald nok til de næste ti år, men import bliver uundgåeligt, lyder det.