Debat

Signild Vallgårda: Termen "livsstilssygdomme" har mistet sin betydning

I betegnelsen "livsstilssygdom" ligger en antagelse af, at sygdommen altid skyldes adfærd. Ikke bare er det misvisende, men ordet kan skabe skyldfølelse og fordre et snævert syn på forebyggelse, skriver professor i sundhedstjenesteforskning Signild Vallgårda.

Selvom rygning har stor betydning for, hvem der udvikler kræft, er et ensidigt fokus på adfærd ikke at foretrække, skriver Signild Vallgårda. 
Selvom rygning har stor betydning for, hvem der udvikler kræft, er et ensidigt fokus på adfærd ikke at foretrække, skriver Signild Vallgårda. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Signild Vallgårda
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mit budskab med i dette indlæg er, at både smitsomme sygdomme og kroniske sygdomme er livsstilssygdomme, hvis man med det mener, at adfærden kan bidrage til, at man får dem. Hvis de fleste sygdomme er "livsstilssygdomme," mister betegnelsen mening.

Livsstilssygdomme bliver almindeligvis brugt om mange kroniske sygdomme som diabetes, kræft og hjertekarsygdomme.

Det er i mine øjne misvisende, fordi menneskers adfærd, livsstil, hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig årsag til disse sygdomme.

Med ordet livsstilssygdom skaber man det indtryk, at ens adfærd er den eneste årsag til, at man får den pågældende sygdom

Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

Man kan blive ramt af dem, selv om man ikke har en særlig sundhedsskadelig adfærd, ikke alle, som eksempelvis får lungekræft og KOL, har røget. Adfærd er også sjældent nok for at udvikle dem, mange rygere får ikke sygdommene.

Med ordet livsstilssygdom skaber man det indtryk, at ens adfærd er den eneste årsag til, at man får den pågældende sygdom.

Dermed bortser man fra mange andre årsager, som den enkelte ikke har indflydelse på: Genetisk disposition, arbejdsmiljø, forurening med videre. Det kan skabe skyldfølelse og indsnævrer forebyggelsens fokus. Begrebet, som det ofte bruges, er derfor ikke præcist.

Udtrykket er misvisende
I løbet af det seneste år har vi virkelig fået indsigt i, at vores adfærd er betydningsfuld for, om vi rammes af den smitsomme sygdom, covid-19. Og det samme gælder mange andre smitsomme sygdomme.

Vores hygiejne på mange områder, afstand fra andre, brug af værnemidler, madhåndtering med videre har betydning for, om vi smittes eller selv spreder smitte.

Skal vi så også kalde smitsomme sygdomme for livsstilssygdomme? Man kan jo i høj grad gennem sin adfærd bidrage til at undgå eller få smitsomme sygdomme.

Men udtrykket vil også være misvisende her, fordi heller ikke smitsomme sygdomme alene skyldes vores adfærd. Levekår i form af arbejde og boligforhold ligesom smitte i vand og mad spiller en stor rolle for, om vi bliver smittede.

Når det drejer sig om risikoen for at dø, hvad enten det er af covid-19, influenza, kræft eller hjertekarsygdomme, er alder en af de største risikofaktorer.

Men at kalde dem alderdomssygdomme er jo også ret intetsigende. Alderen kan man jo ikke gøre meget meningsfuldt ved. 

Følg WHO's sprog
Risikoen for at få en smitsom sygdom, afhænger meget af andres adfærd, men andres adfærd kan også have betydning for, om man får en kronisk sygdom, om end i ikke i samme omfang, for nogle af de adfærdsformer, der forbindes med kroniske sygdomme.

Det ville være mere logisk at opgive livsstilssygdomsbetegnelsen, som de fleste sygdomme med rette og urette kunne få

Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

Passiv rygning kan give kræft og hjertekarsygdomme. Forældres og andres alkoholstorforbrug kan i den grad skade børn og voksne psykisk, men også fysisk på grund af vold og ulykker.

WHO har valgt at kalde de kroniske sygdomme, diabetes, depression, kræft og hjertekarsygdomme for "ikke-smitsomme sygdomme" (non-communicable diseases, NCDs).

Det siger jo kun noget om, hvad de ikke er, men det er måske alligevel den bedste måde at skelne dem fra de smitsomme sygdomme.

Fordi adfærden eller livsstilen i begge tilfælde betyder meget, men netop ikke alt, for om man rammes, giver det ikke mening, at kun kroniske sygdomme kaldes livsstilssygdomme.

Det ville være mere logisk at opgive livsstilssygdomsbetegnelsen, som de fleste sygdomme med rette og urette kunne få, og følge WHO's sprogbrug ved at omdøbe det, som vi i dag kalder livsstilssygdomme, til ikke-smitsomme sygdomme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00