Professor: Sygeplejerskerne er fanget i den spændetrøje, vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel

Diskussionen om sygeplejerskers løn, opgjort på forskellig vis, har fyldt meget i det forgangne år. Jeg har hørt mange vise mænd, med en månedsløn på den gode side af 100.000 kroner (uden natarbejde), belære både sygeplejersker og os andre om, at knap 40.400 kroner (med natarbejde, med videre) om måneden da er en god løn.

Sådan er markedet nu engang, altså den gode danske solidariske arbejdsmarkedsmodel. Og, tilføjer de, hvis sygeplejerskerne får mere i løn, så vil de bare arbejde mindre, thi sådan tænker sygeplejersker skam. Det gælder så ikke disse mænd selv eller andre højtlønnede, må man forstå.

De vise mænd er også bekymrede for, at 5.000 kroner mere om måneden til mange sygeplejersker vil true Velfærdsdanmark. 2,5 milliarder ekstra sundhedskroner om året og så skal alle de andre også have. Hvad tænker sygeplejerskerne dog på?

Sygeplejerskerne skal nok klare sig. Danske patienter kommer til at betale prisen

Jes Søgaard
Professor, Syddansk Universitet

Alligevel ser vi sygeplejerskerne kaste sig ud i en forbitret lønkonflikt. Dårlig timing og nærmest dømt til at mislykkes på kort sigt.

Men det viser, at sygeplejerskerne vil det her; de vil have bedre løn- og arbejdsvilkår. Det er bare op ad bakke. Deres formelle arbejdsgivere i regioner og kommuner kunne i sommers bare vente på, at den reelle arbejdsgiver med et regeringsindgreb standsede konflikten.

Ved siden af først lønkonflikten og dernæst de spredte overenskomststridige punktstrejker fortsætter afvandringen fra de udsatte kliniske stillinger i sygeplejefaget. Nogle forlader helt sygeplejefaget, andre søger over til private sygehuse og lægemiddelindustrien, eller til mindre stressbelastede funktioner på deres sygehus eller går på deltid.

Arbejdsmarkedsmodellens spændetrøje

Forbitret kamp for bedre løn- og arbejdsforhold og samtidig afvandring fra faget er tegn på, at sygeplejerskernes løn ligger under deres reservationsløn. Altså den laveste pris, man vil sælge sin arbejdskraft for. Sygeplejerskerne er fanget i den spændetrøje, vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel. Især for det offentlige arbejdsmarked er ordet marked helt misvisende. Det er rigid planøkonomi af værste skuffe.

Sygeplejerskerne skal nok klare sig. De er veluddannede og dygtige og kan sagtens finde jobs andre steder. Danske patienter kommer til at betale prisen.

Flere og flere sengeafsnit på sygehusene lukkes på grund af mangel på sygeplejersker. Siden februar i år er antallet af intensivsengepladser til vores allermest syge og behandlingskrævende patienter skrumpet fra 406 til 310 senge her først i december. Og det skyldes mangel på intensivsygeplejersker. Og det er blot et eksempel.

Har danske sygeplejersker urealistiske lønforventninger? Har de vise mænd ret?

55.000 kroner om måneden

Under en nylig Thanksgiving-middag i USA diskuterede jeg med mine værter covid-presset på vores sundhedsvæsener i USA og Danmark. Vi kom ind på manglen på sygeplejersker – som i covid-tider også mærkes i USA.

Jeg sagde, at danske sygeplejersker gerne ville tjene det samme som skolelærere og politiassistenter. Dét overraskede mine amerikanske venner. ”Jamen tjener sygeplejersker ikke mere end lærere i Danmark?” spurgte de. Og jeg måtte erkende, at jeg ikke lige kendte de officielle danske gennemsnitslønninger – og der cirkulerer så mange løntal.

Sygeplejersker tjener i USA 55.000 kroner om måneden. Virker de knap 40.400 kroner, som danske sygeplejersker tjener, stadig som en god løn?

Jes Søgaard
Professor, Syddansk Universitet

”Har I ikke et National Bureau of Labor Statistics, hvor man kan slå sådan noget op?” lød næste spørgsmål.

Og min uvidenhed blev lidt pinlig for mig, men jeg er ikke bekendt med, om vi har sådan et officielt arbejdsmarkedsstatistisk kontor i Danmark, hvor man kan hente sådanne oplysninger.

Efter middagen slog jeg nogle amerikanske lønninger op for sygeplejersker, sygehjælpere, lærere og politibetjente med kilde i US Bureau of Labor Statistics.

Der oplyses løn som gennemsnit på tværs af alle 50 delstater samt Washington D.C. og alle anciennitetsgrupper. Løn er omregnet til fuldtidsstilling, som er 2.080 timer om året i USA.

Løn inkluderer diverse tillæg (aften- og natarbejde, med videre) men ikke overarbejde. Løn inkluderer heller ikke benefits, det vil sige de udgifter, som arbejdsgiver i USA betaler ind til sundhedsforsikring, pension og sygedagpenge, som vi herhjemme betaler over skatten.

Disse benefitsbeløber sig til cirka 30 procent af lønnen, og skal derfor lægges oven i lønningerne, hvis vi skal sammenligne med danske lønninger. I USA oplyses løn typisk som årsløn eller timeløn. I Danmark bruger vi ofte månedsløn. Jeg har derfor omregnet til månedsløn inklusive benefits i danske kroner ved en valutakurs, hvor en amerikansk dollar svarer til 6,58 kroner.

Resultatet er ganske overraskende. Jeg finder store lønforskelle inden for plejefaget, det vil sige sygehjælpere i forhold til sygeplejersker i forhold til specialiserede sygeplejersker. Ligeledes store forskelle mellem sygeplejersker, politibetjente og især lærere. Jeg oplyser kun gennemsnit. Der er faktisk også stor geografisk variation mellem staterne i USA.

En ufaglært sygehjælper med kort oplæring tjener knap 22.000 kroner om måneden. En faglært eller praktisk ”sygeplejerske” med et til tre års erhvervsuddannelse tjener næsten 35.000 kroner om måneden. 

En registered nurse svarer helt til en dansk sygeplejerske. Som i Danmark kræver det en bacheloruddannelse med noget praktik ovenpå. Sygeplejersker med denne basisuddannelse tjener i USA 55.000 kroner om måneden.

Virker de knap 40.400 kroner, som danske sygeplejersker tjener, stadig som en god løn?