Professorer: Magtudredningen skal ikke kun se på de ”fine” medier

I 2004 var de store danske aviser først lige ved at finde ud af, hvad de skulle bruge internettet til. Danskerne læste papiraviser om morgenen, så tv-nyheder om aftenen, og levede lykkeligt uden kattevideoer og billeder af naboens cup-cakes.

Vi brugte vores mobiltelefoner som bærbare telefonbokse, og sociale medier var kun lige blevet opfundet af en flok studerende i USA. Politikere var afhængige af journalister og partiapparater for at nå ud til deres vælgere, og børn i to-årsalderen kunne ikke swipe.

Det kan virke som meget lang tid siden, og det er det også. Derfor er det kærkomment med en ny magtudregning. Og denne gang må den gerne tage medierne meget alvorligt. Medier – især på digitale platforme - er nemlig blevet en fuldstændig integreret del af vores liv.

Ikke kun de ”fine” medier

I princippet er alle medier relevante for en ny magtudredning. Ikke kun journalistiske medier eller nyhedsmedier, men i princippet alle medier – ikke mindst sociale medier, som danskerne brugere mere og mere tid på.

En kæmpestor udfordring er de mennesker, der vælger traditionelle, journalistiske medier fra og i stedet får deres viden og bidrager med deres holdninger i forskellige mediefora og i alternative medier.

Ida Willig og Mark Blach-Ørsten
Professorer, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

Det er måske noget af det vigtigste for en kommende magtudredning: Ikke at have et forudindtaget (og bagud-skuende) blik for hvad medier er, eller hvilke medier der er ”fine” nok til at komme med i en magtudredning.

For det første er der de unge. De generationer, der lige nu er ved at forme deres identitet, værdier og politiske ståsted læser helt sikkert ikke Berlingske, Jyllands-Posten eller Politiken hver dag, og sandsynligheden for at de har hørt en radionyhedsudsendelse eller streamet nyheder fra DR og TV 2 er ikke super stor.

Måske lander der et par nyheder fra journalistisk redigerede medier i deres feeds, men højst sandsynligt vil Tik-Tok, Reddit og Discord fylde meget mere i deres dagligdag. Det må en magtudredning ikke misse.

Udredning skal forstå dem, der vælger nyhedsmedier fra

En anden kæmpestor og vigtig udfordring er de mennesker, der vælger traditionelle, journalistiske medier fra og i stedet får deres viden og bidrager med deres holdninger i forskellige mediefora og i alternative medier.

Måske fordi de mener journalister og journalistiske medier er en del af en magtelite, der ikke varetager deres interesser. Måske fordi deres følelser og oplevelser resonerer mere med den viden og de holdninger de møder uden for de redigerede medier.

Hvad end grunden er, må en ny magtudredning ikke være for fin til at prøve at forstå disse mediefora, hvorfor de bliver brugt, og hvorfor traditionelle nyhedsmedier vælges fra.

Når det er sagt skal redigerede medier selvfølgelig også have en central plads i den nye magtudredning. Her er nogle af de vigtigste grunde:

Redigerede medier holder øje med magthavere

Hvis ikke medierne holder øje med magthaverne på befolkningens vegne, hvem gør så? Og hvor går borgere hen, hvis de oplevere at magthavere misbrugere deres magt?

Det kan selvfølgelig være irriterende for for eksempel politikere eller erhvervsliv at blive set efter i sømmene af en undersøgende journalist, men det er nødvendigt for et velfungerende demokrati. Derfor er redigerede medier en helt essentiel institution at undersøge i en magtudredning.

Redigerede medier er selv magthavere

Hvis medierne holder øje med magthaverne, hvem holder så øje med medierne? Det bør en magtudredning blandt andet gøre, som der også er tradition for i de nordiske lande.

En af de store udfordringer for journalister i disse år er et stort antal kommunikationsfolk, lobbyister, pressemedarbejdere, der står klar med færdige pressemeddelelser, cases og nye tal.

Den næste magtudredning kunne derfor også spørge, om og hvordan journalisterne oplever sig som magtfulde, og hvis ikke, hvem de så oplever, der har magten over dem?

Redigerede medier står til regnskab

En af de store forskellige på redigerede medier og sociale medier – altså ud over at redigerede medier er redigeret af professionelle journalister, og ikke af algoritmer eller indholds-moderatorer – er at vi kan holde journalistiske medier ansvarlige for deres indhold. Det kan vi blandt andet gøre ved at undersøge deres magt fra tid til anden.

Redigerede medier giver os offentligheder

Hvis ikke vi havde redigerede medier, hvordan ville den offentlige samtale så se ud? Ville vi råbe højt fra forskellige hjørner eller ville vi være travlt optaget af vores egne feeds?

Redigerede medier har en helt central rolle i forhold til at give os offentligheder, hvor vi kan blive klogere på os selv og hinanden, og debattere vigtige spørgsmål. Men hvordan ser disse offentligheder ud i dag og er alle inkluderede?

Alle disse spørgsmål og mange flere kunne være relevante at undersøge i den ny magtudredning, hvor medierne bør spille en central rolle. Og ikke kun de ”fine” medier.