Kronik

Forskere: Magtudredningens blinde vinkel er religion

FIK DU LÆST: I den gamle magtudredning var religion helt fraværende. Men debatten om Muhammedtegninger, moskeer og omskæring viser, at vi bør undersøge sammenhænge eller modsætninger mellem religion på den ene side og demokrati og menneskerettigheder på den anden, skriver Brian Arly Jacobsen og Niels Valdemar Vinding.

Religion var helt fraværende i den første magtudredning – en alvorlig forglemmelse al den stund, at alene folkekirken står som en af de mest stabile og vigtige institutioner i Danmark, skriver Brian Arly Jacobsen og Niels Valdemar Vinding.
Religion var helt fraværende i den første magtudredning – en alvorlig forglemmelse al den stund, at alene folkekirken står som en af de mest stabile og vigtige institutioner i Danmark, skriver Brian Arly Jacobsen og Niels Valdemar Vinding.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Brian Arly JacobsenNiels Valdemar Vinding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kronikken blev bragt første gang 2. november 2021.

På hvilken måde har religion magt over mennesket? Hvem har hvilken form for magt i det organiserede religiøse liv i Danmark?

Temadebat

På opfordring fra samtlige af Folketingets partier skal uddannelses- og forskningsministeren til efteråret tage initiativ til en opdatering af den gamle magtudredning fra 2003.

Altinget giver i debatserien 'Hvordan skal en ny magtudredning se ud?' ordet til forskere, politikere, journalister og relevante aktører, som i debatindlæg vil diskutere spørgsmål som:

  • Hvorfor er der brug for en ny magtudredning?
  • Hvad er det vigtigste, den skal se på?
  • Hvad har ændret sig siden 2003, når det kommer til vores demokrati og folkestyre?
  • Hvordan skal man gribe det an i forhold til udredningen fra 2003? Hvem skal inddrages?
  • Og hvad lærte vi af processen ved den seneste magtudredning?

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected].

I overvejelserne om en ny magtudredning må man medtænke spørgsmålet om religion og magt. Ser man tilbage på magtudredningen 1994-2003 er det iøjnefaldende, at religion var så godt som fraværende.

Vi kan i den mellemliggende tid konstatere, at Muhammedtegninger, moskeer og imamer, omskæring og tildækning har sat den politiske dagsorden, for ikke at tale om synlige og usynlige magtstrukturer i trossamfund og folkekirken i bredere sammenhænge.

Dertil kommer også det store politiske lovgivningsprogram efter imam-pakken fra 2016 og frem; her er i allerhøjeste grad tale om magt, modmagt og afmagt, og mon ikke det også bør udredes?

En alvorlig forglemmelse

Udgangspunktet for en ny, grundig undersøgelse af religion og magt i Danmark er, at magt, magtanvendelse og magtformer sjældent er tydeligt anerkendt eller ordentligt belyst i religiøse kredse. Samtidig har nyere samfundsvidenskabelig magtforskning vist for lidt interesse for religion.

Det gælder også i den første magtudredning i Danmark, hvor spørgsmålet om religion var helt fraværende – en alvorlig forglemmelse al den stund, at alene folkekirken står som en af de mest stabile og vigtige institutioner i Danmark, når det gælder normer, økonomi, fællesskab og demokrati-kultur.

Det samme gælder andre trossamfund, hvor hundredtusinder af medlemmer forholder sig til autoritet ud fra institutionelle og teologiske forhold, som ikke er afdækket i en større udredning. En diskussion af forskellige forståelser af magt, og hvordan de kan anvendes på emnet religion, vil være et relevant udgangspunkt for en dimension af en fremtidig magtudredning.

Køn og magt i folkekirken

Ét oplagt tema kunne være religion, køn og magt. To blandt mange holdninger knyttes til spørgsmålet om, hvorvidt kvinder undertrykkes; den ene position er en stærk, feministisk holdning, der forudsætter, at kvinder altid vil blive undertrykt af mænd og at der er en generel og strukturel kønsbetonet ulighed i samfundet.

Den vigtige magtkritik kommer, når billedet af en enkelt forenet religiøs elite udfordres.

Brian Arly Jacobsen og Niels Valdemar Vinding
Lektorer, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Et sådant udgangspunkt for at studere magt og køn i religiøse miljøer vil bestå i at undersøge forskellige former for undertrykkelse (eller ej) af kvinder i religiøse sammenhænge, og hvad rationalet er for en sådan kønsideologi.

En anden holdning er baseret på ændringer, der er sket i de sidste ti-tyve år. Kvinder er blevet mere synlige i samfundet, og det afspejles også i eksempelvis folkekirken, hvor over halvdelen af præsterne i dag er kvinder.

Argumenter, der ofte rejses fra denne position, er, at det ikke længere er nødvendigt at fokusere på kvinder som undertrykte, og at problemer og uenigheder, der opstår, ikke nødvendigvis kan tilskrives forskelle mellem kønnene. Det betyder dog ikke, at der kvindelige præster ikke oplever diskrimination.

En rundspørge i Jyllands-Posten i 2019 viste, at hver fjerde kvindelig præst har følt sig diskrimineret af en mandlig kollega på baggrund af deres køn. Spiller teologiske grundsyn en rolle for kønsopfattelsen i folkekirken i dag? Køn er også en prisme, hvorigennem man kan undersøge spørgsmålet om magt og autoritet i religiøse fællesskaber.

Med- eller modborgerskab?

Et andet tema kunne være relationen mellem folkekirke og trossamfund, demokrati og rettigheder. Her er ligeledes mange antagelser og holdninger, som kalder på et større eftersyn i tråd med magtudredningens ærinde; hvordan påvirker folkekirke og trossamfund demokrati og rettigheder positivt såvel som negativt?

Og hvad kendetegner sammenhængen eller modsætningsforholdet mellem religion på den ene side og demokrati, samfundsengagement og menneskerettigheder, på den anden? Her kunne også økonomiske forhold undersøges i dybden; både trossamfund imellem men også om hvorvidt religiøse strukturer er med til at fordre en særlig (u)lighed blandt troende i et religiøst fællesskab.

Er religiøse idéer med til at skabe med- eller modborgerskab i forhold til resten af samfundet? Har medlemmer af trossamfundet indflydelse i den religiøse institution og i så fald hvordan?

Magt i religion eller magt med religion

Disse spørgsmål, samt de mange andre man kunne stille til religion og magt i dagens Danmark, taler ind i en ny magtudrednings vigtige ærinde. Hvis magt og elite forudsætter ensartede normer, er det ofte antagelsen, at det er båret af en fælles ideologi, et værdigrundlag eller et sammenhængende verdensbillede.

Det kan være eksplicit, som i for eksempel politisk ideologi, men også virke gennem en implicit kultur, der kommer til udtryk i normer, skikke og tabuer. Magt i religion eller magt med religion kan virke på begge måder, men den vigtige magtkritik kommer, når billedet af en enkelt forenet religiøs elite udfordres.

For eksempel ved at forskeren empirisk påviser klare uenigheder både inden for og mellem forskellige eliter. Det gælder både det selvbillede en religiøs magtelite måtte have, eller det modbillede en etableret magtelite måtte tegne af religion i for eksempel lovgivning eller politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00