Kommentar af 
Johanne Dalgaard

Qvortrups karikerede billede af “magtfuldkomne” embedsmænd udstiller absurd hykleri

Hykleri blandt politikere er et af tabloidpressens absolutte yndlingsfænomener. Problemet med at forsøge at hænge en mand som Henrik Qvortrup op på hykleri er imidlertid, at han ikke giver indtryk af at have nogen idealer eller principper i udgangspunktet, skriver Johanne Dalgaard.

Der er mange mennesker i medieoffentligheden, hvis kritiske input jeg som offentligt ansat er villig til at tage til mig. Henrik Qvortrup er ikke en af dem, skriver Johanne Dalgaard.
Der er mange mennesker i medieoffentligheden, hvis kritiske input jeg som offentligt ansat er villig til at tage til mig. Henrik Qvortrup er ikke en af dem, skriver Johanne Dalgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Johanne Dalgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At være ansat i den offentlige forvaltning under corona-pandemien har generelt ikke været det værste, man kunne være.

Det meste af arbejdet kunne for mange af os klares fra hjemmekontoret. Og selvom også forvaltningen har skullet løbe meget stærkt på kritiske tidspunkter, og selvom særligt kombinationen hjemmearbejde og hjemsendte børn i perioder har været noget af en udfordring for forældre, så er det lidt et luksusproblem, sammenholdt med mange andre faggrupper.

Her tænker jeg eksempelvis på pleje- og sundhedspersonalet, der i perioden både har haft særskilt travlt på arbejdet, og som har skullet rumme andre menneskers angst, sygdom og sorg, samtidig med at de selv har været særligt udsatte for at blive smittet med virus.

Som "djøf’er" er der – også i denne sammenhæng – grund til at føle sig privilegeret. Det tror jeg egentlig også, at de fleste af mine fagfæller er ganske bevidste om. Alligevel tænker jeg, at de færreste kan genkende deres egen virkelighed i den måde, den for nyligt blev skildret på lederplads af Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup.

Den karikatur er så tilpas langt ude, at det uomgængeligt kommer til at pege tilbage på afsenderens manglende kontakt med virkeligheden

Johanne Dalgaard

"Djøf'erne har haft en fest og har det nu svært vanskeligt ved at forlade det paradis, som de har boltret sig i de seneste to år," skriver han og fortsætter:

"Hvilket slaraffenland har det ikke været for bureaukrater at formulere regulativer og bestemmelser, hvis logik ofte har fortonet sig. Men som i al fald har medvirket til at forstærke oplevelsen af, at vi har stået midt i en krise."

Én ting er den groteske forestilling om "djøf’eren", den gnækkende, magtfuldkomne embedsmand, hvis reaktion på en verdensomspændende pandemi i Qvortrups demagogiske verdensbillede er at gnide sig i fingrene ved tanken om alle de meningsløse tiltag, der nu vil være lejlighed til at sætte i værk for at genere medborgerne. Den karikatur er så tilpas langt ude, at det uomgængeligt kommer til at pege tilbage på afsenderens manglende kontakt med virkeligheden.

Så nevermind at Qvortrup lader som om, at alt administrativt arbejde i det offentligt kan puttes direkte i kassen med overflod og pseudoarbejde – det er næppe noget, han vil blive udfordret synderligt på af sine egne læsere, og det ved han.

Men noget andet er det absurde hykleri i, at et fremtrædende medlem af mediestanden ønsker at pege på, hvordan en anden faggruppe end hans egen har svælget i de muligheder, sådan en rask lille hundredeårsbegivenhed som en pandemi medbringer.

Embedsfolk i diverse forvaltninger har, som deres arbejde foreskriver, forsøgt inden for hvert deres fagområde løbende at forholde sig sagligt til den strøm af viden i konstant forandring, der følger, når en ny sygdom rammer menneskeheden. Det har de gjort i det tempo, det er menneskeligt muligt, og de har forsøgt at frembringe det på det givne tidspunkt bedst mulige beslutningsgrundlag for de politiske beslutninger, der har skullet træffes.

I mellemtiden har Mediedanmark i almindelighed og tabloidpressen i særdeleshed surfet rundt på overfladen af informationsdybet på en flåde af gule breaking-bjælker med forjættende clickbate-overskrifter.

Mediechefer og kommentatorer har gladelig givet den som storskrydende Kaptajn Bagklog hver eneste gang, der har vist sig antydningen af, at noget kunne være gjort lidt anderledes eller bedre, hvis man altså havde vidst lidt mere på et tidligere tidspunkt.

Den karikatur er så tilpas langt ude, at det uomgængeligt kommer til at pege tilbage på afsenderens manglende kontakt med virkeligheden

Johanne Dalgaard

Hykleri er – i hvert fald når det optræder blandt politikere – et af tabloidpressens absolutte yndlingsfænomener. Æv bæv, den og den politiker handler i strid med sine egne idealer. Problemet med at forsøge at hænge en mand som Henrik Qvortrup op på hykleri er imidlertid, at han ikke giver indtryk af at have nogen idealer eller principper i udgangspunktet.

Qvortrups bidrag til dette samfund kan, så vidt jeg er orienteret, opsummeres således: Han bistod i slut-halvfemserne med at bringe Anders Fogh Rasmussen til magten i en regeringskonstellation, hvis magtfuldkommenhed gennem det næste årti får nutidens udskældte sosseregime til at blegne.

Som politisk journalist gav han sig siden til at stopfodre offentligheden med sit analytiske paradigme, der består af den røvsyge kombination af procesfokus, halvfordøjet spilteori og komplet ligegyldighed over for indholdet af de beslutninger, der træffes. Eller, som han selv opsummerede det i et interview med Ud og Se, i 2008:

"Jeg har jo aldrig interesseret mig for substansen i politik. Tanken om at beskrive en arbejdsmarkedsreform, studere detaljerne i et forlig eller læse en finanslov gør mig træt." 

Undervejs lykkedes han med at blive idømt fængselsstraf for som chefredaktør på Se & Hør at sanktionere og udnytte spionage i kendte menneskers private dankortoplysninger.

Der er mange mennesker – i medieoffentligheden og ude i virkeligheden – hvis kritiske input, jeg som offentligt ansat er villig til at tage til mig. Henrik Qvortrup og andre mediemænd, der karrieren igennem er lykkedes med at fejle opad, er ikke iblandt dem.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

Henrik Qvortrup

Podcastvært, kommentator og fhv. ansvarsh. chefredaktør, Ekstra Bladet og Se og Hør
journalist (DMJX 1991)

0:000:00