Regeringen om forbud mod omskæring: USA og Israel vil ikke kunne forstå det

Hvis Danmark som det første land i verden forbyder omskæring af drenge under 18 år, risikerer vi at skabe international uro og miste vigtige allierede.

Det sagde forsvarsministeren og udenrigsministeren efter et lukket samråd fredag morgen. Her havde de to sammen med kirkeministeren, sundhedsministeren og justitsministeren fortalt Folketinget om, hvad konsekvenserne kan tænkes at blive ved at indføre et forbud.

"Vi vil komme til at stå helt alene og være det første land i verden, der går den vej. Det er vores objektive analyse. Det gør os sårbare, og det gør, at de allierede, vi normalt har til at hjælpe os i prekære situationer, de vil i denne situation ikke stå ved vores side," lød det fra udenrigsminister Anders Samuelsen, som nævnte flere eksempler på, hvem der kan tænkes at reagere.

"Fra et amerikansk synspunkt vil det være uforståeligt. Op mod 60 procent af de amerikanske mænd er omskåret. Fra Israels synspunkt vil det være helt uforståeligt, fra det jødiske samfund i Danmarks synspunkt vil det være fuldstændig uforståeligt, og fra store dele af den muslimske verden vil det være helt uforståeligt," sagde Anders Samuelsen.

Spørgsmålet er, om vi skal deponere vores handlefrihed i hænderne på voldsmænd?

Naser Khader (K)
Fortaler for et forbud mod omskæring af drengebørn

Hjort: Det kan eksplodere på sociale medier
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde, at "den politiske risiko ved det her er kæmpestor". Han lagde vægt på, at Danmark vil stå helt alene, og at det øger risikoen.

"Man kan risikere, at det lige pludselig begynder at eksplodere på de sociale medier," sagde han.

Regeringen meldte fredag morgen, at man nu har lagt sig fast på en linje om at stemme imod en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge. Anders Samuelsen understregede efter samrådet, at det ikke kun handler om sikkerhedshensyn, men er en samlet pakke, der også handler om blandt andet religionsfrihed. Og at han personligt er imod et forbud.

Men flere menige folketingsmedlemmer i regeringspartierne er uenige.

Naser Khader (K) er eksempelvis stærk fortaler for et forbud og mener ikke, Danmark skal underlægge sig eventuelle trusler udefra.

"Spørgsmålet er, om vi skal deponere vores handlefrihed i hænderne på voldsmænd? På folk, der ikke kan acceptere en demokratisk beslutning. Skal vi stå fast og kæmpe for en demokratisk beslutning, eller skal vi give op på forhånd og sige nej, vi tør ikke," sagde han efter samrådet.

Han er ikke bekymret for dansk enegang trods erfaringerne fra Muhammedkrisen.

"Der er for meget vægt på forældrenes religiøse og kulturelle rettigheder. For mig er det vigtigste børnenes rettigheder. Vi har været et foregangsland på mange andre områder, for eksempel har vi været firstmovers på homoseksuelles rettigheder, og det har vi været stolte af. Hvorfor ikke også være det her på børnerettigheder," spurgte Khader.

Borgerforslag om omskæring på vej
Folketinget havde kaldt de fem ministre i lukket samråd, fordi politikerne snart kan blive tvunget til at forholde sig til det yderste betændte og dilemmafyldte spørgsmål om drengeomskæring. Et borgerforslag om at indføre en aldersgrænse på 18 år har nået knap 39.000 underskrifter og nærmer sig stødt de 50.000, der kræves for at ende i folketingssalen.

Spørgsmålet splitter også politikerne internt i partierne, og både K, LA og Alternativet vil fritstille deres medlemmer, hvis det kommer til afstemning. S og R vil stemme imod et forbud, SF vil stemme for, mens V, DF og EL ikke har gjort deres stilling op.

Naser Khader mener – baseret på sine samtaler med mange kolleger i Folketinget – at der reelt kan være et flertal for at forbyde drengeomskæring.

"Over 80 procent af danskerne går ind for et forbud. Hvis man fritstiller alle folketingsmedlemmerne, tror jeg, der vil være et flertal," lød hans vurdering efter fredagens samråd.

Venstre har sagen på dagsordenen ved et gruppemøde på tirsdag.

Bock: Det er en meget mærkelig skik
Også kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) var indkaldt til samråd i dag.

Hun er uenig med mange af sine partifæller i spørgsmålet, for hensynet til trosfriheden er afgørende, siger hun.

"Jeg ved, der er rigtig mange i Liberal Alliance, der ønsker et forbud. Personligt ønsker jeg ikke et forbud, for jeg mener faktisk, at den grundlovssikrede ret til religionsfrihed ikke bør udfordres på det her, så længe vi har en lovgivning, der sikrer, at det foregår under ordnede forhold."

"Der kan være både religiøse og ikke-religiøse, altså kulturelle, grunde til at gøre det, og forsvaret for religionsfriheden er for mig helt afgørende i denne her sag," siger Mette Bock, som selv er troende kristen.

Spiller det ind på din holdning, at du selv er religiøs?

"Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg er jo ikke jøde, og jeg er ikke muslim. Jeg mener, det er en meget mærkelig skik, de har, men selv om jeg selv synes, det er en meget mærkelig skik, så kan jeg godt have et ønske om at værne om andres ret til at udøve deres religion."

Er det vigtigere end hensynet til barnet? Det er jo raske børn, man skærer i.

"Jeg mener, vores grundlovsfæstede religionsfrihed den skal strække sig … Hvis der var hære af mænd, som gennem århundreder havde protesteret imod det overgreb, der var blevet begået imod dem, men det er en tredjedel af verdens mænd, der er omskåret. Derfor må jeg sige, at så vil jeg gerne forsvare jødernes ret," siger Mette Bock.

Ingen muslimer har klaget til kirkeministeren
Ministrene talte efter dagens samråd meget om hensynet til jøderne, selv om også muslimerne har tradition for omskæring.

Mette Bock mener, der er en saglig grund til den retoriske forskelsbehandling.

Hvorfor er det især jøderne, I taler om, for muslimer har jo også en tradition for omskæring?

"Det er især jøderne, det her vil gå ud over. For dem er omskæring en form for dåb, men for muslimerne er det ikke et religiøst begrundet spørgsmål med samme tyngde, sådan som jeg forstår det. Vi har fået mange henvendelser fra jøderne under denne her diskussion, men som kirkeminister har jeg ikke hørt fra muslimerne endnu. Så det er jo også et tegn på, at det her er meget vigtigt for jøderne."