Regeringen vil droppe støtten: Hjemløse-landshold truet af lukning

FARVEL: Hjemløselandsholdet risikerer at dreje nøglen om, fordi regeringen vil spare organisationens statsstøtte væk. Børne-og socialministeren afviser at kommentere sagen.

Hjemløselandsholdet er truet af lukning, fordi organisation bag står til at miste livsvigtig driftsbevilling fra staten.
Hjemløselandsholdet er truet af lukning, fordi organisation bag står til at miste livsvigtig driftsbevilling fra staten.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl LøppenthinLouise Rønne Jensen

Det kan være slut med at sende danske hjemløse til VM i fodbold. 

Sådan lyder advarslen fra Ombold, der er organisationen bag landsholdet for hjemløse. 

Regeringen vil nemlig droppe organisationens årlige driftsbevilling på 1,0 millioner kroner fra Socialministeriet. 

Det viser et regeringsdokument, som Altinget er i besiddelse af. Papiret fra Social- og Indenrigsministeriet indgår i de igangværende forhandlinger om udmøntningen af den reserve, som er resterne af den aflivede satspulje. 

Den her gruppe mennesker har ikke oplevet meget medvind i deres tilværelse. Så at give dem mulighed for at trække i en landsholdstrøje og høre nationalsangen er en oplevelse, som de kan leve højt på meget længe.

Jonas Keiding Lindholm
Formand, Ombold

Man står samtidig til at miste 750.000 kroner fra Kulturministeriet og mangler dermed akut 1,75 millioner kroner i budgettet.

"Den støtte er afgørende for os. Vi mangler allerede penge til at drifte hjemløselandsholdet. Der er blandt andet udgifter til trænere, og så kræver det et stærkt setup at håndtere en lidt speciel målgruppe. For at holdet skal fortsætte, skal vi finde en anden finansieringskilde i form af eksempelvis en sponsor," siger formand for Ombold, Jonas Keiding Lindholm, der til daglig er direktør i Tænketanken Mandag Morgen.

Ombold-formanden understreger, at hjemløselandsholdet er en vigtig indsats, som han håber, man kan holde i live.

"Den her gruppe mennesker har ikke oplevet meget medvind i deres tilværelse. Så at give dem mulighed for at trække i en landsholdstrøje og høre nationalsangen er en oplevelse, som de kan leve højt på meget længe," siger Jonas Keiding Lindholm. 

Ny pulje hjælper ikke
Bliver man ramt af sparekniven, rammer det ikke kun hjemløselandsholdet. Man vil samtidig være tvunget til at skære kraftigt ned på de stævner, som har deltagelse af i alt 1.500 hjemløse og andre udsatte årligt.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00