Debat

Rektorer om ny fordelingsmodel for gymnasieelever: Mangfoldighed kan fremmes meget billigere og bedre

Den valgte løsning for at opnå en mere mangfoldig gymnasieskole koster en kvart milliard i engangsbeløb og dertil et ukendt antal i millioner om året. Tænk lige hvor meget dybt kvalificeret undervisning der kunne genereres i stedet for, skriver Mette Trangbæk og Gitte Harding Transbøl.

At kaste så mange penge efter en løsning med et kæmpe bureaukratisk system bag er værd lige at tage med i regnestykket, skriver Mette Trangbæk og Gitte Harding Transbøl.
At kaste så mange penge efter en løsning med et kæmpe bureaukratisk system bag er værd lige at tage med i regnestykket, skriver Mette Trangbæk og Gitte Harding Transbøl.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Altinget fredag 7. oktober samledes tre aktører om at besynge den nye politiske aftale om elevfordeling på gymnasierne fra næste skoleår. Nemlig formanden for Danske Gymnasier Henrik Nevers, forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Madeleine Steenberg og generalsekretæren for Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte.

Det er altid godt med ja-hatte. Vigtigt ikke altid at lade kritikken sejre, men holde sig for øje hvad kvaliteten er ved politiske indgreb som for eksempel en ny fordeling af elever på landets gymnasier.

Det er også vigtigt at lytte, når forskning peger på fordele – i dette tilfælde fremhæves en amerikansk undersøgelse, der påpeger, at unges læring styrkes ved at lære i et mangfoldigt miljø.

Mangfoldighed 

Nu er problemet bare, at der i forvejen er mange både mangfoldige og mindre mangfoldige men dybt kvalificerede læringsmiljøer i den danske gymnasieskole. Og det man politisk foretager sig med den nye aftale er at nedskalere mange af de meget velfungerende og mangfoldige læringsmiljøer, der allerede eksisterer for at afhjælpe nogle problemstillinger på enkelte 'for' mangfoldige læringsmiljøer. I ønsket om at vi kan fordele alle mangfoldighederne bedre.

De unge bliver brikker i en algoritme

Mette Trangbæk og Gitte Harding Transbøl
Hhv. rektor, Greve Gymnasium og HF, rektor, Rysensteen Gymnasium

Samtidig rummer aftalen også en afstandsbinding af elever for at sikre fortsat fastholdelse af institutioner i udkantsområder, hvilket i realiteten kan være kontraproduktivt i forhold til netop styrken af mangfoldighed.

Det er selvfølgelig en god pointe, at elever med minoritetsbaggrund er repræsenteret på så mange gymnasier, som det er fysisk muligt i forhold til deres bopæl.

Men i dette tilfælde bør det vel oplyses, at den valgte løsning for at opnå en mere mangfoldig gymnasieskole koster en kvart milliard i engangsbeløb inden den er igangsat og dertil et ukendt antal i millioner om året at administrere.

Der er igangsat et større sekretariat centralt i ministeriet for at etablere en IT-løsning, der kan styre mangfoldigheden ude på gymnasierne, så de unge bliver brikker i en algoritme efter deres forældres indtægt og kan blive spredt så meget som muligt.

Tænk lige hvor meget dybt kvalificeret undervisning der kunne genereres i stedet for. Og ikke mindst hvor problematisk det er at omgå elevernes eget valg i en tid hvor mistrivsel sættes højt på dagsordenen.

Udsigt til bureaukrati

I processen har man politisk valgt at skære meget velfungerende gymnasier ned i antal klasser, så lærere til sommer skal afskedes. Også på institutioner hvor mangfoldigheden allerede er høj med tilstedeværelse af etniske minioriteter er på 20-25 procent – vi tænker her især København sydkyst.

Samtidig smelter HF-institutioner fuldstændig ned i denne fordelingsmodel, fordi IT-systemet ikke kan håndholde alle de HF-ansøgere, der kommer senere end ansøgningsfristen, hvad størstedelen gør.

Vigtigst er det at se denne fordeling fra et elevperspektiv

Mette Trangbæk og Gitte Harding Transbøl
Hhv. rektor, Greve Gymnasium og HF, rektor, Rysensteen Gymnasium

Disse er tidligere håndteret personligt på de mange mangfoldige og kvalificerede institutioner når de henvendte sig, hvilket har medvirket til at sikre uddannelse af så mange unge som muligt. Især unge med svære vilkår.

Vi er fuldstændig enige i, at mangfoldighed er et gode. Også i læringsmiljøer. Og at der har været udfordringer især i København og Århus omkring fordeling hvad dette angår.

Men at kaste så mange penge efter en løsning med et kæmpe bureaukratisk system bag, som der her er tale om, og samtidig kaste mange velfungerende institutioner og læringsmiljøer ud i kriser er måske nok værd lige at tage med i regnestykket, før man som formand for Danske Gymnasier nikker så kraftigt med sin ja-hat.

Vi må ikke glemme trivslen

Vigtigst er det at se denne fordeling fra et elevperspektiv. Den tvangsfordeling af gymnasieelever, der er tænkt at træde i kraft til sommer, vil nok skabe større diversitet på flere af landets gymnasier end tidligere.

Men – den trivselsproblematik, som vi samtidig kaster unge mennesker ud i fordi de placeres på de institutioner deres forældres indkomst tilskriver, er nok en større udfordring end at en amerikansk undersøgelse fremhæver mangfoldigheden alene som en styrke.

Og som det fremgår af debatindlægget fra fredag vil mange elever skulle omfordeles. Det er ikke klogt, hvis dette kæmpe bureaukrati af et fordelingssystem træder i kraft til sommer.

Mangfoldighed kan fremmes både meget billigere og også bedre. Med et fokus på de unges egne ønsker og med behændigt hensyn til den kæmpe uddannelseskvalitet, der er opbygget på de mange velfungerende institutioner, vi har i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Trangbæk

Rektor, Greve Gymnasium
cand.mag.

Henrik Nevers

Rektor, Roskilde Gymnasium, fhv. formand for Danske Gymnasier,
cand.mag. i musikvidenskab og dansk, master i ledelse (MIG)

Madeleine Steenberg Williams

Fhv. forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
studentereksamen (Bagsværd Kostskole og Gymnasium)









0:000:00