Religion er til skade for demokratiske rettigheder, konkluderer nyt studie

Religiøse samfund er i højere grad præget af anti-demokratisk lovgivning end mindre religiøse samfund. Det viser nyt studie fra Københavns Universitet. Karakteren af de guder, der bliver tilbedt, har også stor betydning.

Talebans styre i Afghanistan er et tydeligt eksempel på et samfund, der i høj grad lovgives ud fra religiøse principper. Nyt studie viser, at der er en sammenhæng mellem religiøse samfund og anti-demokratisk lovgivning.
Talebans styre i Afghanistan er et tydeligt eksempel på et samfund, der i høj grad lovgives ud fra religiøse principper. Nyt studie viser, at der er en sammenhæng mellem religiøse samfund og anti-demokratisk lovgivning.Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

At lovgivningen i mange lande er begrundet i religion, er ikke nyt.

Men et nyt studie fra Københavns Universitet har nu afdækket, at der er en tydelig sammenhæng mellem religion og anti-demokratisk lovgivning.

Forsker i religionsøkonomi Jeanet Sinding Bentzen fra Københavns Universitet har sammen med en kollega undersøgt et kæmpestort informationsmateriale bestående af historiske data fra omkring 1.200 samfund samt mere moderne data.

Og konklusionen er utvetydig:

"Når man bruger religion til at legitimere sin magt, er det mindre nødvendigt at give borgerne demokrati for at fastholde deres støtte," fortæller Jeanet Sinding Bentzen.

Selvom forskerne bag studiet har beskæftiget sig med mange historiske data, har de også påvist en sammenhæng mellem historie og nutid. Det viser sig nemlig, at samfund, der historisk har været præget af en tro på stærke guder, stadig den dag i dag har lovgivning, der bunder i religion.

Eksempler er strenge blasfemiparagraffer eller lovgivning, der begrænser kvinder og homoseksuelles rettigheder.

Når man bruger religion til at legitimere sin magt, er det mindre nødvendigt at give borgerne demokrati for at fastholde deres støtte.

Jeanet Sinding Bentzen
Lektor, Københavns Universitet

Guder, der straffer

Sammenhængen mellem religion og anti-demokratisk lovgivning ses særligt i samfund med straffende guder.

Det hænger sammen med, at en magtfuld leder i et samfund, hvor der eksisterer en tro på straffende guder, har noget nemmere ved at legitimere sin magt end en leder i et samfund, der eksempelvis har en tro på animisme – at planter og andre objekter har en sjæl. I disse religioner bekymrer de guddommelige objekter sig ikke om menneskelig opførsel og straffer dermed heller ikke, forklarer Jeanet Sinding Bentzen.

"Vi kan se, at de samfund, der havde religioner med guder, der kan bruges til straf, er mere tilbøjelige til at have love, der bunder i religion. Og de er også i gennemsnit mindre tilbøjelige til at have demokrati," siger hun.

Hvor sikker kan man være på, at der er den her årsagssammenhæng mellem religion og anti-demokratisk lovgivning?

"I starten var vi også meget skeptiske over for vores resultater, som vi derfor har udsat for en masse tests. Vi kan eksempelvis dele dataet op på de store religioner – islam, kristendom, hinduisme og buddhisme – og vi kan se, at sammenhængen gælder inden for hver af religionerne separat. Vi har data for love, demokrati og magtfulde guder fra 119 lande. Når vi i gennemsnit kigger på tværs af de her 119 nutidige lande og 1.200 historiske samfund. Sammenhængen er der, når vi kigger på tværs af alle de lande og samfund. Men den er der uomtvisteligt ikke for hvert eneste af alle disse samfund enkeltvist. Den er der kun i gennemsnit."

Så det er ikke helt tilfældigt, at verdens autokratier også er meget religiøse lande?

"Nej, det er ikke tilfældigt."

Cost/benefit-analysen

Selvom studiet fra Københavns Universitet påviser mange negative sider ved religions indflydelse på forskellige samfund, kan man ikke bare konkludere, at religion generelt er skidt for menneskeheden.

Flere studier har nemlig konkluderet, at religion på individniveau er gavnligt for mange mennesker, forklarer Jeanet Sinding Bentzen.

På den anden side ser vi en stigende religiøsitet i mange latinamerikanske, afrikanske og asiatiske lande, og så bliver religion jo i teorien nemmere at bruge som magtmiddel.

Jeanet Sinding Bentzen
Lektor, Københavns Universitet

Spørgsmålet om, hvorvidt religion skader mere, end det gavner, eller omvendt, er noget af det, der driver Jeanet Sinding Bentzen i hendes forskningsarbejde – og hun har ikke et svar endnu.

"Mange studier viser, at religion muligvis har positive effekter på mental velvære på individniveau. Det kan godt være, at det er godt for individet mentalt, men hvis man tager med, at religion måske ikke er så godt på samfundsplan..." siger hun og fortsætter efter en kort pause:

"Jeg ved ikke, om man nogensinde kan finde ud af det."

Havde verden bestået af bedre samfund, hvis religion aldrig var opstået?

"Det kan man ikke sige. En teori bedyrer endda, at vore store samfund, hvor mange mennesker lever sammen, muligvis ikke kunne have opstået uden religion. I samfund helt tilbage i tidernes morgen før lov og orden var det måske meget smart at have straffende guder, hvis man skulle få folk til at opføre sig pænt over for hinanden."

Et fy-ord

Men hvad så fremover? Vil religion stadig have en negativ indvirkning på demokratiske rettigheder verden over?

Svaret på det spørgsmål afhænger måske af, hvor i verden man befinder sig, forklarer Jeanet Sinding Bentzen.

"I et sekulariseret samfund kan man selvsagt ikke bruge religion som magtmiddel, så jeg vil forvente, at vi ser en dalende tendens over tid. På den anden side ser vi en stigende religiøsitet i mange latinamerikanske, afrikanske og asiatiske lande, og så bliver religion jo i teorien nemmere at bruge som magtmiddel. Men mange andre faktorer spiller ind, såsom eksisterende institutioner, så for et endeligt svar må vi vente på mere forskning."

I Danmark, som er et af verdens mest sekulariserede samfund, bliver religion her brugt til at legitimere magt?

"Nej, det har jeg ikke set eksempler på. I virkeligheden er religion et fy-ord for politikere i Danmark og mange europæiske lande. Vi stoler mindre på politikere, der siger, at de er meget religiøse. Det modsatte er tilfældet i USA, hvor man kun har meget få politikere – for tiden to – som siger, at de er ateister. I det amerikanske samfund er det tillidsvækkende at være religiøs."

Studiet kan bruges til at besvare, hvad der driver et demokrati, og hvorfor det i den sammenhæng er værd at tage et kig på religions rolle, understreger Jeanet Sinding Bentzen afslutningsvist. Læs studiet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00