Ritt Bjerregaard anmelder: "De politiske håndværkere"

Af Ritt Bjerregaard

Hvor er det godt, at søskendeparret Benny Engelbrecht og Flemming Sørensen har påtaget sig opgaven at fortælle om valgte politikeres arbejde. Og det er fint, at der også kommer oplysninger om, hvordan lovprocessen foregår, hvad et statsråd går ud på, samråd, spørgsmål til ministeren, parlamentarisk kontrol, politiske forlig m.m. - kort sagt alt det, vi, der har haft vores gang på Christiansborg, bare jonglerer med som en selvfølge.

Bogen vil egne sig fortrinligt til brug i skolens ældste klasser, på efterskoler og i gymnasier. Ja, der er bestemt også voksne, der kan få meget ud af at læse den, for den er underholdende samtidig med, at man får god besked.

Gode fjender skal man ikke kimse af.

Henrik Dam Christensen
Socialdemokratiet

I et af bogens afsluttende kapitler bliver forskeren Roger Buch interviewet og forklarer, at politikerleden sådan set altid har været der. Han refererer også en undersøgelse, som DR har lavet, om hvornår borgerne havde følt politikerlede. Svaret viste, at det hang sammen med ”at politikerne løb fra deres løfter”, og at politikerne ”taler grimt til hinanden”. Roger Buch understreger også problemet med de mange personlige rådgivere og spindoktorer, især i forhold til ministrene. Politikerne blev fjernet fra de reelle problemer, de blev siet fra, før det nåede til dem. Det er en ubetinget ulempe i situationen, som den er i dag.

En af bogens forfattere, Benny Engelbrechtsen, slutter med en meget talende og konkret hændelse med PSO-afgiften og de nødvendige foranstaltninger efter en EU dom. Historien demonstrerer, at politisk håndværk forudsætter, at der er andre, der vil spille med, ellers bliver det ikke til noget. Og statsminister Lars Løkke ville hellere spekulere i valgresultatet.

Den til enhver tid siddende ministers største fjende er systemet i Finansministeriet- punktum.

Søren Gade
Venstre

Bogen rummer nogle indledende bemærkninger fra folketingets formand og i øvrigt interviews med ni folketingsmedlemmer. Ambitionen har været at komme fri af de mange spekulative sager, som fylder mediebilledet fra Christiansborg og politikerne dér. - Og i stedet fortælle om det daglige arbejde, der viser, at der foregår et politisk håndværk på Christiansborg. Forfatterne knytter lidt kommentarer til, hvor de har afholdt interviewet – almindeligvis hjemme hos folketingsmedlemmet. Det er rart, for så får vi som læsere lidt mere indtryk af personen.

Der er tale om politikere, der har haft deres arbejde i Folketinget i rigtig mange år. De kender stedet og både de skrevne og uskrevne regler. Et par af de udvalgte, som f.eks. den nuværende kulturminister Mette Bock, fra Liberal Alliance, har været medlem en kortere tid. Og en repræsentant fra Alternativet er der slet ikke blevet plads stil. Men Mette Bock har alligevel et klart blik for udviklingen af vores demokrati, og den deroute det er inde i. I bogen siger hun …”Vi får sjuskede politikkere, vi får sjuskede medier – og vi får også sjuskede borgere, som er tilbøjelige til at kaste ansvaret fra sig”, og ”begrebet generøsitet…. har meget trange vilkår i politik”

Alle folketingsmedlemmerne har gode historier at fortælle, og det kan læseren glæde sig til. Den første er Dansk Folkepartis René Christensen, der lige nu kæmper for at blive borgmester i Guldborgsund kommune. Det er interessant at læse hans betragtninger over, hvad det vil sige at være støtteparti for en regering og hans forbløffelse over, at Fødevareministeren Eva Kjær Hansen ikke vil rette sig efter et landbrugsforslag, som han har skabt flertal for. Hvis hun ikke får et mistillidsvotum imod sig, så agter hun ikke at rette sig efter det. Som læser forstår man godt hans forbavselse. I det hele taget har han gode historier om sine egne oplevelser

Det fortsætter med socialdemokraten Henrik Dam Christensen. Han er sammen med Marianne Jelved den af de interviewede, der har prøvet mest, og han er slet ikke i tvivl om, at det er sjovest at være minister, eller sidde i ledelsen. Han understreger vigtigheden af personlige relationer. Men også ”gode fjender skal man ikke kimse af”. Marianne understreger også betydningen af netværk, men hun er en af de få, der tager imod på sit kontor, så vi får som læsere ikke på samme måde et indtryk af personen, men de fleste kender nok også Marianne.

SF'eren Sten Gade funderer lidt over, at han aldrig blev minister, heller ikke da SF i 2011 indgik i en regering – det undrede også mig. Han giver en interessant beskrivelse af et forslag om fredning af vadefugle, fordi han igennem forløbet ser sin egen modning til at indgå kompromiser. For ham er et stærkt samspil med folk udenfor Christiansborg vigtigt, og tilliden spiller en afgørende rolle i politik.

Det er spændende, at hver politiker har sine egne sager og prioriteter. På den måde giver bogen et meget bredt indtryk af, hvad der er foregået i Folketinget i denne periode.

Mike Legarth fra de konservative, der ikke sidder i Folketinget, da snakken finder sted, giver et godt indblik i forskellen på kommunalpolitik og livet på Christiansborg. I det hele taget er der flere af de udvalgte politikere, der har været i kommunalpolitik.

Enhedslistens Henning Hyllested kendte jeg slet ikke. Han gav et fint indtryk af, hvor svært det var at være ny, uden kontor, langt fra hjemstavnen m.m., og han fik understreget udvalgssekretærernes betydning.

Karen Klint er også en af de erfarne fra socialdemokratiet, og igennem hende giver bogen et godt indtryk af en politiker, der er forankret i det hjemlige, passer sit arbejde på Christiansborg uden at gøre noget stort væsen ud af det. Karen repræsenterer de politikere, der var en del af min hverdag, da jeg færdedes derinde.

Søren Gade fra venstre hører også til en politiker, som de fleste vil kende. Både han og Mette Bock er optaget af Finansministeriets rolle. Søren Gade siger i bogen: ”Jeg fik et sarkastisk anstrengt forhold til finansministeriet. Før jeg blev minister troede jeg, at fjenden var oppositionen i Folketinget. Men nej, den til enhver tid siddende ministers største fjende er systemet i Finansministeriet - punktum," siger Søren Gade, og efterlader ingen tvivl om, at han mener det.

Mens Mette Bock giver et eksempel på, hvordan hun tacklede det, så hun fik det, som hun ville have det.

Journalisten Erik Matzen sætter sidst i bogen også pressens arbejde i perspektiv ved både at inddrage skattesagen mod Helle Thorning og lægge afstand til skåltalerne om den fjerede statsmagt.

Alt i alt en underholdende og lærerig bog.

Benny Engelbrecht og Flemming Sørensen: "De politiske håndværkere - Om magt, indflydelse og resultater på Christiansborg". 211 sider. Er udkommet.