S: Det bliver svært at sanktionere Polen og Ungarn på EU-topmøde

SANKTIONER: Selvom Polen og Ungarn bryder med retsstatslige principper, bliver det svært at sanktionere landene i den nærmeste fremtid, mener EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S)*.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, til pressemøde med Tysklands kansler, Angela Merkel.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, til pressemøde med Tysklands kansler, Angela Merkel.Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Jeppe Sahlholdt

*Det fremgik af artiklens tidligere overskrift, at Socialdemokratiet mente, at Polen og Ungarn vil undgå økonomiske konsekvenser på det kommende EU-topmøde. Partiet har efterfølgende afvist, at ordene er faldet på denne måde. Det har sået tilpas tvivl om budskabet, og derfor har Altinget valgt at ændre overskriften. Altinget beklager.

Det er tvivlsomt, om Polen og Ungarns gentagne brud på de retsstatslige principper får EU til at indføre økonomiske sanktioner inden for den nærmeste fremtid.

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sanktionere de lande, som ikke overholder de demokratiske spilleregler. Men det er svært, når der skal være enstemmighed i forhandlingerne," siger medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang (S).

Når EU's stats- og regeringsledere på EU-topmødet i næste uge skal forhandle den særlige coronahjælpepakke på 750 milliarder euro og EU-budgettet for de næste syv år, vil Polen og Ungarn kunne undgå økonomiske lussinger. Landene ønsker ikke at sanktionere sig selv, og dermed kan de hjælpe hinanden ved at stemme nej.

I stedet vil Niels Fuglsang kigge mod den almindelige EU-lovgivning, som i modsætning til budgettet og genopretningspakken bliver stemt igennem ved flertal i parlamentet.

"Nu forhandler vi for eksempel om en fond for retfærdig omstilling fra fossil energi til vedvarende energi. Det er 40 milliarder euro, som er på spil her – og der kunne man skrive ind i lovgivningen, at man for at få adgang til pengene skal leve op til de retsstatslige principper," siger han.

Læs også

Truslen mod retsstaten
Det har løbende været diskuteret i EU, om udbetalingen af genopretningspakkens milliarder skal gøres afhængig af, om landene overholder retsstatsprincippet.

EU-Kommissionen har foreløbig skudt diskussionen om de økonomiske sanktioner til hjørne indtil september, hvor Kommissionen præsenterer en rapport om retsstatens tilstand i EU-landene. Rapporten vil ifølge Niels Fuglsang "forhåbentligt give resten af EU-landene et vink med en vognstand om, at de skal til at få fingeren ud".

Truslen mod retsstaten i Polen og Ungarn er et af tidens helt store EU-emner og var omdrejningspunktet for et pressemøde onsdag, hvor Niels Fuglsang deltog sammen med Europa-Parlamentets medlemmer Karen Melchior (R) og Pernille Weiss (K).

"Det er positivt, at man har lavet en rapport, som kigger på alle EU-landene," sagde Pernille Weiss. "Retsstatsmekanismen fungerer kun, hvis landene beslutter i enstemmighed. Ikke for at være lyseslukker, men vi kan ikke bare cherrypicke og kun sende penge til de lande, som vi kan lide".

Karen Melchior mente, at retsstatsprincipperne er så grundlæggende, at vi "aldrig må blive for høflige til at kritisere". Derfor kan rapporten bidrage til en diskussion på et oplyst grundlag.

"Det her med at stille sig op i plenarsalen og skælde ud... Det, har vi ofte set, kun bliver brugt som ammunition fra landene, som bliver skældt ud," sagde hun.

Polen afholder valg på søndag, hvor den siddende præsident, Andrzej Duda, og hans udfordrer, Rafal Trzaskowski, stiller op. EU-topmødet finder sted den 17. og 18. juli.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Melchior

MEP (løsgænger, tidl. Radikale)
cand.jur. (Københavns Uni. 2005)

Niels Fuglsang

MEP (S)
ph.d. (CBS 2021), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

0:000:00