Hummelgaard: Cepos-direktør Ågerup kan ende som kapitalismens værste fjende

REPLIK: Cepos-direktør Martin Ågerups kritik af bogen Den syge kapitalisme er besynderlig, ensidig og blottet for mangel på refleksion, skriver forfatteren bag bogen Peter Hummelgaard (S). 

Af Peter Hummelgaard (S)
Medlem af Folketinget og forfatter til Den syge kapitalisme

Altinget har fået direktøren i den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, til at anmelde min bog Den syge kapitalisme

I bogen beskriver jeg, hvordan kapitalismen ikke længere tjener den brede befolknings interesser. Toppen stikker af, den uretfærdige ulighed stiger, og trygheden for de lavest lønnede og kortest uddannede er blevet udhulet.

Ågerups holdning er ikke overraskende 
I sin anmeldelse blæser Ågerup imidlertid til forsvar for kapitalismen. Han mener, at jeg tager fejl i både den diagnose, jeg stiller over kapitalismen, og den medicin, jeg foreslår.

Det er ikke så overraskende.

I de ti år, der er gået, siden finanskrisen rev benene væk under os og sendte vores økonomier til tælling, har jeg igen og igen haft den samme diskussion med Ågerup og hans liberalistiske meningsfæller.

Her har fortællingen lydt, at finanskrisen slet ikke havde noget at gøre med en ureguleret kapitalisme, men i stedet handlede om dumme politikere.

En besynderlig kritik   
Jeg skal ikke trætte Altingets læsere med en lang gennemgang af de påstande, Ågerup når at slynge ud i sin anmeldelse, men blot lige kommentere tre nedslagspunkter.

For det første mener Ågerup, at jeg fejldiagnosticerer patienten, fordi jeg i en række tilfælde inddrager den nyeste internationale litteraturer om global ulighed. Men uligheden er meget mindre i Danmark end i resten af verden, og derfor kan man ikke bruge den litteratur på Danmark, mener Ågerup.

Det er en noget besynderlig kritik. For når det ikke står så slemt til i Danmark som i mange andre lande, så skyldes det jo netop, at vi i Danmark heldigvis stadig har et velfærdssamfund med en offentlig sektor, med adgang til uddannelse og omfordeling mellem rig og fattig.

Det skyldes også, at vi trods mange års angreb heldigvis stadig har gode fagforeninger, som er i stand til at forhandle lønstigninger hjem til deres medlemmer.

Vi skal være opmærksomme på faresignalerne 
Vi har med andre ord gjort det stik modsatte af, hvad Cepos og Martin Ågerup anbefaler. Og derfor har vi heller ikke indtil nu mærket lige så voldsomme konsekvenser af eksempelvis globaliseringen, som man har mange andre steder.

Men bare fordi det ikke står lige så slemt til med uligheden i Danmark, som det gør mange andre steder, så betyder det jo ikke, at vi ikke skal være opmærksomme på faresignalerne.

Uligheden er steget markant i Danmark siden årtusindeskiftet, ikke mindst som følge af en række ulighedsskabende skatte- og arbejdsmarkedsreformer. Et spor, som både Cepos og VLAK-regeringen har ønsket at fortsætte med blandt andet "historisk store skattelettelser".

Men de udenlandske erfaringer, jeg skriver om i min bog, viser netop, hvor slet det kan gå, hvis vi lader den udvikling fortsætte.

Ensidig læsning af Rangvids rapport  
For det andet bruger Ågerup en passage i professor Jesper Rangvids rapport om årsagerne til finanskrisen i Danmark til at afvise, at finanskrisen i Danmark skyldes manglende regulering af bankerne. Det må siges at være en meget ensidig læsning af rapporten.

Rapporten peger blandt andet på, at de danske banker i årene op til krisen øgede deres udlånsgearing og dermed var langt dårligere rustet, da finanskrisen ramte. Noget, som netop blev muliggjort gennem dereguleringer:

"Den finansielle regulering blev i årene op til krisen og dermed i en periode, hvor der i forvejen skete en betydelig kreditekspansion, lempet på visse centrale punkter (…) Indførelsen af de nye regnskabsregler kom i praksis til at medføre en reduktion i pengeinstitutternes polstring mod tab," skriver udvalget blandt andet.

Specifikt om Danske Bank skriver udvalget, at "der er ikke tvivl om, at banken havde bragt sig i en sårbar position, som, givet bankens størrelse, kunne ryste den finansielle stabilitet i Danmark, hvis risiciene materialiserede sig."

For en liberalist som Ågerup burde det da få alle advarselslamper til at blinke, at en enkelt aktør på markedet er så magtfuld, at den kan true selve den finansielle stabilitet.

Ågerup er blottet for mangel på refleksion  
For det tredje, så er det endnu engang slående, hvordan Ågerup er blottet for mangel på refleksion over den udvikling, vi har set de seneste år.

Trump i USA, Brexit i Storbritannien og senest "de gule veste" i Paris, som har sat gaderne i brand, er alle udtryk for en modstand mod den måde, kapitalismen og globaliseringen fungerer på i dag. Hvor en lille elite skummer fløden, mens det store flertal føler sig koblet af udviklingen.

Det er, som om det slet ikke er gået op for Ågerup og hans ligesindede, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så er Trump og Brexit kun begyndelsen. Så vil vi se langt stærkere reaktioner mod eksempelvis globalisering og international handel end det, vi har set indtil nu.

Dermed kan Ågerup og hans ligesindede i virkeligheden vise sig at blive største fjende for den kapitalisme, de hævder at kæmpe for.

Forrige artikel Nord Stream 2-investor: Europa har brug for gas – Rusland har gas Nord Stream 2-investor: Europa har brug for gas – Rusland har gas Næste artikel Knud Vilby: Minister hemmeligholder oplysninger om somaliere Knud Vilby: Minister hemmeligholder oplysninger om somaliere
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.