Sådan går det med danskernes sundhed

Torsdag bliver Den Nationale Sundhedsprofil for 2021 præsenteret. Få overblik over de mest centrale konklusioner her.

58,1 procent af den voksne befolkning opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, lyder et af resultaterne i Den Nationale Sundhedsprofil for 2021.
58,1 procent af den voksne befolkning opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, lyder et af resultaterne i Den Nationale Sundhedsprofil for 2021. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup Laura Bejder Jensen

Omkring hver ottende viser tegn på ensomhed, og over halvdelen af den voksne befolkning har moderat eller svær overvægt, men alligevel vurderer 83 procent af danskerne, at deres helbred er godt.

Det er nogle af hovedkonklusionerne i den nye nationale sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen præsenterer på en konference torsdag. 

På nogle områder går det fremad med danskernes sundhed. Færre, særligt unge, ryger og drikker store mængder alkohol.

Men på langt de fleste områder går det den forkerte vej. Der er sket et fald i den mentale sundhed hos især unge mænd og kvinder, mange danskere har usunde kostmønstre, der er sket en stigning i forekomsten af moderat og svær overvægt, og så er der få, som lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet.  

Få overblik over de mest centrale resultater af undersøgelsen her.

Selvvurderet helbred 

  • Mere end otte ud af ti danskere vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt (83,3 procent). 
  • I alle aldersgrupper vurderer mænd deres helbred bedre end kvinder - og unge vurderer deres helbred bedre end ældre. 
  • Der er en relativt lille andel, der vurderer deres helbred som godt, blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (68,9 procent), mens andelen er 90,4 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.  
  • Blandt førtidspensionister er andelen 49,2 procent, og blandt andre uden for arbejdsmarkedet er den 62,5 procent, mens 90,1 procent blandt beskæftigede vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. 
  • Der er i perioden 2010 til 2021 samlet set sket et mindre fald på 1,7 procentpoint i andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. 

Fysisk helbred 

  • I alle aldersgrupper er andelen med en lav score på den fysiske helbredsskala større blandt kvinder (12,8 procent) end blandt mænd (9,2 procent), og blandt begge køn stiger andelen med stigende alder.  
  • Der er en sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen med en lav score på den fysiske helbredsskala, hvor andelen er 28,2 procent blandt personer med grundskole, mens den er 4 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.  
  • Der ses en relativt stor andel med en lav score på den fysiske helbredsskala blandt førtidspensionister (44,3 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (22,1 procent). Den mindste andel ses blandt beskæftigede (4,8 procent). 
  • I perioden 2010 til 2021 er der sket en mindre stigning i andelen med en lav score på den fysiske helbredsskala på 1,0 procentpoint. 

Mentalt helbred 

  • Andelen med en lav score på den mentale helbredsskala er større blandt kvinder (19,9 procent) end blandt mænd (14,9 procent), hvilket gælder for alle aldersgrupper.  
  • For både mænd og kvinder falder andelen med en lav score på den mentale helbredsskala med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor der igen ses en stigning. Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (34,4 procent). Til sammenligning har hver femte mand (21,2 procent) i samme aldersgruppe en lav score på skalaen. 
  • Andelen er også stor blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (20,2 procent) samt blandt arbejdsløse (31,6 procent), førtidspensionister (36,3 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (39,2 procent). 
  • Der er i perioden 2010 til 2021 sket en stigning på 7,4 procentpoint i andelen med en lav score på den mentale helbredsskala. 

Stress 

  • Andelen med en høj score på stressskalaen er større blandt kvinder (33,6 procent) end blandt mænd (24,5 procent). Et tilsvarende mønster ses i alle aldersgrupper. Blandt begge køn falder andelen med en høj score på stressskalaen med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor der igen ses en stigning.  
  • Andelen med en høj score på stressskalaen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (52,3 procent) samt blandt arbejdsløse (47,4 procent), førtidspensionister (55,5 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (55,7 procent). Til sammenligning er andelen blandt beskæftigede (23,2 procent). 
  • I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning på 8,3 procentpoint i andelen med en høj score på stressskalaen. 

Sociale relationer 

Uønsket alene 

  • I alt oplever 9,1 procent af den voksne befolkning ofte at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Andelen er lidt større blandt kvinder (10,1 procent) end blandt mænd (8,0 procent).  
  • En tilsvarende tendens ses i alle aldersgrupper. Den største andel ses i aldersgruppen 16-24 år for både mænd (14,4 procent) og kvinder (16,7 procent).  
  • Der ses en sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og det at være uønsket alene. Konkret er andelen 12,8 procent blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau, mens den er 6,9 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.  
  • I perioden 2010 til 2021 er andelen, der ofte er uønsket alene, steget med 3,5 procentpoint. Stigningen er fortrinsvis sket mellem 2017 og 2021 (+2,8 procentpoint) og ses i stort set alle aldersgrupper for både mænd og kvinder. Stigningen mellem 2017 og 2021 er særligt udtalt i aldersgruppen 16-24 år for begge køn (+5,9 procentpoint blandt mænd og +6,4 procentpoint blandt kvinder). 

Social isolation 

  • I alt har 6,9 procent af befolkningen tegn på social isolation, og andelen er stort set ens blandt mænd (7,3 procent) og kvinder (6,5 procent). 
  • Blandt begge køn ses de største andele i de to ældste aldersgrupper. Indtil 54-års-alderen ses ikke noget entydigt mønster i forhold til alder, men herefter stiger andelen med stigende alder.  
  • Andelen med tegn på social isolation er markant større blandt arbejdsløse (18,5 procent), førtidspensionister (24,6 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (20,8 procent) end blandt beskæftigede (1,9 procent).  

Ensomhed 

  • Omtrent én ud af otte (12,4 procent) danskere har tegn på ensomhed, og andelen er større blandt kvinder (14,1 procent) end blandt mænd (10,7 procent).  
  • En tilsvarende tendens ses for alle aldersgrupper. Den markant største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, hvor 26,3 procent har tegn på ensomhed. Blandt både mænd og kvinder falder andelen med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor andelen stiger en smule.  
  • Der er en relativt stor andel, som har tegn på ensomhed, blandt arbejdsløse (22,2 procent), førtidspensionister (26,7 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (28,2 procent). Til sammenligning er andelen blandt beskæftigede 9,3 procent. 

Rygning 

  • I alt oplyser 13,9 procent af den voksne befolkning, at de ryger dagligt.  
  • En større andel blandt mænd (15,2 procent) end kvinder (12,7 procent) ryger dagligt, og for begge køn er andelen størst i alderen 45-64 år.  
  • Der ses en meget klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen, der ryger dagligt. Konkret er andelen 22,8 procent blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau, mens den er 5,7 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.  
  • I perioden 2017 til 2021 er der overordnet set sket et fald i andelen, der ryger dagligt, på 3,0 procentpoint. Faldet ses i alle aldersgrupper, men er særligt udtalt blandt mænd i den yngste aldersgruppe (-7,9 procentpoint). Overordnet er andelen, der ryger dagligt, faldet med 7,0 procentpoint i hele perioden 2010 til 2021. 
  • Knap tre ud af fire (73,7 procent) personer, der ryger dagligt, vil gerne holde op med at ryge. Blandt kvinder falder andelen med stigende alder, mens det samme mønster ses for mænd fra aldersgruppen 25-34 år eller derover. 
  • 6,0 procent af den voksne befolkning ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. 

E-cigaretter 

  • I alt bruger 2,3 procent af voksne danskere e-cigaretter dagligt. Andelen, der bruger e-cigaretter lejlighedsvist, er 1,1 procent.  
  • Andelen, der bruger e-cigaretter dagligt, er størst blandt personer, der ryger almindelig tobak ugentligt eller sjældnere (5,8 procent), og mindst blandt personer, som aldrig har røget almindelig tobak (0,1 procent).  
  • Den største andel, der bruger e-cigaretter dagligt, ses blandt personer, der ryger ugentligt eller sjældnere og har grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (15,2 procent).  
  • Der er kun en meget lille andel, som dagligt bruger e-cigaretter, blandt personer, der aldrig har røget. 

Tobaksforurenet luft 

  • I alt udsættes 4,4 procent af danskerne, som ikke ryger dagligt, for tobaksforurenet luft mindst en halv time om dagen.  
  • Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der er udsat for tobaksforurenet luft mindst en halv time om dagen og ikke selv ryger dagligt. Konkret falder andelen, der udsættes for tobaksforurenet luft, fra 10,3 procent blandt mænd med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 2,4 procent blandt mænd med en videregående uddannelse, mens den falder fra 7,8 procent blandt kvinder med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 2,2 procent blandt kvinder med en videregående uddannelse. 

Alkohol 

  • I alt drikker 15,7 procent af den voksne befolkning mere end ti genstande i løbet af en typisk uge.  
  • Andelen er markant større blandt mænd (23,0 procent) end blandt kvinder (8,8 procent), hvilket ses i alle aldersgrupper.  
  • Den største andel, der drikker mere end ti genstande i løbet af en typisk uge, ses blandt mænd i alderen 65-74 år (32,5 procent). Både for mænd og kvinder på 65 år eller derover stiger andelen med stigende uddannelsesniveau. Konkret stiger andelen fra 21,5 procent blandt mænd med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 43,8 procent blandt mænd med en videregående uddannelse. Blandt kvinder stiger andelen fra 6,4 procent til 24,5 procent for de samme uddannelsesgrupper.  
  • Blandt mænd og kvinder i alderen 25-64 år er der derimod stort set ikke nogen forskel på tværs af uddannelsesgrupper. 
  • I perioden 2010 til 2021 er andelen, der drikker mere end ti genstande i løbet af en typisk uge, faldet jævnt med i alt 8,9 procentpoint. Faldet ses blandt begge køn og i stort set alle aldersgrupper, men er særligt udtalt blandt mænd i aldersgrupperne 16-24 år og 25-34 år, hvor andelen er faldet jævnt med henholdsvis 23,5 procentpoint og 15,9 procentpoint. Også blandt kvinder i alderen 16-24 år ses et markant fald i perioden på 14,4 procentpoint. 
  • Blandt personer, der drikker mere end ti genstande i løbet af en typisk uge, vil 23,3 procent gerne nedsætte alkoholforbruget. Andelen er lidt større blandt kvinder (25,9 procent) end blandt mænd (22,3 procent). 
  • I alt oplyser 9,1 procent af den voksne befolkning, at de ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed (såkaldt binge-drinking). Andelen er markant større blandt mænd (13,4 procent) end blandt kvinder (5,0 procent).  
  • Den største andel ses i den yngste aldersgruppe blandt både mænd (19,9 procent) og kvinder (12,5 procent), men ellers ses der intet tydeligt mønster i forhold til alder.  
  • I perioden 2013 til 2021 ses et jævnt fald på i alt 3,3 procentpoint i andelen, der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. I hele perioden ses der primært et fald i andelen blandt de 16-34-årige mænd og blandt de 16-24-årige kvinder. Blandt personer på 75 år eller derover er andelen derimod steget en smule i perioden.  

Kost 

  • I alt har 17,7 procent af den voksne befolkning et usundt kostmønster.  
  • Andelen er større blandt mænd (22,3 procent) end blandt kvinder (13,3 procent), hvilket gælder i alle aldersgrupper.  
  • Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og usund kost. Konkret har 7,7 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse et usundt kostmønster, mens det samme gælder for 29,5 procent blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau.  
  • Andelen er desuden relativt stor blandt arbejdsløse (21,8 procent), førtidspensionister (28,1 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (23,7 procent). Blandt beskæftigede er andelen 16,4 procent. 
  • I perioden 2010 til 2021 er der sket en jævn stigning i andelen med et usundt kostmønster på i alt 4,4 procentpoint.  
  • Blandt personer, der har et usundt kostmønster, angiver 59,1 procent, at de gerne vil spise mere sundt. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. 
  • 45,3 procent spiser frugt dagligt. I alle aldersgrupper er andelen er markant større blandt kvinder (51,5 procent) end blandt mænd (38,8 procent).  
  • Der er i perioden 2010 til 2021 sket et markant fald i andelen blandt mænd og kvinder, der spiser frugt dagligt. De tydeligste fald ses blandt de 16-64-årige kvinder, hvor andelen er faldet med 27,0 til 29,7 procentpoint. 

Fysisk aktivitet 

  • I alt opfylder 58,1 procent af den voksne befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.  
  • Der er en større andel blandt kvinder (60,7 procent) end blandt mænd (55,3 procent), som ikke lever op til anbefalingen.  
  • Andelen er mindst blandt de 16-24-årige mænd (46,7 procent) og kvinder (52,9 procent) og størst i aldersgruppen 75 år eller derover for både mænd (71,0 procent) og kvinder (76,9 procent).  
  • Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er især stor blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (73,7 procent) og førtidspensionister (73,1 procent). 
  • Andelen er større blandt arbejdsløse (61,3 procent) førtidspensionister (73,1 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (65,8 procent) end blandt beskæftigede (53,1 procent) 
  • Der er i alt 19,0 procent af den voksne befolkning, som beskriver deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden som hovedsageligt stillesiddende.  
  • Det er særligt i de yngste aldersgrupper, at andelen med stillesiddende fritidsaktivitet er steget, mens andelen er faldet blandt personer på 75 år eller derover. 

Vægt 

  • 52,6 procent af den voksne befolkning har moderat eller svær overvægt (BMI≥25), og knap hver femte (18,5 procent) har svær overvægt (BMI≥30).  
  • For moderat eller svær overvægt er andelen større blandt mænd end blandt kvinder, mens der for svær overvægt ingen nævneværdig forskel er mellem mænd og kvinder.  
  • Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og både moderat eller svær overvægt. 27,2 procent af personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau har svær overvægt, mens det gælder 9,8 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.  
  • I perioden 2010 til 2021 er andelen med moderat eller svær overvægt steget jævnt med 5,8 procentpoint, mens andelen med svær overvægt i samme periode steg jævnt med i alt 4,9 procentpoint.  
  • For både moderat eller svær overvægt ses stigningen i alle alders- og uddannelsesgrupper blandt begge køn. 

Flere samtidige risikofaktorer 

  • Risikofaktorer som et usundt kostmønster, rygning, et stort alkoholforbrug, svær overvægt samt fysisk inaktivitet har hver for sig betydning for sundhedstilstanden, og risikoen for at få en række sygdomme stiger betydeligt, når flere risikofaktorer er til stede på samme tid.  
  • 13,9 procent af mænd har tre til fem samtidige risikofaktorer, mens det gælder for 8,1 procent blandt kvinder. Derimod har 27,6 procent blandt kvinder og 23,6 procent blandt mænd ingen risikofaktorer.  
  • Der er en stærk sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og antallet af samtidige risikofaktorer. Andelen med tre til fem risikofaktorer falder således med stigende uddannelsesniveau.  

Sygelighed 

  • I perioden 2010 til 2021 ses en stigning på 2,8 procent procentpoint i andelen med langvarig sygdom. I alt 36,2 procent af danskerne har én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer.  
  • Andelen er større blandt kvinder (37,9 procent) end blandt mænd (34,5 procent) og stiger med stigende alder.  
  • Andelen, der har mindst én langvarig sygdom, falder med stigende uddannelsesniveau, fra 51,3 procent blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 27,0 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.  
  • Allergi (23,6 procent), slidgigt (22,5 procent), forhøjet blodtryk (20,5 procent) og migræne eller hyppig hovedpine (17,9 procent) er de hyppigst forekommende af de tilstande, der er spurgt ind til.  

Den praktiserende læges rolle 

  • Omkring tre ud af fire (73,4 procent) voksne danskere har været hos egen læge inden for de seneste 12 måneder. Andelen er større blandt kvinder (79,0 procent) end blandt mænd (67,5 procent).  
  • I perioden 2017 til 2021 faldt andelen, der har været hos egen læge inden for de seneste 12 måneder med 4,4 procentpoint. Faldet ses blandt begge køn i alle alders- og uddannelsesgrupper. 

Middellevetid og gode leveår 

  • Danskernes middellevetid er i perioden 2010 til 2021 steget for både mænd og kvinder, henholdsvis fra 76,5 år til 79,2 år og fra 80,8 år til 83,2 år. Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om de ekstra år, der leves, leves med godt eller dårligt helbred.  
  • Andelen af gode leveår blandt 16-årige mænd og kvinder er faldet i perioden fra 2010 til 2021. Der ses blandt 16-årige mænd og kvinder et markant fald i både antallet af gode leveår og andelen af restlevetiden med en høj score på den mentale helbredsskala. Faldet er særligt udtalt for en høj score på den mentale helbredsskala blandt kvinder. 
  • For 65-årige mænd og kvinder er andelen af gode leveår henholdsvis uden langvarig sygdom og med en høj score på den mentale helbredsskala faldet i perioden 2010 til 2021 – men der ses en stigning i andelen af gode leveår med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt 65-årige kvinder (+2,4 procentpoint). 
  • Samlet set er den stigende middellevetid i Danmark ikke direkte fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af gode leveår og andelen af restlevetiden.  

Om Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 giver overblik over voksne danskeres sundhed, sygelighed og trivsel. Den er baseret på undersøgelsen ”Hvordan har du det?” og er gennemført af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Dataindsamlingen er baseret på et spørgeskema, som blev udsendt til 324.000 personer på 16 år eller derover med bopæl i Danmark. I alt deltog 183.646 personer, hvilket svarer til 56,7 procent af de adspurgte.

Dataindsamlingen fandt sted mellem 5. februar og 12. maj 2021, hvor der stadig gjaldt en række restriktioner og tiltag i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien, hvilket ifølge aktørerne bag undersøgelsen med stor sandsynlighed kan have påvirket resultaterne.

Den Nationale Sundhedsprofil er udarbejdet tre gange tidligere - i 2010, 2014 og 2017.

 

 

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion